Som barn lærte jeg, at kirkegårde er steder, vi begraver vores døde. Og at de er forbundet med uhygge. Man skulle i hvert fald ikke komme på kirkegården om natten, medmindre man var udrustet med en god portion dødsforagt, en kniv i bæltet og et hvidløg mellem tænderne. Eller hvad den aktuelle barnefrygt og -fordom ellers tilskrev.

Som årene gik, fandt jeg jo ud af, at kirkegårdene i høj grad er til for os levende. Og steder, hvor vi kommer for at mindes vores kære, som ikke lever længere. Senere gik det så også op for mig, at man sagtens kan komme på en kirkegård, selvom man slet ikke kender nogen, der er begravet der. På Assistentens Kirkegård på Nørrebro har det længe været helt almindeligt at slikke solskin og spise pizza. Og Bisbebjerg kirkegård lægger jord til rene folkevandringer, når kirsebærtræerne blomster i foråret.

Marienbjerg Kirkegård i Gentofte

Her i april har jeg løbet ture på Marienbjerg Kirkegård. Den ligger i Gentofte og består delvist af individuelle gravsteder, delvist skovkirkegård og delvist park. Den er anlagt i 1920’erne efter tegninger af landskabsarkitekten G N Brandt.

Et blåt tæppe af blomstrende skillaer på Marienbjerg Kirkegård i Gentofte. Foto: Karin Møller-Olsen.

I skoven er der anemoner, ramsløg og gule ranunkler. Men allersmukkest lige nu er den store allé, hvor tusindvis af blå skillaer lyser op som et tæppe mellem høje træer. Kirkegården er også populær blandt barnevognsførere og hundeluftere.

Recoleta kirkegården med Evita’s grav

På Recoletta Kirkegården i Buenos Aires går det ikke an at løbe en tur eller slikke sol i badebukser. Til gengæld kan man få en guided rundvisning. Og det er en fin måde at få et lille indblik i en del af Argentinas historie. Her ligger nemlig en lang række af landets statsoverhoveder og medlemmer af landets landets rigeste familier begravet. Mest besøgt er Eva Peron’s – Evita’s gravsted, hvor der angiveligt ligger friske blomster året rundt.

Recoleta Kirkegården er som en lille by i bydelen. Her kan man se ikke færre end 6.400 statuer og mausolæer. Foto: Karin Møller-Olsen.
Eva Peron var gift med Argentinas præsident, General Juan Peron. Hun var oprindeligt visesanger og blev som præsidentfrue meget populær i befolkningen, der gav hende kælenavnet “Evita”. Hun døde af kræft som 33-årig i 1952. Foto af mindepladen ved Evitas grav, Karin Møller-Olsen.
Mange mausolæer på Recoleta kirkegården er prydet af marmorengle og glasmosaik. Foto: Karin Møller-Olsen.

Læs om Recoleta Kirkegården.

Kirkegården i Portovenere, Italien

Lige syd for de berømte kystbyer, Cinque Terre, ved den Italienske levant ligger endnu en betagende lille by, Portovenere. Navnet betyder venusporten, og byen igger som afslutning på den landtange, der inddæmmer La Spezia Golfen. Alleryderst finder vi den gamle kirke, Chiesa di San Pietro . Og lige før det finder vi kirkegården, hvor de fleste grave har eftertragtelsesværdig havudsigt, og de yderste gravsteder går helt ud til den stejle klippekant.

Fra kirkegården i Portovenere er der smuk udsigt til kirken, Chiesa di San Pietro, på den yderste klippespids. Foto: Karin Møller-Olsen.

Læs om Portovenere.

De dødes endeløse by i Barcelona

På bagsiden af Montjuic-bjerget i Barcelona ligger en kæmpemæssig kirkegård, Cementiri de Montjuic. For læsere af Carlos Ruiz Zafon’s “Vindens skygge” vil kirkegården være kendt som “De dødes endeløse by”. Ud mod havet ligger gravene som små lejligheder i et kæmpemæssigt socialt boligbyggeri. Længere oppe på bjerget er der lange brede alleer med gravsteder på begge sider. Kirkegården er så stor, at gaderne er forsynet med almindelige vejnavne, og der er op til flere busstoppesteder inde på selve kirkegården.

Øverst oppe er der – udover smuk udsigt over Middelhavet – en række imponerende rigmandsgrave med sarkofager i poleret granit, kæmpekors og engle i hvid marmor.

Kirkegården på Montjuic er kæmpemæssig. Her er gader og alleer med gravsteder i adskillige etager, almindelige vejnavne og busstoppesteder. Foto: Karin Møller-Olsen.
På toppen af Montjuic-kirkegården findes en stribe rigmands-gavne med sarkofager i poleret granit, kæmpe kors og engle i hvid marmor. I baggrunden anes Barcelona by. Foto: Karin Møller-Olsen.

Læs om Montjuic kirkegården.

Allehelgens dag i Spanien

Allehelgens dag må være årets største dag for gartnerier og blomsterhandlere i Spanien. Der er nemlig tradition for, at alle grave prydes med friske blomster. Mange steder ser man ofte kunstige blomster ved gravsteder, men på Allehelgens dag den 1. november og Allesjæles dag den 2. november mindes de døde med bunkevis af friske, farverige og velduftende blomster. Og næsten uanset hvor i Spanien, man befinder sig, er det en sanseoplevelse af gå tur på den lokale kirkegård. Senest var jeg på kirkegården i den lille kyst- og turistby, Nerja i Malaga-provinsen.

Kvinder på kirkegården i Nerja pynter op med bunkevis af friske duftende blomster i anledning af Allehelgens dag den 1. november 2019. Foto: Karin Møller-Olsen.

Læs også:

Til blomsterfestival i Girona


Karin Møller-Olsen

Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018. Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie. Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004. Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk

Karin Møller-Olsen has 27 posts and counting. See all posts by Karin Møller-Olsen