Hyannis Port – Kennedy’ernes sommerhus

Hyannis Port – et feriested for “Royale” præsidenter

Hyannis Port

Hyannis Port er mere end et sommerhus. Hvis man vil opleve New Englands tidligere historie skal man tage en tur syd på fra hovedbyen Boston til halvøen Cape Cod sydøst for Boston. Inde i bugten cirka 50 km syd for Boston ligger den lille by Plymouth.  Denne lille by er en af de ældste i USA og den ældste i New England. Det var i Plymouth at en gruppe pilgrimme fra Europa gik i land nogle år efter at den opdagelsesrejsende John Smith var landet på New Englands kyst i 1616. Nogle år senere i 1620 kom et handelsskib ved navn Mayflower til bugten.

Mayflower-cropped

Skibet var sejlet ud fra Plymouth i England med omkring 102 passagerer ombord. Mayflower sejlede normalt med vin og tørgods. Af passagererne var cirka 40 af dem en gruppe kristne protestanter, som kaldte sig selv for ”Saints”. Deres mål var at etablere en ny kirkelig menighed i New England.

Hyannisport_Weekend-_President_Kennedy_with_children_-_NARA_-_194265

Den næsten 100 km lange halvø er et meget yndet sommerparadis for den rigere del af befolkningen, ikke mindst fra Boston. Tidligere præsident John F. Kennedy, der blev myrdet i november 1963 i Dallas, kom fra Boston og hans forældre havde et sommerhus i Hyannis Port på den sydlige del af halvøen. Huset var i mange år Kennedybrødrenes og deres familiers faste tilholdssted i sommerperioden. Kennedy familien har mere en nogen anden familie i USA præget amerikansk politik fra slutningen af 2. Verdenskrig og til begyndelsen af 2000, og familien er det nærmeste, man kan komme en ”adelsfamilie” i USA.

DSC00181

Om sommeren er der mange aktiviteter på halvøen og man kan blandt andet komme på hvalsafari fra Hyannis Port.

coop-de-ville-marthas-vineyard

En anden kendt seværdighed er øen Marthas Vinyard syd for Cape Cod-halvøen. Det er en turist ø for de rige amerikanere, og på den lille ø er der op til 100.000 sommergæster. Det var på vej til øen, at John F. Kennedy Jr. forulykkede med et lille fly i 1999 sammen med sin kone, svigerinde og parrets ene barn. Alle omkom.

large

forside foto: J.F. Kennedy med datteren, Caroline.

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 57 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam