Smag på beduinlivet i Jordans Wadi Rum-ørken

Af MOGENS HANSEN
Jordan er øde ørken, men også frodige landbrug og gartnerier. Jordanerne er børn og unge, der skulker fra den 12 år lange, gratis skolegang, men også højtuddannede mennesker, som man på engelsk kan tale med om globale emner. Turister i Jordan indkvarteres i alt fra femstjernede hoteller til simple ørkenlejre.
Vi valgte et par dage det sidste, efter at vi var fløjet direkte fra København til Jordans sydligste by, Aqaba. Den ligger i bunden af den langstrakte Aqaba-bugt, hvis kyster deles af Egypten, Israel, Jordan og Saudi Arabien.
En kort bustur førte os ud af den toldfrie zone ved Aqaba og et lille stykke ind i ørkenen Wadi Rum til en af ørkenens flere end 100 såkaldte beduinlejre til turister. Vi bruger udtrykket ‘såkaldte’, fordi beduinerne næppe nogensinde har boet sådan. I dag lever de fleste af dem i huse med el, tv og internet, og de ernærer sig primært af turistindtægter.
Frokosten stod klar i Jabal Rum Camp: En delikat couscous-lignende ret med brød, salater, yoghurt, humus  og kogte grøntsager. Hertil vand og udmærket jordansk vin. Bænke og borde var stillet an, så vi slap for at sidde i umagelig skrædderstilling på en flad pude, som det ellers er tradition blandt beduiner.

12.000 års menneskeliv i ørkenen

Mætte drog vi videre ind i ørkenens golde, varme indre bestående af sand og forrevne sandstenklipper med granit i bunden. Det 74.000 hektar store Unesco-beskyttede område er varieret landskab med tårnhøje klipper, kløfter, klippebuer, sandklitter, jordskred og grotter. Helleristninger viser, at her har været mennesker i 12.000 år.
Jordan
I kløften havde Lawrence af Arabien en fornemmelse af, at de lodrette klipper kom væltende ned over ham. Foto: Mogens Hansen
Bussen var skiftet ud til en Toyota-truck med åbent lad til seks passagerer, men den bumpende kørsel går alligevel under navnet jeep-safari. Efter en times tid skiftede vi til kameler for endnu mere bumpende at ride det sidste stykke til Lawrence-kløften, der har sit navn efter Lawrence af Arabien, den britiske officer, der hjalp araberne i deres oprør mod tyrkerne/osmannerne under Første Verdenskrig.
Lawrence oplevede kløften, som om de lodrette klippesider kom væltende som en flodbølge mod dalbunden, og sådan ser der også ud i dag. En del af de mest spektakulære scener til filmen ‘Lawrence of Arabia’ fra 1962 er optaget i Wadi Rum.
Dagen nærmede sig slutningen, og vi søgte uden for kløften mod nogle flade klippepartier for at nyde den vidtstrakte udsigt og følge solnedgangen, Skyggerne, der midt på dagen fyldte meget lidt, blev lange, og landskabet blev gradvist pakket ind i et mættet, rødgyldent lys, der ret hurtigt blev forvandlet til tusmørke.

God indkvartering og fremragende mad

Jordan
Kødstykker fra kylling og lam har sammen med kartofler simret færdig i denne indretning, mens den var gravet ned i sandet. Metoden minder om en høkasse, som før i tiden blev brugt i Danmark. Foto: Mogens Hansen
Natten skulle tilbringes i en ny lejr, Hillawi / Rose Sand Camp, med indkvartering i kvadratiske telte, som man fristes til at kalde pavilloner, fordi der er fuld ståhøjde, gulv og en komfortabel seng. Sandelig også, bag et forhæng, privat bad og toilet – turisten skal heller ikke langt ude i ørkenen føle sig fremmedgjort. Nogle i vort selskab valgte at sove under åben ørkenhimmel, og selv om det var en frisk oplevelse, fortrød flere. Myggene havde slået massivt til i ly af mørket. I teltene var der myggenet, men tag alligevel en spray med.
Aftensmaden blev noget ganske særligt. Kylling og lammekød var sammen med kartofler anbragt i et rundt jernstativ og bragt op på stegetemperatur over bål, inden stativet blev gravet ned i et hul i jorden og dækket til. Her stod maden så og simrede videre i egen varme en times tid eller mere inden udskæring og servering. Mums, hvor det smagte!
Jordan
Gæsterne forsøger sig med vandpibe i ørkenlejren, mens beduinen foretrækker en cigaret. Foto: Mogens Hansen
Morgenen blev en lige så fin oplevelse som solnedgangen. Vi stod op før kl. seks og kom ud af teltet til et blegrødt, svagt dagslys og lange skygger. En jakke og lidt traven omkring var nødvendig for at holde varmen. I lejren sov de fleste, og de eneste lyde kom fra katte på evig søgen efter mad og fra vågnende fugle. Vi så desværre ingen af ørkenens vilde dyr, men i sandet var der spor efter levende væsener, som der er mange af, f.eks. gribbe, ørne, finker (Jordans nationalfugl), ulve, ræve, harer, springmus, firben og gazellearten oryx. I løbet af en time kom solen op over klipperne, lyset blev skarpt og varmere, skyggerne kortere. Det var tid til at tage jakken af.
Rejsen var betalt af Apollo Rejser.

Mogens Hansen

Mogens Hansen, journalist siden 1972. Har skrevet rejseartikler siden 1980. Var i ca. 40 år ansat på dagblade, heraf de sidste 30 år på Jyllands-Posten. Afsluttede det faste fuldtidsarbejde med 3-4 år som rejseredaktør på JP. Forsatte derefter som freelance rejseskribent for Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Vagabond, Turen Går Til, guide.dk, Kristeligt Dagblad og FerieBlogger.dk. Blev kåret som Årets Rejsejournalist 2014 af foreningen Danske Rejsejournalister.

Mogens Hansen has 52 posts and counting. See all posts by Mogens Hansen