Nordholland ligger flere meter under havets overflade og byder på mange fascinerende eventyr om hollændernes kamp mod havet. Tag cyklen eller bilen og kør på opdagelse blandt fortidige vindmøller, fæstningsværker, kanaler, smukke, gamle småbyer og pumpende ingeniørkunst i verdensklasse.

Af Henrik Lomholt Rasmussen

Selv om man har langt over 300 år på bagen, kan man stadig være rask, rørig og spille en rolle i et højteknologisk samfund. Det kan man forvisse sig om ved at besøge Molenmuseum; en fortidig vindmøllepark 35 kilometer nord for Amsterdam og et af de mange fascinerende kapitler i historien om hollændernes kamp mod havet.

Holland kunne man kalde de tusind vindmøllers land. Det antal er der nemlig tilbage af de klassiske vindmøller, som i århundreder har pumpet vand væk fra de inddæmmede marskområder. Flere af de gamle vindkraftværker – blandt andet de 11 af slagsen på Molenmuseum 35 kilometer nord for Amsterdam – spiller stadig en rolle arbejdet med at holde hollændernes fødder tørre. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

”De gamle møller supplerer stadig moderne, computerstyrede anlæg i opgaven med at pumpe vand væk fra vores polders – de inddæmmede områder, som opstod her på egnen sidst i 1600-tallet.  Dengang var her 58 møller, der ledte vand væk fra Schermersøen som det sidste led i inddæmningen af Nordholland. Det ligger mellem 1 og 4,5 meter under havoverfladen.,” fortæller møller og museumsguide Paul Buurmans og klatrer op på en vinge på en af de 11 tilbageværende møller for at spænde et sejl ud.
Tilbage på fast grund spørger han:
”Har du lyst til at sætte møllen i gang?”.
Svaret er et bekræftende nik, og kort efter sætter jeg vingerne i omdrejninger ved at trække i et tykt og 15 meter langt tov, der løsner bremsen i møllens ”hat”.
Allerede i 1300-tallet begyndte de første primitive møller at snurre som et led i hollændernes hårde og kostbare arbejde med at skaffe plads til en voksende befolkning og dyrkning af afgrøder på den frugtbare havbund. Antallet af vindmøller voksede til tusindvis i takt med den teknologiske udvikling. Den førte til den såkaldte poldermølle, jeg netop har sat i omdrejninger og nu er gået ind i.
Selv om man ikke er tekniknørd, er det svært at lade være med at blive fascineret af møllens fortidige finmekanik. Store tandhjul af træ på over to meter i diameter hvirvler lydløst rundt og driver en vandsnegl, som pumper ca. 60 m3 vand – svarende til indholdet af 350 badekar – i minuttet væk fra polderen og ud i en kanal. I møllens stueetage finder man et trangt rum med kamin, alkover, komfur, bord og stole.
”Her boede mølleren med sin kone og børn. Mens denne mølle er indrettet som museum, fungerer flere af de cirka 1.000 andre gamle møller, der stadig er aktive rundt om i Holland, som bolig for moderne familier med interesse for landets historie og arbejdet med at holde vores fødder tørre,” forklarer Paul Buurmans.

Perfekt til en cykeltur
Ud over at ligge et pænt stykke under havets overflade befinder Molenmuseum sig i et pandekagefladt landskab. Det er delt op i et sindrigt system af rektangulære marker flankeret af diger og kanaler samt smalle veje. En af dem fører på 10 minutter i bil til Beemster, et 72 km2 stort område, der blev inddæmmet først i 1600-tallet og kom på UNESCO’s liste over verdensarv i 1999.
Her kan man se, at havet ikke er den eneste fjende, hollænderne har garderet sig imod. Beemster udgør nemlig en del af den 135 km lange forsvarslinje rundt om Amsterdam, der blev anlagt for godt 100 år siden. Men mens det sydlige naboland Belgien lagde jord til ufattelige rædsler i skyttegravene, forholdt Holland sig neutralt under 1. Verdenskrig, og forsvarslinjen kom aldrig i brug.

Hollands flade terræn gør det nemt, oplagt og sjovt at trille en tur ud i det blå og grønne på lejede eller medbragte fietsen, som cykler hedder på hollandsk. Medbring cykelhjelme. De er ikke udbredte i det hollandske. Foto: Anette Jorsal

De lave fæstningsværker, der næsten ligger gemt under små græsklædte bakker, kan man stadig udforske. Et af byggerierne, Fort Beemster fra 1913, er i dag indrettet som luksushotel med wellness i højsædet. Fokus på landbrug og de kulinariske glæder har man også; ikke mindst når det handler om ost fremstillet af mælk fra køer, der græsser på den frodige jord.
Egnens flade terræn med de mange stier på diger og småveje gør det oplagt at leje eller medbringe cykler og tage på opdagelse. Undervejs kan man købe frugt, ost, pølse og brød i boder og gårdbutikker samt studere egnens mange smukke, gamle huse – og privatlivet, da hollændere er yndere af store vinduer uden gardiner. De fornemme boliger blev opført af rigmænd fra Amsterdams overklasse, for hvem Beemster var et skattet fritids- og bosted om sommeren, når varmen gjorde stanken og luften i storbyen ulidelig. Også i dag er Beemsters fire småbyer hjem for folk med arbejde i Amsterdam 25 km væk.

Landsbyen Graft kan bryste sig af at have Hollands mindste butik med snoep, slik på hollandsk. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Slikbutik i lilleputklassen
Samme forhold gør sig gældende i den nærliggende landsby Graft. Ud over et smukt rådhus fra 1613 kan den klejne stad prale med at have Hollands mindste butik med snoep – slik på hollandsk. De søde sager i den 5,4 m² store biks sælges af indehaveren Jakob Klaver. Han kan også være styrmand på en sejltur på de smalle kanaler i Eilandspolder i og rundt om Graft. Hyggeligt er det at tøffe af sted i adstadigt tempo i øjenhøjde med græssende får og hilse på lokale, som er i gang med havearbejdet eller måske overvejer at sætte kajakken i kanalen. Pludselig afbrydes idyllen af Jakob Klaver.

Velkommen ombord. Jakob Klaver er styrmand på en rundfart på kanalerne i og rundt om småbyerne Graft og De Rijp, hvor man bør gå fra borde og udforske de mange smukke bygninger fra Hollands guldalder i 1600-tallet. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

”Duk hovedet, så I ikke slår jer på broen, vi skal under lige om lidt,” advarer han.
Kort efter gør lægger vi til kaj i De Rijp, en miniputby med en glorværdig fortid baseret på fangst af sild og hvaler fanget så langt væk som Spitsbergen i Nordnorge. En gåtur på langs byens kanal og de brostensbelagte gader afslører, at fortidens rigdom stadig præger De Rijp. Staden byder blandt andet på et stateligt rådhus, en prægtig gotisk kirke samt bedsteborgerboliger fra 1600-tallet, der er blandt Nordhollands ældste træhuse. Tilbage i båden er det tid til en kiks og en kop kaffe fra kaptajn Klavers medbragte termokande. Efter halvanden times kanalrundfart lægger vi til kaj i Graft, kører mod Enkhuizen på godt en halv time og tjekker ind på Hotel Koepoort.

Mange hollændere har egen båd i kanalen, der grænser op til husets have; blandt andet i Enkhuizen. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

En slentretur ad hovedgaden fører forbi rigt dekorerede, gamle og smalle købmandshuse. En dreng cykler forbi med en gravhund i cykelkurven. Han har kurs mod havnen, som ud over at være fyldt med pramme, husbåde og sejlbåde domineres af Drommedaris; et rundt vagttårn, der er en rest af bymuren fra 1540. Af noget yngre dato er De Enkhuizer Visafslag, et pakhus ombygget til restaurant, hvor chefkok Lajos van Wely serverer muslingesuppe til forret samt grillet smør- og sværdfisk, torsk, havaborre samt en kæmpereje til hovedret.
”Du skal lige prøve en corenwijn,” siger Lajos van Wely efter desserten og skænker op i to snapseglas, hvorpå vi skåler og ønsker hinanden godnat.

Ud over at være byen Enkhuizens vartegn har Drommedaris en fortid som vagttårn og er en rest af bymuren fra 1540. I dag huser tårnet en café med god udsigt over vandet. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Pumper for fuld damp
Næste morgen kører vi ad den 30 kilometer lange dæmning, som adskiller indsøerne Markenmeer og Lisselmeer, og videre til næsten 100 år gammel ingeniørkunst af højeste karat. Woudagemaal fra 1920 er verdens største, dampdrevne pumpestation, der stadig er i drift. Den 62 meter lange maskinhal er spækket med fire store skinnende dampmaskiner og otte pumper, hvis ventiler, målere og enorme drivhjul er guf for enhver med sans for historie og mekanik. Den gruppe tilhører Woudagemaals 25 teknikere, som justerer og smører maskinernes ædle dele ledet af chefinspektør Frans de Boer. Han er i særligt godt humør i dag.

