Klokkeblomst og kulsøerne

Af Bent Bernardi Sørensen

De færreste tager til Aadum i Vestjylland med vilje.
Heller ikke jeg.
Indtil i torsdags anede jeg ikke, at byen eksisterede, men jeg var kommet på afveje og spurgte en kvinde, om Aadum havde andre attrakti
– Kulsøerne, svarede hun og fortalte begejstret om to søer, der er resultatet af brunkulsgravning i 1950’erne.
I dag har jeg igen været i Aadum – med vilje. Ikke for at forsøge at få en guidet tur. Søerne, eller kulgravene, fandt jeg selv. Ingen skilte viser vej, for søerne ligger på privat grund. Jeg fandt dem ved hjælp af Google Maps.

Klokkeblomst
Tryllestøv i vestjysk vildmark

Ved den største sø er der en lille parkeringsplads med et bord-/bænkesæt, et affaldsstativ, en beholder med brochurer om fem naturstier omkring Aadum – og en formidabel udsigt. Vandet har samme farve som laguner i Caribien, og det er svært at modstå fristelsen til at følge den gule vandresti.
Til gengæld er det svært at finde stien. Den nærmeste markeringspæl er groet til, men den viser, at man gerne må færdes på både græsædende heste og jernheste, hvilket er umuligt.

Vestjysk vildnis

Jeg følger stien, nej … jeg forsøger at følge stien. Hvis en mus ikke havde efterladt et fodspor for mange år siden, havde det været umuligt at følge stien. Et par markeringspæle af træ viser dog, at jeg er på rette vej, men snart er jeg midt i det nærmeste, man komme på en vildmark i Danmark – måske bortset fra min genbos have.
Jeg er omgivet af selvsåede træer – eg, bøg, birk og fyr og masser af lave vækster i skovbunden. Terrænet er kuperet, for det består af det sand, der blev gravet op for at komme ned til brunkulslagene.

Fra oven må søen se ud, som om en kæmpeengel har rakt en finger ned og lavet en ridse i jordoverfladen.
Den inspirerende kvinde fortalte, at der ikke kan leve fisk i søerne på grund af stoffer, der siver op fra kullagene. En ensom gråand rapper rundt laver en kølvandsstribe på den blanke overflade.
Den anden sø kommer til syne mellem træerne på højre side. Vandet ser ikke appetitligt ud. Farven skyldes sikkert brunkul.

Tryllestøv og klokkeblomst

En guldsmed slår sig ned på et bregneblad. Flere andre blafrer rundt mellem træerne. Jeg rækker en finger op og holder den i ro. Få sekunder efter sidder en guldsmed på fingersidsen. Måne-vandnymfe eller spyd-vandnymfe? Eller måske bare en almindelig vandnymfe?
Jeg hilser pænt og trækker fingeren tættere på øjnene.


En guldsmed har det bedste syn af alle insekter. Dens øjne har 30.000 facetter. Den har panoramaudsigt, og stirrer på mig. Gad vide, hvad den tænker!
– Du lever længere end jeg, men jeg har det sjovere end dig i fire uger. Nu vil jeg parre mig igen og bagefter have et bad.
Guldsmeden letter. Sætter sig et øjeblik i mit hår.
– Du har en dygtig frisør, tænker hun vist – og letter.
Farvel, Klokkeblomst!

Igen på afveje

Med blåt tryllestøv på toppen svæver jeg videre over stien, der lidt efter bliver til en mark – fordi jeg ifølge rutekortet går rundt om den forkerte sø.
En hjort stirrer på mig i skovbrynet. Jeg stirrer tilbage og hvisker, at hinden roligt kan blive stående, mens jeg nyder synet.
Vildmarksidyllen forstyrres af en rusten Hydro-olietønde og en stak elmaster med armaturer, der har ligget så længe, at de næsten er forsvundet i vegetation.


På sydsiden af den smukke sø går jeg et langt stykke på toppen af en stejl skrænt, hvor sandet flere steder er skredet som en lavine. Heldigvis kan jeg holde fast i nogle unge bøjelige bøgetræer for at undgå at rutsje ned.
En bogfinke fortæller igen og igen, at den kan sige det samme lige så tit, det skal være.
Jeg kan ikke sige, at jeg ikke tager til Aadum igen. Heldigvis læser de fleste danskere Ferieblogger.dk, så jeg gi’r gerne frokost til kvinden, der lokkede mig ud til søerne, hvis hun læser dette!

Bent Bernardi Sørensen

Født nøgen.

Bent Bernardi Sørensen has 41 posts and counting. See all posts by Bent Bernardi Sørensen