Af MOGENS HANSEN

Portugals hovedstad, Lissabon, har i en del år trukket et stigende antal turister til, og det er der god grund til. De centrale bydele er maleriske, frodige og stærkt kuperede. Der er mange historiske steder og flotte monumenter. Butikker, restauranter og cafeer ligger tæt, og der er et utal af offentlige transportmidler – men man kan også bare gå rundt, for afstandene er ikke voldsomme.

Lissabon
Rossio-pladsen er Lissabons centrale torv. Foto: Mogens Hansen

Et centralt og godt sted at tage ophold er på eller ved Rossio-pladsen i bydelen Baixa, som blev smadret ved et jordskælv med efterfølgende tsunami i 1755. Baixa blev hurtigt genopbygget og fremstår i dag mere moderne end de omliggende bydele, der ikke led helt så stor skade under jordskælvet. Området fra Rossio-pladsen ned mod floden Tejo (700-800 meter i lige linje) er ret fladt, har flere gågader og er fyldt med specialbutikker samt spise- og drikkesteder. Desværre er der også en del anmassende tiggere, souvenirsælgere og restaurantansatte.

Lissabon
Sporvogne fylder godt i gadebilledet i Lissabon. Her den berømte linje 28. Foto: Mogens Hansen

Masser af busser, metro og gamle sporvogne

Vil man længere ud i det store byområde med næsten tre millioner indbyggere, er Rossio-pladsen også et godt udgangspunkt. Rossio-jernbanestationen ligger tæt på, under pladsen er der metrostation, og et utal af bus- og sporvognslinjer kommer tæt på pladsen. En direkte buslinje går til lufthavnen. Interessant er det at tage en tur med sporvognslinje 28, som består af gamle vogne, der tøffer op og ned ad Lissabons mange stejle og snævre gader. Linje 28 er fyldt med turister. Mange må stå op, og så er det svært at se ud, så det gælder om at stige på, når der er ledige siddepladser. Undertegnede blev flere gange advaret mod lommetyve i linje 28, men oplevede ikke noget kriminelt.

Lissabon
En typisk gade i det gamle kvarter Alfama. Foto: Mogens Hansen

Det originale Lissabon

Endnu sjovere er det at besøge Baixas nabokvarterer til fods. Vi begynder i Alfama øst for Baixa. Her er gaderne snoede og snævre, og flere steder er de så stejle, at man må gå på trapper. Det betyder, at her ikke er så fyldt med turister som i bl.a. Baixa. Alfama er det originale Lissabon, og der er seværdigheder som byens katedral fra 1150 og borgruinen Castelo de São Jorge, hvis historie går ca. 1000 år tilbage, og hvorfra der er en imponerende udsigt over Lissabons centrum og Tejo-floden. Nær katedralen finder man Clube de Fado, hvor man spiser godt og kan opleve Portugals berømte, vemodige fado-musik og -sang.

Vest for Baixa er det højtliggende kvarter Chiado. Selvfølgelig kan man gå derop, men man kan også prøve den usædvanlige Elevador de Santa Justa, et mørkegråt metaltårn fra 1902, hvis indvendige elevator løfter passagererne 32 meter op til Chiados elegante butikker og byhuse fra 1700-tallet.

Mere mod vest kommer man ind i Bairro Alto (det høje kvarter), som er meget malerisk med brolagte gader. I 1800-tallet var det Lissabons prostitutionsområde, men i dag er det domineret af designerbutikker, små værksteder og familiedrevne, billige restauranter samt et livligt natteliv.

Opsøg de historiske vingesus

Fem-syv kilometer mod vest ligger Belém tæt på Tejo-flodens udløb i Atlanterhavet. Sporvogne og busser gør det nemt at komme herud, og så bør man gå rundt blandt store historiske seværdigheder, som er knyttet til Portugals berømte opdagelsesrejsende fra 1400-1500-tallet, især Vasco da Gama og Henrik Søfareren, som fik Europa knyttet handelsmæssigt til Afrika, Indien og Fjernøsten.

Lissabon
Udsigt over Lissabons centrale bydele og Tejo-floden med 25. april-broen. Foto: Mogens Hansen

De største seværdigheder er klostret Mosteiro dos Jerónimus, hvor Vasco da Gama er gravsat, og Belém-tårnet, en fæstning ved floden, som var det sidste, Vasco da Gama så af Portugal, da han i 1524 sejlede mod Goa i Indien og døde dér samme år.


Klipfisk er nationalretten

Mæt af indtryk trænger man sikkert til noget at spise, og så er det et must at prøve den portugisiske nationalret bacalhau. Der er tale om tørret, saltet torsk kaldet klipfisk, som portugiserne har importeret fra Nordatlanten og Nordsøen siden 1200-tallet.

En gang var der tale om fattigdomsmad, men sådan er det ikke længere. F.eks. spiser stort set alle bacalhau juleaften og påskesøndag. Retten skulle findes i 365 varianter, så det kan være svært at vælge. Undertegnede anbefaler “bacalhau à bras”, som består af findelt klipfisk, hakkede æg og mosede kartofler sammen med løg, oliven og persille. Den portugisiske vinho verde (grøn vin) smager dejligt til fiskeretten, men det siges, at portugiserne foretrækker en kraftig rødvin – så frit valg!

To artikler, der fokuserer på borgruinen Castelo de São Jorge og på seværdighederne i Belém, kan om kort tid læses i Kristeligt Dagblad. De nøjagtige datoer angives her, når artiklerne er offentliggjort.

Lissabon
Augusta-gaden med butikker, restauranter og cafeer løber fra Rossio-pladsen til Praca do Comércio nær floden Tejo. Comércio-pladsen er Lissabons største og ses på det øverste billede. Foto: Mogens Hansen
Lissabon
Udsigt over det smukke Belém. I centrum er der stort set ikke højhuse, men de fylder godt i Lissabons omkrans. Foto: Mogens Hansen

Mogens Hansen

Mogens Hansen, journalist siden 1972. Har skrevet rejseartikler siden 1980. Var i ca. 40 år ansat på dagblade, heraf de sidste 30 år på Jyllands-Posten. Afsluttede det faste fuldtidsarbejde med 3-4 år som rejseredaktør på JP. Forsatte derefter som freelance rejseskribent for Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Vagabond, Turen Går Til, guide.dk, Kristeligt Dagblad og FerieBlogger.dk. Blev kåret som Årets Rejsejournalist 2014 af foreningen Danske Rejsejournalister.

Mogens Hansen has 53 posts and counting. See all posts by Mogens Hansen