bremen108

Markedspladsen i Bremen betegnes med rette som en af Tysklands smukkeste. Det mere end 600 år gamle rådhus er sammen med kæmpestatuen af Roland optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

At se rådhuset, der oprindeligt blev opført i gotisk stil, men senere ombygget med den rigt dekorerede renæssancefacade, er naturligvis en attraktion i sig selv. Det er Roland-statuen også. Roland er Bremens og flere andre tyske byers beskytter af frihed, fred og retfærdighed. Der findes ikke færre end 27 Roland-statuer. Den, der står i Bremen, er den største. Det hører man fra guiden på enhver byvandring.

bremen011

Men den virkelige attraktion finder man under markedspladsens brosten. Sædvanligvis er der et voldsomt leben på markedspladsen, men der findes også tider på dagen, hvor man som det unge par på foto over disse linier, kan finde ro til stille eftertænksomhed.

Jeg spurgte dem naturligvis, om de vidste, hvad der gemmer sig under brostenene.

Svaret var ikke overraskende: Bortset fra sparebøsse dækket af et kloakdæksel, havde de ingen anelse. Sparebøssen er dog interessant. Smid en mønt i den dertil indrette sprække, og så hører man vilkårligt lydene fra Bremens uofficielle vartegn Die Bremer Stadtmusikanten (inspireret af Grimms eventyr; æsel, hund, kat og hane). Mange indgår væddemål om, hvilken lyd de får at høre. Taberen giver som oftest den næste omgang. Sidste år indsamlede den underjordiske sparebøsse omkring 11.000 EUR til samfundets svageste.

Nordeuropas største vinkælder

For at nå frem til det hemmelige underjordiske, skal man sigte efter netop Gerhard Marcks berømte bronzeskultur af de fire bymusikanter. Ingen besøger Bremen uden at lægge hænderne på æslets blankslidte forben. Det hævdes, at det sikrer en senere tilbagevenden til byen.

Lige ved siden af skulpturen går en dyb trappe ned i kælderdybet, til Ratskeller, som måske med sine 857 siddepladser er verdens største vinrestaurant. Men det vender vi tilbage til.

Fra restauranten er der nemlig – gennem køkken og lagerrum – adgang til det, som formentlig er nordeuropas største vinkælder. Under alle omstændigheder huser vinkælderen verdens største udvalg af tyske vine.

Ikke færre end 1200 varianter er på lager fra mange årgange. Ældste endnu drikkelige flaskevin er fra 1727.

bremen045

Men bag lås og slå i vinkælderens skatkammer finder man endnu ældre vine og specialiteter som eksempelvis ikke færre end 150 forskellige ”trockenbeerenauslesen” og et særligt rum er helliget Tysklands absolut ældste fadvine, heriblandt en Rüdesheimer fra 1653. Der brænder døgnet rundt og året rundt stearinlys i dette kælderafsnit. Lysene bruger ilten i rummet og dermed beskyttes den fadlagrede vin mod iltning. Guiden var så venlig at fortælle, at der var tale om verdens ældste fadlagrede vin. Måtte naturligvis korrigere. Den såkaldte Rosenborg-vin, som vores dronning byder på hvert år til nytårskuren på Christiansborg, er fra slutningen af 1580’erne og dermed noget ældre end Bremen-vinen.

Det er muligt at få en rundvisning i vinkælderen. I højsæsonen er der flere daglige rundture. Uden for sæsonen gives de guidede ture normalt kun til grupper på mindst 10.

Vinlageret skal naturligvis løbende udvikles. Et team under ledelse af Ratskellermeister Karl-Josef Krötz prøvesmager i løbet af året ikke færre end 3.000 vine fra nyeste årgang. Af dem får kun omkring 150 prædikatet ”Bremer Ratskeller” og forsynes ved aftapning og salg med den særlige Bremer Ratskellers vinmærkat og plombe. Salget af vine fordeler sig p.t. med 60 pct. hvide og 40 pct. røde. De senere år har der været stigende efterspørgsel efter tyske rødvine, som iflg. kendere har udvikler sig særdeles positivt og har stigende kvalitet.

650 tyske topvine på kortet

Fra vinkælderen sender man løbende forsyninger til toprestauranter og udvalgte forhandlere verden rundt, og naturligvis finder man de bedste vine i Ratskeller-restauranten. Vinkortet er imponerende og rummer ikke færre end 650 tyske topvine i alle prisklasser.

bremen049

I Ratskeller kan man vælge mellem et hav af retter, mange med internationalt tilsnit, men man kan også få hvad man vist godt kan kalde et solidt Bremer-måltid på bordet. Eksempelvis den lokale ”nationalret”, Bremer-Knipp.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der helt præcist indgår i den lidt ”tunge” tallerken, der stilles på bordet, men hovedindholdet hævdes at være havregrødspølse med svin med tilbehør af brasede kartofler, krydderagurker og æblekompot. Hertil smager et krus øl pragtfuldt. Vinkort eller ikke vinkort!

Man kan vælge at spise sin mad i fuld offentlighed ved langborde eller i hvert fald i den åbne del af restauranten. Man kan også vælge at indtage sit måltid i et af de intime aflukker, der er indrettet langs kælderrummets ene langside.

Det hævdes, at mangen en stor handel er indgået med efterfølgende lidkøb i disse aflukker, hvor mange af kvarterets ansatte søger hen til frokost og efter arbejdsdagen.

Tekst og fotos:

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 57 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen