Sibiu: En tysk kulturby midt i Rumænien

Af MOGENS HANSEN
Hvem er lige klar over, at Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, er af tysk oprindelse? Før præsidenttiden var han 2000-2014 borgmester i Sibiu, en middelstor provinsby i Rumæniens midte, og han tilskrives æren for, at byen i dag er en af landets mest populære turistdestinationer.
Sibiu
Sibius kloakdæksler viser også byens tyske navn, Hermannstadt.

At Sibiu har mange besøgende, er der gode grunde til. Her er historie og kultur at fordybe sig i, og det er hyggeligt at opholde sig i og gå rundt i de bilfrie gader og områder, hvor der er masser at se på i form af gamle bygninger fra renæssance og barok. I 2007 var Sibiu europæisk kulturhovedstad, og den er på vej mod optagelse på Unescos liste over verdens kulturarv.

Sibiu, som i dag har omkring 150.000 indbyggere, blev grundlagt i 1100-tallet af såkaldte sakser-tyskere, selv om de ikke var fra Sachsen, men fra det vestlige Tyskland. Deres opgave var at forsvare området, kaldet Transsylvanien, der dengang tilhørte Ungarn, mod ydre fjender. Efter Første Verdenskrig kollapsede Østrig-Ungarn, og Transsylvanien blev rumænsk.

Syv befæstede tyske byer

Det tyske mindretal i Rumænien nåede trekvart million mennesker i 1930, men efter Anden Verdenskrig er de fleste vendt hjem til Tyskland og Østrig. Det samlede tyske mindretal er i dag på ca. 35.000, hvoraf under 2.000 bor i Sibiu. Men der tales stadig tysk, og der undervises i sproget i skolerne. Sibiu var den mest betydningsfulde af de tyske byer i Transsylvanien, men et besøg værd er også de øvrige seks befæstede byer, kaldet Siebenbürgen: Bistrita, Brasov, Cluj, Medias, Sebes og Sighisoara.
Sibiu
Store Torv med rådhus og romersk-katolsk kirke. Fra tårnet er der udsigt over byen og dens omgivelser.
Sibiu har en smuk gågade med grønne træer og farverige blomster, og her er mange cafeer og restauranter. Desuden butikker af vestlig standard med mærkevarer, bl.a. de danske Pandora-smykker og Ecco-sko, men man ser også stadig noget, der giver mindelser om kommunisttidens materielle lavstandard. Det sidste på trods af, at Sibius indbyggere har en højere levestandard end gennemsnittet i Rumænien.

Flere historiske bydele og pladser

De fleste turister holder til i Sibius gamle, middelalderlige bydel, der i høj grad har bevaret sin udseendemæssige storhed fra fortidens økonomisk magtfulde laug, der dominerede den regionale handel.
Sibiu
Sibius befæstning bestod af 39 forsvarstårne, fem bolværk, fire porte og fem artilleribatterier.
Dele af en ringmur med forsvarstårne fra Middelalderen er intakte og ser stadig ud, som om de beskytter de smalle, brostensbelagte gader. Og gyderne fører den besøgende frem til store pladser som Store Torv og Lille Torv, der synsmæssigt er domineret af kirker.
Sibiu
Store Torv med rådhus og romersk-katolsk kirke. Fra tårnet er der udsigt over byen og dens omgivelser.

Den historiske del af byen er delt i øvre bydel og nedre bydel. I storhedstiden var øvre bydel den rige, hvorfra handlen blev dirigeret, mens nedre bydel var området for produktion. Ud over de nævnte torve har vi her også Huet Torv, Guldsmedenes Torv, Løgne-broen og en trappe-passage, der forbinder øvre og nedre bydel. Nogle af de mest seværdige steder at opsøge:

Sibiu
Sibius evangeliske kirke på Huet Torv rager op over husene. Glughullerne i tagene kaldes byens øjne.

– Huet Torv regnes for den mest tyske del af Sibiu, og her ligger mange gotiske bygninger og den evangeliske katedral. Torvet har også den eneste rent tyske skole i byen, Samuel von Brukenthal Gymnasium.
– Brukenthal-museet, der indeholder flere end 1.000 malerier af hollandsk, flamsk, italiensk, tysk, østrigsk og rumænsk oprindelse.
– Citadellet, byens fæstningsværk, som i Middelalderen var et af Europas stærkeste forter. Tårne og bastioner er velbevarede og kan besøges.
– Frilandsmuseet i Dumbrava-naturparken ligger ca. tre kilometer sydvest for Sibius centrum. Det er Europas største af sin art med 300 historiske huse, kirker og landbrug spredt over et areal på én kvadratkilometer. Parken har også omkring 20 vandmøller. Sibiu er en af de få byer i Rumænien, hvor cykler bruges en del. Man kan evt. leje en cykel og ad udmærkede cykelstier køre til frilandsmuseet. Undervejs kommer man i bybebyggelsens udkant gennem den fredfyldte Subarini-park, og man passerer byens zoologiske museum.
– Et historisk museum, et naturhistorisk museum, et etnografisk museum, et jagtmuseum, et apoteksmuseum, et dampmaskinemuseum m.m.

Sibiu
Fra Sibius øvre bydel er der udsigt over den nedre bydel. I baggrunden en boligblok i beton fra kommunisttiden, der sluttede ved årsskiftet 1989-90.

Tilbage i den historiske bymidte kan man passende slutte dagen på Store Torv med sauerkraut, pølse og fadøl i den hyggelige stenkælder, som er en del af restauranten Crama Sibiana – så bliver det næppe mere tysk i Rumænien.

Tekst & fotos:

Thumbnail Mogens Hansen

Mogens Hansen

Mogens Hansen, journalist siden 1972. Har skrevet rejseartikler siden 1980. Var i ca. 40 år ansat på dagblade, heraf de sidste 30 år på Jyllands-Posten. Afsluttede det faste fuldtidsarbejde med 3-4 år som rejseredaktør på JP. Forsatte derefter som freelance rejseskribent for Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Vagabond, Turen Går Til, guide.dk, Kristeligt Dagblad og FerieBlogger.dk. Blev kåret som Årets Rejsejournalist 2014 af foreningen Danske Rejsejournalister.

Mogens Hansen has 50 posts and counting. See all posts by Mogens Hansen