Den smalle turbåd glider langsomt gennem en af byens mange kanaler. Hele tiden passerer vi maleriske gamle middelalderhuse hvor mange har altaner, hvorfra pelagonier i flotte mest røde farver pryder de lidt skæve og gamle huse. Vi er på kanaltur i Strasbourgs gamle bydel og vi passerer både den historiske bydel, Grande Ill, der betyder stor ø samt den nyere del, hvor blandt andet Europa Parlamentet ligger. De meget charmerende kanaler har i mange hundrede år fungeret som vigtige færdselsårer i byen. Vi sejler under mange broer, hvor vi netop lige kan kommer under- nogle steder må vi dog ikke stå op, men sætte os og dukke hovederne under passagen af broerne. Rederiet Batorama, der har mange både – har udgangspunkt for kanalrundfarter ved Place du Vieux Marché. Turenes længde varier fra 20 minutter til godt en time. På vores kanaltur rundt i de mange kanaler i den gamle bydel kommer vi uden for denne del af Strasbourg også forbi glas og beton- bygningen, der huser Europa Parlamentet, som holder møder her en gang om måneden i cirka en uge, hvorefter man flytter tilbage til Bruxelles. Det er et cirkus uden lige kalder mange denne øvelse og det koster unødigt mange penge, men EU’s medlemslande kan ikke blive enige om at sløjfe det månedlige møde i Strasbourg.
Middelalderbyen
Efter kanaltuen er jeg nu til fods taget på gåtur rundt på Grande Ill byens middelalder kerne. Mit udgangspunkt er pladsen ved den store flotte domkirke Notre Dame, hvis majestætiske tårn med spir rager 142 meter op. I en lang årrække var kirke verdens højeste bygning. Den imponerende katedral blev faktisk bygget oven på ruinerne af et romersk tempel. Den er bygget i røde sandsten, der alle stammer fra bjergkæden Vogeserne vest for Strasbourg. Byggeriet startede faktisk i året 1015, og varede over 400 år inden domkirken var færdigt i 1439. Planen var at der skulle bygges to tårne, men af en eller anden grund blev det ene tårn aldrig bygget, derfor ser den imponerende kirke en smule amputeret ud. Domkirken har romansk kor og tværskib fra første halvdel af 1200-tallet og ung gotisk skib fra cirka 1240-75. Den rigt udsmykkede højgotiske vest facade tilskrives den tyske arkitekt Erwin von Steinback, – der levede fra 1244 til 1318. I 1773 studerede den tyske digter Johan Wolfgang von Goethe i byen og om domkirken skrev han blandt andet: ”et indtryk af en enhed, helhed og storhed fyldte min sjæl – et indtryk jeg, fordi det bestod af tusind harmoniserende detaljer, kunne indtage og nyde, men på ingen måde forstå eller forklare. De siger, at det er sådan med himlens glæder, og hvor ofte vendte jeg tilbage for at nyde den himmelske-jordiske lyksalighed”. Inde i kirken findes et enormt glasmaleri fra 12-1300 tallet ligesom der over koret for enden af den romanske øst væg er et glasmaleri som er af nyere dato. Europarådet donerede i 1956 det berømte vindue ” Strasbourg Madonna” til kirken. Og i toppen af det store vindue ses EU’s symbol med 12 stjerner, som symboliserer det daværende antal medlemslande . Under 2. verdenskrig blev Strasbourg besat at tyskerne og katedralens vinduer blev blandt andet fjernet af nazisterne. De amerikanske tropper fandt efter befrielsen i 1945 vinduerne i en saltmine i nærhede af byen, og de blev derefter indsat igen i domkirken.
Kirkens orgel dateres tilbage til 1365
Orglet i kirken er et kapitel for sig. Orglet der findes på katedralens nordvæg er udført som et stort træskærearbejde, der kan føres tilbage til 1365. Ikke så langt fra orglet i nordskibet ses fem store mosaikvinduer fra det 12- og 13 århundrede. De afbilleder 19 kejsere fra det hellige tysk- romerske rige.
