På gyngende grund mellem trækroner

Betagende og til tider også svimlende oplevelser i tysk nationalpark

Når træerne er udsprungne, får skovbunden kun 10 pct. af dagslyset, så der er intet bunddække i den del af Nationalpark Hainich i Thüringen i Thüringen, hvor vi bevæger os på en 500 meter lang sti i 41 meters højde. Vi har taget trappen med 231 ståltrin op i tårnet, hvorfra man træder direkte ud på stien i stedet for at starte fra jorden.

På gyngende grund på den flettede hængebro. Foto Hanne Würtz

Guiden forklarer

Nationalparken ligger i et tidligere militært område. Den åbnede i 2009 og kom i 2011 på Unescos verdensarvliste. Den tiltrækker besøgende i alle aldre. Dele af stien er handicapvenlig, så uanset om man sidder i kørestol eller i barne/klapvogn, er der mulighed for kig ned gennem trækronerne – fascinerende og svimlende. Heldigvis er der solidt rækværk på begge sider, og der er små “P-pladser”, der indbyder til ophold og samtidig er et godt sted at stoppe, mens guiden fortæller om det, vi ser.

Hvad gemmer der sig inde i træet? Foto Tino Sieland

Det kan afgjort anbefales at tage med på en guidet vandring. Man kan naturligvis selv læse meget på informationstavler undervejs, men man får meget mere ud af at høre guiden fortælle. Også når bladene forlængst er faldet, kan hun give os navnet på træerne, bl.a. ud fra hvordan bladhjørnerne er placeret, hvordan barken ser ud og føles og mange andre tegn.

Hun standser ved et 20-30 meter højt egetræ, som menes at være en ca. 800 år gammel kæmpe. Og udpeger senere et ahorntræ. Hvordan kan hun vide det? Der er ar efter aftapning af sirup.

Frygtindgydende los over vore hoveder. Foto Hanne Würtz

Det er ikke kun træerne, hun gør os klogere på. Det er også dyrelivet. Måske hverken ser eller hører vi nogle dyr. Det hænger nok sammen med årstiden. For skal vi tro skiltene, går vi i øjenhøjde med los og vildkatte, og der skulle være et rigt fugleliv.

Der er forklaringer undervejs. Foto Hanne Würtz

Flettet hængebro

Et godt stykke længere fremme forlader guiden os, så vi fortsætter på egen hånd og når til sted, hvor vi står over for et valg: Fortsætte ad den bekvemme sti eller driste sig ud på den flettede hængebro? Jeg vælger naturligvis eventyret og bevæger mig ud på den gyngende færd. Den føles nu ikke særlig farlig. Det gælder bare om at holde fast i siderne.

Vid udsigt fra platformen. Foto Hanne Würtz

Vi vandrer videre ad stien med fast underlag, nyder at kigge ud over trætoppene og ned i skovbunden undervejs for til sidst at nå tilbage udsigtstårnet, hvor vi startede. Vi fortsætter op til udsigtsplatformen i 40 meters højde og bliver belønnet med en vidtrækkende udsigt over urskoven videre ud over Harnich og Thüringer Becken (lavtliggende, frodigt område). Inde i tårnet dokumenterer en udstilling udviklingen af landskabet i Harnich-regionen.

Heroppe begynder og ender vandreturen ad trækronestien. Foto Hanne Würtz
Man kan gå mellem de forstørrede rødder i Rodhulen. Foto Tino Sieland

I “underverdenen”

Efter at have været i højden venter lige så spændende oplevelser i “underverdenen” bestående af et besøg i “Root Cave” (Rodhulen) i National Park Center. Her får vi forklaringen på, hvorfor de 25 millioner nedfaldne blade i nationalparken ikke hober sig op og hæver skovbunden. De nedbrydes simpelthen af en armada af små rovdyr, der gennem en række processer omdanner alt materiale til næringsrig humus, som så bliver en del af økosystemet.

Og hvor utroligt det end lyder, kommunikerer planterne med hverandre både over og under jorden. De advarer om insektskader og opbevarer forsvarsstoffer i bladene for at ødelægge parasitternes måltid. Når en plantes rødder rører naboens, bruges de udover at optage vand og næringsstoffer til årvågen lytning, til at indsamle og videresende information om kommende tørkefaser og derefter tage de nødvendige forholdsregler.

Dette er en forenklet version af informationerne i rodhulen, hvor rødderme er forstørret, så man kan færdes under og imellem dem. Virkelig interessant og et kæmpehit for børn.

Nede igen fra tårnet. Foto Hanne Würtz
Informationstavle ved indgangen. Foto Hanne Würtz

Nationalparken Hainich er en af de sidste bøge-urskove i Europa og har siden 2011 været påUnescos Verdensarvsliste. Den er åben for besøgende hele året, i april-oktober hver dag og i vinterperioden kun i weekender og på helligdage.

Se mere – også om aktiviteter – på https://www.nationalpark-hainich.de/

Hainich Nationalpark nås lettest i bil. Der er ca. 525 km fra grænsen ved Padborg til parken. Den ligger omtrent midtvejs mellem Mühlhausen og Eisenach i Thüringen.

Jeg var inviteret af Tysk Turist Information, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Hanne Würtz

Hanne Würtz, medlem af Dansk Journalistforbund og Danske Rejsejournalister. Mesterlæreuddannet på Vendsyssel Tidende med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. I 24 år ansat på Morgenavisen-Jyllandsposten som redigerende og senest som skrivende med fokus på kultur inden overgangen til freelance-tilværelsen som kultur- og rejsejournalist. Har oversat en række børne- og ungdomsbøger samt en enkelt rejsebog og har gennem alle årene samtidig leveret rejseartikler fra ind- og udland til Aarhus Stiftstidende, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, Børsen, Herning Folkeblad, Jyske-Vestkysten/Fynske Medier, Aller og FerieBlogger.dk.

Hanne Würtz has 15 posts and counting. See all posts by Hanne Würtz