Route 66 – fra Chicago til LA
Route 66 kører bare der’ud’a. Med udgangspunkt i storbyen Chicago kan du komme ud og se og opleve en af USA’s store attraktioner på den legendariske vej kaldet Route 66. På den godt 3900 kilometer lange vej kan opleve et stykke amerikansk kultur visuelt. Det hele startede helt tilbage i 1920ern, da amerikanerne ville have et vejnet som bandt nationen sammen fra nord til syd og øst til vest. Et led i dette vejnet var Route 66, der løber fra Chicago til Los Angeles. Vejen går igennem staterne Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Californien.
Route 66 kører bare der’ud’a. Med udgangspunkt i storbyen Chicago kan du komme ud og se og opleve en af USA’s store attraktioner på den legendariske vej kaldet Route 66. På den godt 3900 kilometer lange vej kan opleve et stykke amerikansk kultur visuelt. Det hele startede helt tilbage i 1920ern, da amerikanerne ville have et vejnet som bandt nationen sammen fra nord til syd og øst til vest. Et led i dette vejnet var Route 66, der løber fra Chicago til Los Angeles. Vejen går igennem staterne Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Californien.
Route 66 blev officielt åbnet i 1926, og år efter år voksede trafikken på vej, der mange steder var ret flad, mens den andre steder gik igennem bjerglandskaber med store stigninger og smalle kurver. I starten var der tale om en grusvej, som i 1938 blev asfalteret i hele sin længde, som den første hovedlandevej i USA. På grund af de lange flade strækninger mellem Chicago og Los Angeles, blev den populær blandt lastbilchauffører, der kørte med gods fra øst til vest og omvendt, og ikke mindst landbrugsvarer.
Route 66 går igennem flotte landskaber med bjerge, ørkenområder med røde sandstensklipper, hvor vinderosionen har efterladt skulpturlignende klipper stående som monumenter i det okkerrøde landskab, moteller og små landsbyer med servicestationer og burgerbarer, som stadig ser ud som i 1930erne. I takt med den stigende trafik opstod der langs vejen efterhånden en lang række mindre byer, hvor beboerne levede af at handle med trafikanterne, som kørte ad vejen. Ruten var som tidligere nævnt på lange strækninger ret flad, men den havde da også stejle stigninger gennem bjergområder, hvor der var farlige kurver og intet autoværn. Derved fik vejen i nogle stater øgenavnet “Bloody 66″. Det var blandt andet tilfældet på en strækning gennem Black Mountains i Arizona.
Da den tidligere general Eisenhower i 1952 blev præsident i USA, havde han en idé. Han var blevet inspireret af det tyske motorsvejsnet, som han havde oplevet i Tyskland ved afslutningen af 2. Verdenskrig. Det var nu hans mål som præsident, at få etableret et landsomfattende motorvejsnet i hele USA. Det betød starten på Interstate Highways nettet og førte til en voldsom udbygning af vejene. Tidligere tog det 3 dage at køre fra Chicago til Los Angeles, men nu blev det muligt at køre turen på mindre end 30 timer ad den nye motorvej.
I takt med det nye motorvejsnet mistede Route 66 langsomt sin betydning for amerikanerne, da Route 66 ikke længere indgik i flere af strækningerne på de nye motorvejsnet.
Men nu har en række stater taget sagen i deres egne hånd og har genoplivet Route 66. Det betyder, at i dag kan man kører på cirka 80 % af den oprindelige Route 66. Den legendariske vej byder på mange attraktioner, som her nævnes i vilkårlig rækkefølge.: Arizonas Painted Desert, Grand Canyon. I Missouri nær St. Louis Meramec hulerne, hvor der blandt andet skiltes med, at man kan se Jesse James’ tilflugtssted. I Springfield i Missouri kan du besøge verdens første “Drive Thrue” restaurant med navnet “Reds Giant Hamburgers”.
Samtidig med genskabelsen af Route 66, er lang række nye forretninger, moteller, restauranter og butikker med indiansk kunst m.v. er skudt op. Hvis du vil på tur ad Route 66, kan du få ideer, råd og vejleding gennem en af de mange guider om Route 66.
Foto: Aage Krogsdam & Vagn Molnit