I koret findes et andet spændende værk, nemlig et astronomisk ur bygget i renæssance stil i 1838 til 1843 af Jean Baptiste Schwilque. Uret er meget avanceret og ligesom det mekaniske tur i Prag forvandles uret til et stykke teater hver dag kl. 12.30, hvor de 12 apostle kommer ud og danser en rundtur. Uret viser skudår, jævndøgn, måneder, ugedage, månens og planeternes placering. Ved siden af uret står i øvrigt en gotisk søjle med skulpturer i tre etager, der repræsenter dommens dag. Derudover findes der rundt i kirken flere altre med flotte udskæringer, vægtæpper med flere. Der er flere runde og farverige vinduesmosaikker, kaldet roser. De store mosaikvinduer fortæller blandt andet om Jesus liv og hele skabelseshistorien. Inde fra kirken er der adgang til en udkigs platform, der ligger 66 meter over kirkens gulv. Det kræver dog en god kondi at gå herop ad 328 trin, men så får du også en fanatisk udsigt over Strasbourg fra platformen. Om det høje kirketårn har forfatteren Victor Hugo blandt andet skrevet:” så højt oppe, at landskabet ikke længere er et landskab. Det er et geografisk kort, men et levende kort”. Du kan sagtens få en halv dag til at gå ved at studerer denne domkirkes fantastiske indre udsmykning. Udvendigt findes der på kirkens facader mange skulpturer og udskæringer. De røde vægge ændrer farve i løbet af dagen afhængig af lysets indfaldsvinkel.
Barok Paladset Rohan
Lige uden for domkirken ligger Rohan Paladset i barok og rokoko byggestil, et arkitekttoniske, historiske og kulturelt varetegn for Strasbourg. Bygningen stammer fra 1730-erne og var ærkebispepalads for Rohan adelsslægtens biskopper og kardinaler. Senere boede her også en lang række franske konger og dronninger blandt andet Louis 14, Marine Antoinette og kejser Napolion. I dag er her indrettet tre museer i Rohan paladset, nemlig Det arkæologiske Museum, Museet for kunsthåndværk samt Museet for finere kunst. På domkirkepladsen finder du et anden spændend bygningsværk, nemlig kirkens tidligere administrationsbygning hvoraf de ældste dele kan dateres tilbage til 1347. Bygningen huser Museet for Domkirken, og du kan se en lang række samlinger af hele regionens kunst og håndværk og genstande fra kirker i hele Alsace. Efter besøget i domkirken og torvet bevæger vi os gennem de smalle gader mod bydelen La Petite France.
Lille Frankrig – La Petite France
Bydelen ligger i den vestligste del af Grande Ill. Når vi går igennem La Petite France oplever vi virkelig middelalderens Strasbourg. Gamle bindingsværkshuse med flotte altankasser fyldt med en blomsterpragt i næsten alle regnbuens farver her i september er et flot syn. En særlig yndig og charmerende gade er Rue de Bain aux Plantes. La Petite France er kendt for Quarters des Tanneurs, hvilket betyde garvernes kvarter. Langs tre af kanalerne i bydelen var der i middelalderen vandmøller, som var med til at drive garverierne for de møllere og fiskere som boede her. På nogle af de gamle middelalderhuse hængte garverne deres skind til tørring under tagkonstruktionerne, og i dag kan man fortsat se åbninger i taget, der har været brug til tørringen af skindene.
De fleste af husene her stammer fra den 16 og 17- århundrede og tidens tand har sat sine spor med skæve vægge og tage, hvilke kun gør bydelen mere autentisk og interessant at besøge. Flere steder ligger der lige ud til kanalerne hyggelige restauranter, hvor man kan sidde i solen og nye dels maden, og dels trafikken på kanalerne. La Petite France betyder ” Det lille Frankrig”, men navnets oprindelse er ikke så romantisk, idet det faktisk referer til sygdommen syfilis. Denne sygdom kaldte tyskerne den franske syge. I området lå der i 1500-tallet blandt andet et sygehus, hvor man behandlede syfilis patienter.
Monumentet Barrage Vauban
Lidt uden for den gamle by ikke langt fra La Petite France bydelen ligger et andet besøgsværdigt monument Barrage Vauban. Det er både en bro, en dæmning og et forsvarsværk på samme tid. Barrage Vauban blev opført i det 17. århundrede ved floden Ill. Det blev opført som en slags dæmning med sluse over floden, og byggematerialet var ligesom mange andre bygninger i Strasbourg røde sandsten fra Vogeserne. Ide´ manden bag monumentet var en af datidens førende militæringeniører Sebastian Prestre Vauban. Hans idé med dæmningen var, at hvis byen blev angrebet, kunne man ved at lukke for slusen hæve vandstaden i floden. Derved blev det muligt at oversvømme store landområder syd for byen, og dermed afskære en eventuel fjende at nå ind til Strasbourg. Det skete faktisk under den fransk-tyske krig i 1870. I dag er Barrage Vauban, der er 120 meter lang og består af 13 buer, en stor turistattraktion i byen. I 1966 blev der bygget en tagterrasse på dæmningen og herfra er en flot udsigt over området og ind mod La Petite France.
