Af MOGENS HANSEN
Det tremastede handelssejlskib Batavia blev bygget i 1628. Skibets historie blev kort og uhyre dramatisk, men i dag kan man se og besøge en kopi af skibet i fuld størrelse på Bataviawerf i Flevoland, som er et landområde, indvundet fra havet øst og nordøst for Hollands hovedstad, Amsterdam. Oplevelsen minder en del om et besøg på fregatten Jylland i Ebeltoft.
Batavia, som var 56,6 meter langt og vejede 650 tons, forlod Holland den 27. oktober 1628 med kurs mod Det Fjerne Østen. Skibet var ejet af det hollandske Østindisk Kompagni, det var fyldt med store værdier i guld og sølv, og meningen var, at disse værdier skulle bruges til at købe eksotiske krydderier i Fjernøsten. Om bord var i alt 341 besætningsmedlemmer og passagerer, og to af dem havde skumle planer.
Mytteri og myrderier
De to, Ariaen Jacobsz og Jeronimus Cornelisz, ledte Batavia ud af kurs og væk fra ledsagende skibe for at bemægtige sig værdierne om bord. Sammen med andre besætningsmedlemmer gjorde de mytteri på Batavia, men den 4. juni 1629 løb skibet på grund ved Beacon Island ud for Vestaustralien. 40 mennesker omkom ved forliset, men resten nåede i land. Her opstod der dog hurtigt overlevelsesproblemer på grund af vandmangel.
Nogle overlevende forsøgte at finde vand på det australske fastland og længere væk. Redningsforsøg blev sat i gang, men blandt de overlevende fra forliset opstod uoverensstemmelser og konflikter, som endte i bestialske myrderier og henrettelser. Af de 341 mennesker, som sejlede ud med Batavia, kom kun 68 levende til Jakarta i det nuværende Indonesien.
Batavias vrag blev formentlig lokaliseret midt i 1800-tallet, men først i 1960’erne blev placeringen fastslået med sikkerhed. I 1970’erne blev vragdele og menneskerester hentet i land, og de kan i dag ses på Det Vestaustralske Museum i Fremantle.
Rekonstruktion i dansk eg
Rekonstruktionen af Batavia begyndte i 1985. Arbejdet varede 10 år og blev udført af mange langtidsledige og frivillige samt et fåtal af ansatte. Målet var at skabe en nøjagtig kopi, hvor der blev benyttet materialer som de oprindelige og originale konstruktionsmetoder. Batavias originale rester på museet i Fremantle og det berømte, historiske svenske krigsskib Vasa har været afgørende ledetråde, og det betydeligste byggemateriale var egetræ fra Danmark.
I 1999 blev Batavia-kopien fragtet til Sydney i Australien, hvor det i 2000 var flagskib for det hollandske olympiske hold under OL. I juni 2001 kom skibet tilbage til Bataviawerf i udkanten af byen Lelystad.
På Bataviawerf kan man gå rundt og se, hvordan et næsten 400 år gammelt skib var indrettet, og man kan ikke lade være med at undre sig over, hvordan 341 mennesker kunne holde ud at være stuvet så tæt sammen i månedsvis. Ligesom under byggeriet er det i dag primært frivillige, der vedligeholder skibet, og dem kan man komme tæt på og tale med.
En del af museumsværftet er værksteder, hvor man kan se, hvordan der bygges kopier af andre skibe i mindre formater. Under udførelse er også en anden rekonstruktion i fuld skala, nemlig af krigsskibet Zeven Provinciën, der ligesom Batavia er fra 1600-tallet. I tilknytning til museet er der butik, café, udstillinger og et legeområde, hvor børn kan boltre sig med vand og skibe.
Rejsen var betalt af Amsterdam Marketing.