Lav penge og smag på chili-chokolade i det centrale Tjekkiet

Af MOGENS HANSEN

Ordene Kutna Hora kan godt udlægges lidt halvfrækt på dansk, men vi taler faktisk om en provinsby midt i Tjekkiet, hvor der er en masse at opleve.
Byen med godt 20.000 indbyggere er på Unescos verdensarvsliste for sine kulturelle seværdigheder. Men den har også makabre oplevelser, du kan selv lave mønter, og du kan fylde maven med alskens chokolade.

Kutna Hora
Benhuset i Kutna Hora-forstaden Sedlec. Foto: Mogens Hansen.

Makabert benhus

Lad os begynde med det makabre. Den oplevelse finder man i den østlige forstad Sedlec i et såkaldt ossuarium, på dansk: et benhus. Udefra ligner stedet en pæn, lille kirke med kirkegård, men når man kommer ned i krypten under kirkerummet, bevæger man sig rundt mellem flere hundrede år gamle knogler og kranier. Det anslås, at der er mellem 40.000 og 70.000 lig i ossuariet.

Kutna Hora
Kutna Hora tager sig smuk ud i foråret. Foto: Mogens Hansen.

Stedets oprindelse dateres til 1278, da Sedlecs abbed kom hjem med jord fra Golgata i Jerusalem, hvor Jesus blev korsfæstet. Jorden blev spredt på kirkegården i Sedlec, som derfor blev et helligt sted, hvor folk fra hele Centraleuropa gerne ville begraves. Kirkegården blev derfor fyldt, og fra 1511 blev knoglerester gravet op og anbragt i krypten under den gotiske kirke.

Berømt kirke-arkitektur

Nær Sedlecs benhus ligger den imponerende flotte og store Vor Frue-katedral, som blev bygget i gotisk stil i 1290-1320. Krig lagde katedralen i ruiner, men den blev genopbygget i 1699-1709 under ledelse af arkitekten Jan Santini, som er berømt for sin særlige stil, kaldet barok-gotik. Katedralen er en del af Unescos liste over verdens kulturarv.

Lidt sødt til ganen

Kutna Hora
Kutna Horas historiske centrum. Her finder man bl.a. chokolademuseet. Foto: Mogens Hansen.

Efter disse seriøse oplevelser vil det sikkert gøre godt med noget sødt i munden og maven. Derfor tager vi ind i Kutna Horas hyggelige, historiske centrum og opsøger chokolade-museet. Tidligere var museet en chokoladefabrik, som producerede Lidka-chokolade, der blev eksporteret til det meste af verden. I museets butik kan man indtage utallige smagsprøver, og ud over den søde smag kan man også få chokolade, som er tilsat f.eks. ingefær og chili.

Mønt-produktion

Kutna Hora
Møntfremstilling i det italienske palads’ museum. Foto: Mogens Hansen.

Med ny energi i kroppen går vi til det italienske palads, som i århundreder var centrum for den tjekkiske stats økonomi. Her blev der fremstillet mønter ved håndkraft, og man kan selv få lov at lave en mønt, hvis man har kræfter nok til at svinge den tunge hammer, som bruges til at præge mønterne.
Når økonomien og pengeproduktionen blev styret fra Kutna Hora, skyldtes det, at byen var centrum for sølvminedrift i middelalderen. Gennem 400 år kastede det 2.500 tons sølv og 10-20.000 tons kobber af sig. Om sommeren kan man besøge minerne, og Kutna Hora har et sølvmuseum. Lidt makabert er der også i det italienske palads, nemlig et museum med tortur-instrumenter.

Mere kulturel verdensarv

Kutna Hora
Sankt Barbara-kirken med et jesuitter-kollegium til venstre. Foto: Mogens Hansen.

I Kutna Horas sydlige centrum ligger Sankt Barbara-kirken, som også er på Unescos verdensarvsliste. Kirken har en imponerende fremtoning, som kan nydes fra Breuerovy-parken tæt på centrum. Kirken blev opført fra 1388 i sengotisk stil. Manden bag projektet hed Peter Parler, og han stod også bag opførelsen af Sankt Vitus-katedralen på Prags slot.
Kutna Hora har flere historiske og kulturelle seværdigheder som f.eks. stenhus-museet, Sankt James-kirken (ses på billedet øverst), en pestsøjle og et stort springvand i gotisk stil.

Fysisk aktivitet

Men lad os slutte med nogle muligheder for fysisk aktivitet: Vandreruter, som fører gennem minedriftsområder. Vandsport på floder. Hesteridning og rideskole. Cykelture ad afmærkede ruter. Klimeska sportskompleks med svømning, beach volleyball, bordtennis, kroket, bobslæde, petanque m.m.

Rejsen var betalt af Central Bohemia Tourist Board og CzechTourism.

 

Mogens Hansen

Mogens Hansen, journalist siden 1972. Har skrevet rejseartikler siden 1980. Var i ca. 40 år ansat på dagblade, heraf de sidste 30 år på Jyllands-Posten. Afsluttede det faste fuldtidsarbejde med 3-4 år som rejseredaktør på JP. Forsatte derefter som freelance rejseskribent for Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Vagabond, Turen Går Til, guide.dk, Kristeligt Dagblad og FerieBlogger.dk. Blev kåret som Årets Rejsejournalist 2014 af foreningen Danske Rejsejournalister.

Mogens Hansen has 53 posts and counting. See all posts by Mogens Hansen