Mangfoldige kulinariske oplevelser
Strabourg er også kendt for sin kulinariske mangfoldighed. I La Petite France bydelen findes et utal af restauranter i de mange bindingsværkshuse. Vi besøgte den spændende restaurant LëEvel des Sens – sansernes kælested, og restauranten levede helt op til navnet. Betjeningen, servicen og maden var i top i de hyggelige lokaler, hvor vi fik maineret laks med granny smith æbler og wasabi, vinbrasised svineskind med emmentaler ost og en skøn tiramisu som dessert. Dertil en dejlig riesling vin fra Alsace. Når du skal rundt i byen på større afstande end gåture i middelalderbyen, kan du med fordel benytte det gode og velfungerende sporvogns net som blev indviet i 1994 med i alt seks linjer. Sporvognsdriften i Strasbourg kan dateres helt tilbage til 1878.
Alsaces vigtigste by Strasbourg har mere end 1000 år på bagen
Strasbourg har cirka 300.000 indbyggere og er hovedstad og den vigtigste by i Alsace provinsen. Den ligger ved Rhinen, der er grænseflod mellem Frankrig og Tyskland. Mod øst ligger Schwarzwald i Tyskland og på den anden side Rhindalen rejser bjergkæden Vogeserne sig op i cirka 1300 meters højde. Det er på Vogesernes bjergskråninger ned mod Rhindalen at vi finder det verdensberømte vindistrikt Alsace med den berømte cirka 170 km lange vinrute.
Strasbourg blev grundlagt af kejser Augustus omkring år 10 e. kr. og efter omkring 400 års romersk dominans i byen blev den overtaget af Frankerne. Strasbourgs gamle middelalder by Grande Ile ligger på en ø mellem to grene af Rhinens bifloder Ill og Canal du Faux-Rempart. Grande Ill betyder stor ø . Igennem historien har Strasbourg været kendt som en rig handelsby blandt andet på grund af dens strategiske beliggehed nord/ syd ved Rhinen på grænsen mellem Frankrig og Tyskland. Byen spillede allerede i middelalderen en stor rolle i det Det Tysk-romerske Rige og senere som grænseby med skiftende tilhørsforhold til Frankrig og Tyskland. Som en del af Det Tyske Romerske Kejserrige blev Strasbourg i 855 bispesæde og fra 1201 rigsstad. Gutenberg boede i byen fra 1434 til 1447, og mens han boede her blev byen hurtigt førende inden for bogtrykkerkunsten. Under Reformationen i 1500 tallet var Strasbourg en protestantisk højborg. I 1681 annekterede Ludvig 14. byen i 1687 blev den befæstet som fransk grænseby mod Tyskland. Som reaktion på den østrigske krigserklæring mod Frankrig i 1790-erne skrev og komponeret den franske ingeniør og officer Claude Joseph Rouget de Lisle bosiddende i Strasbourg natten mellem 24 og 25. april 1792 Marseillaisen. Den blev Frankrigs nationalsang i 1795.
Fransk og tysk herredømme Op igennem Middelalderen har byen været skiftevis under tysk og fransk herredømme og ved krigen mellem Frankrig og Tyskland i 1870 blev hele Alsace provinsen indlemmet i det tyske kejserrige. Tyskerne blev her indtil afslutningen af 1. verdenskrig, hvor Alsace i 1919 kom tilbage til Frankrig. Det betyder at du finder en blanding af tysk og fransk kultur og historie i den spændende by. I hele Alsace er mange bynavne og stednavne stadig tyske i dag. Efter 2. verdenskrig kan man sige at byen er blevet et symbol på forsoningen mellem Tyskland og Frankrig.
I dag finder du i byen Europarådet fra 1950, EU-Parlamentet fra 1958 og dettes Menneskerettighedskommission og –domstol fra 1966. Byen har desuden et rigt musikliv, et berømt Universitet og et af Frankrigs bedste biblioteker; desuden blev byen i 1992 sæde for den franske statsadministrations eliteskole, ENA. Strasbourg er Frankrigs næst vigtigste kongresby (efter Paris).
ww.visitstrasbourg.fr