Frans de Boer er chefinspektør for Woudagemaal; verdens største, dampdrevne pumpestation, som stadig er i drift. Værket, der stod klart i 1920, er stadig et vigtigt supplement til de moderne, computerstyrede pumper, der leder vand fra de inddæmmede områder ud i havet. Til Woudagemaal hører et besøgscenter, der i lyd og billeder fortæller om pumpestationens historie. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

”Den kraftige blæst har fået vandstanden til at stige. Det betyder, at vi skal have gang i maskineriet for at pumpe vand væk fra reservoiret, hvor vi samler vand fra polderne. Det er fascinerende, at sådan et gammelt anlæg ikke bare er et museum, men stadig kan gøre gavn,” siger Frans de Boer på dansk.
”Jeg arbejdede for Danfoss i Kolding for nogle år siden,” siger han med et smil.

På Schokland taler guiden på øens museum engelsk og fortæller om en ø, hvis befolkning i århundreder kæmpede mod storm, oversvømmelser og fattigdom. I 1859 var situationen så grel, at myndighederne evakuerede Schoklands 635 indbyggere og flyttede deres huse til nærliggende landsbyer. Øen forsvandt, da havet rundt om den blev inddæmmet i 1942, men Schokland er stadig til at få øje på og værd at besøge; præcis som resten af det nordlige Holland.

FerieBlogger.dk var inviteret af holland.com

Fem oplevelser

Oplev de gode, gamle dage
Den helt store attraktion i Enkhuizen er Zuiderseemuseum; et frilandsmuseum, der genskaber livet, som det formede sig i en landsby for 100 år siden. Gå en tur i de smalle gader og hils på de traditionelt klædte indbyggere, køb brød og kager hos bageren samt røget sild hos fiskehandleren og tag på sejlads i et gammelt skib. Børnene kan klæde sig ud i gammeldags tøj og lege, som man gjorde det i gamle dage, på øen Kindereiland. I sommerhalvåret kan man slå reb hos rebslageren, lave tønder hos bødkeren og blive klogere på andre gamle håndværk. Et indendørs museum fortæller i 12 bygninger fra 1600-tallet om Zuidersees historie. www.zuiderseemuseum.nl

Har nogen fundet en gul træsko? Så kan den afleveres hos en familie i fiskerlandsbyen Urk. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Forkælelse i fortet
For godt 100 år siden var det en del af forsvarsværket rundt om Amsterdam. I dag er Fort Resort Beemster et luksushotel og spa- og velværecenter. Fortets mandskabsrum er forvandlet til 10 lækre værelser og 2 suiter. I køkkenet kreerer chefkok Paul de Graaf mundgodt af lokale råvarer, der kan nydes i Restaurant Poterne. Også i badekåbe, hvis et spabad eller en massage har givet appetit. Fort Resort Beemster ligger 20 minutters kørsel nord for Amsterdam.

Så er kæmperejerne klar på restauranten De Enkhuizer Vislag. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Labyrintbyen på den tørlagte ø
Hov, hvor er jeg henne? Man kan hurtigt miste orienteringen i fiskerlandsbyen Urks labyrint af snævre og stejle gader og gyder – kaldet ginkies’ – der fører rundt mellem små, charmerende fiskerhuse. På den livlige havn er det oplagt at nyde en scholfilet, rødspættefilet. Urk er den eneste by på øen af samme navn, som blev en del af fastlandet ved inddæmmelsen af Zuidersee.

Som i Danmark er tilliden høj i Holland, hvorfor man blandt andet kvit og frit kan låne en bog i et minibibliotek på gaden. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Suset fra storbyen
Den korte afstand til Amsterdam gør det oplagt at besøge Hollands hovedby på en ferie i landets nordlige del. Se frem til en masse kontraster, når man forlader den landlige idyl til fordel for det pulserende storbyliv.

En traditionel, hollandsk stamppot fås i et utal af varianter – eksempelvis med flæsk, pølse, kartoffelmos og bønner – og er solid kost, der fortjener selskab af en god øl. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Sand mellem tæerne
Den hollandske vestkyst byder både på populære badestrande med strandcafeer, natteliv og børnesjov såvel som øde klitstrækninger, hvoraf nogle er beskyttede naturområder. Dertil kommer rige muligheder for at bade, surfe og sole sig.

Engang et fort, nu et center for velvære og luksus. Sådan lyder den korte historie om Fort Resort Beemster 35 kilometer nord for Amsterdam. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Rejseinfo
Transport:
Turen fra Danmark til det nordlige Holland tager 7-9 timer i bil. Flere selskaber flyver direkte fra Billund, Aalborg og København til Amsterdam, hvorfra man i lejet bil har en halv til en times kørsel til byer som Enkhuizen og Middelbeemster.

Ophold: Velvære i topklasse fås på Fort Beemster. Kan mindre gøre det, finder man hoteller med fire og færre stjerner såvel som pensionater og ferielejligheder i det nordlige Holland.

Bedste rejsetidspunkt: Et klima i stil med det danske gør sommerhalvåret til den bedste rejsetid. Alt står i flor i april og maj, mens efteråret sagtens kan byde på solrige dage.