Tekst og fotos: MOGENS HANSEN
Brest er en stor provinsby i det sydvestlige hjørne af Hviderusland tæt på grænsen til Polen. Byen har en tusindårig, omtumlet historie, og i dag bor her op mod 350.000 mennesker. Der er flere historiske steder, men besøgende kan også nyde det moderne byliv med mange cafeer, restauranter, butikker og supermarkeder, hvor prisniveauet er langt under det danske.
Byens historie begynder i 1000-tallet, og gennem tiden har magten skiftet et utal af gange mellem forskellige nationer, folkeslag og kulturer. Først hørte Brest til Kievriget, så Litauen-Hviderusland, Polen-Litauen og Rusland. Efter Første Verdenskrig hørte byen igen til Polen, og i 1940 tog Sovjetunionen over. Brest var besat af Nazi-Tyskland i dele af Anden Verdenskrig og blev igen sovjetisk efter krigen. Det varede indtil 1991, da Sovjetunionen faldt fra hinanden, og Hviderusland blev selvstændigt.
Hertil kommer, at Brest gennem tiderne i kortere perioder blev angrebet og besat af mongoler, germanere, Krim-tatarer og svenskere. Noget af historien fortælles på museer, men kan også ses i arkitekturen. En del af byen er i polsk byggestil, og den stærke tilknytning til Østeuropa ses på ortodokse kirker og bygninger i sovjetstil.
Helte-fæstning og jernbanemuseum
Den vigtigste attraktion er Brest Fæstningen, som ligger umiddelbart vest for byen op ad grænsen til Polen. Den blev angrebet og erobret i juni 1941, da Tyskland brød ikke-angrebsaftalen med Sovjetunionen og invaderede det meste af Østeuropa. De sovjetiske tropper i fæstningen kæmpede heroisk imod, og stedet blev senere udråbt til Heltenes Fæstning. En deltaljeret beskrivelse kan læses i en artikel i Kristeligt Dagblad fra den 28. juli 2018.
Mellem fæstningen og bycentrum ligger et stort udendørs-museum med mange gamle tog, lokomotiver og jernbanemateriel. Det åbnede i 2002 og bliver blandt andet brugt til filmoptagelser og festivaler.
I samme område af byen ligger også en stor banegård, som er knudepunkt på jernbanelinjen fra Berlin til Moskva. Interessant er det, at her skal togene skifte hjul og understel, fordi sporvidden er bredere i Østeuropa end i Vesteuropa. På banegården kan man måske møde tjetjenske flygtninge, som herfra prøver at krydse grænsen til Polen og søge asyl. Det lykkes dog ikke for ret mange, og antallet af flygtninge fra Tjetjenien er for nedadgående.
Lenin peger mod fremtiden
Interessant er det også at opsøge Lenin-pladsen i det vestlige centrum af Brest. Her står en stor bronze-statue af Sovjet-lederen Vladimir Lenin. Han har løftet højre arm og peger mod noget ukendt. Det skal formentlig opfattes sådan: »Vi skal denne vej, kammerater. Der ligger fremtiden«. Statuen er fra 1958. Pladsen har skiftet navn nogle gange, og under den tyske besættelse i Anden Verdenskrig havde den navn efter nazilederen Adolf Hitler. I 1939 blev der på pladsen gennemført en militærparade med sovjetiske og tyske soldater. Da var de to lande stadig enige om ikke at angribe hinanden.
Den aktuelle og moderne fremtid finder man især på den 1,7 kilometer lange Sovjetskaya-gågade i Brest. Den blev befriet for biler i 1970’erne og gennemgribende renoveret i 2007-2009. Her er stille og roligt, der er mange specialbutikker, og det er nemt og billigt at få stillet sult og tørst. En attraktion er gadens gaslygter, og det tiltrækker mange nysgerrige, når en mand i gammeldags uniform går rundt og tænder lygterne enkeltvis om aftenen.
På og ved gågaden er der flere monumenter. Mest iøjnefaldende er det 15 meter høje Millennimum-monument fra 2009 (ses i midten på det øverste foto). Det blev rejst for at markere, at Brest i disse år er omkring 1000 år gammel. Det står, hvor gågaden krydser Gogol-gaden og består af flere bronze-statuer bl.a. af kendte personer med tilknytning til Brest. Flere relieffer viser begivenheder fra krige og konflikter. Et andet sted står et ur på en søjle, og selv om det er betydeligt lavere, skal det ligne Big Ben i London.
Jødeudryddelse
Bemærkes skal også en stor, rund biografbygning. Her lå tidligere en jødisk synagoge, men jøderne blev udryddet under Anden Verdenskrig. Ved den tyske besættelse var der omkring 20.000 jøder i Brest. De blev drevet sammen i en ghetto og myrdet i 1942. Kun syv jøder overlevede den nazistiske massakre. Jøden Menachem Begin, der var Israels premierminister 1977-1983, blev født i Minsk i 1913. Han flygtede ved Anden Verdenskrigs begyndelse og døde i 1992.
