Tekst og fotos: MOGENS HANSEN
En by vokser fra 3.000 til 40.000 indbyggere på 40 år. En virksomhed ekspanderer fra ingenting til 65.000 ansatte over de samme 40 år. Der skabes unik arkitektur, som næsten 100 år senere stadig fremstår moderne.
Lyder det umuligt eller som fake news? Ja, det gør det, men historien er sand. Og endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at den skal opleves i et tidligere kommunistisk østland. Byen hedder Zlin og ligger i det østlige Tjekkiet nær grænsen til Slovakiet. Virksomheden i Zlin var 75-100 år forud for sin tid, har en arkitektur-professor sagt til det britiske nyhedsbureau Reuters.
En verdensomspændende skoproducent
Historien om Zlin og skovirksomheden Bata begynder i 1894. Tomas Bat’a (apostroffen er tjekkisk stavemåde) begyndte at producere fodtøj og var bl.a. leverandør til den østrig-ungarske hær under Første Verdenskrig. Dengang hørte Tjekkiet til det østrig-ungarske imperium.
Men skofabrikkens storhedstid kom, da Tjekkoslovakiet blev et uafhængigt land ved krigens afslutning i 1918, og i 1922 var Bata Tjekkoslovakiets førende fodtøjs-fabrik. I løbet af 20’erne og 30’erne gik udviklingen endnu hurtigere, og i 1938 havde Bata fabrikker og butikker i 38 lande, og der var 65.000 ansatte.
Men så kom Anden Verdenskrig med nazitysk besættelse, og det gav Bata et tilbageslag. Men endnu værre var den ca. 40 år lange kommunistiske periode efter krigen. Den sluttede i 1989. Kommunisterne nationaliserede Bata, og deres politik ødelagde virksomhedens økonomi, så skoproduktionen i Zlin måtte ophøre omkring 1990. Men ledelsen var flyttet til vestlige lande, og Bata består – i dag med hovedkvarter i Schweiz og repræsentation i over 70 lande.
Visionær arkitektur og byudvikling
Batas storhedstid er endnu mere bemærkelsesværdig, når man ser på den arkitektur og byudvikling, som den førte med sig. Tomas Bat’a, der omkom ved en flyulykke i 1932, og hans efterkommere byggede ikke bare fabriks- og administrationsbygninger, men også arbejderboliger og en stribe social-, sundheds-, kultur-, sports- og uddannelsesinstitutioner. Hertil kom funktionel byplanlægning i Zlin.
Bata’erne lod førende, tjekkiske arkitekter stå for byggerierne, og de var inspireret fra Vesten, ikke mindst fra USA og af den franske arkitekt Le Corbusier. Byggestilen var funkis, dvs. funktionelle, firkantede, regelrette bygninger i jernbeton, stål, glas og røde mursten. Meget gik i forfald under nazi- og kommunisttiden, og Zlin blev bombet i efteråret 1944 med store ødelæggelser til følge. Men efter renoveringer og genopbygninger fremstår Zlin i dag som en moderne anlagt by med mange bygninger fra storhedstiden mellem de to verdenskrige.
Til tops i Zlins skyskraber
Et besøg i byen bør omfatte, at man bevæger sig ind i den højeste bygning, som var Batas administrative hovedkvarter. Bygningen var kulminationen på Zlins arkitektoniske udvikling. Den har navnet “Nr. 21” og er 77,5 meter høj. Det gav den tilnavnet “Zlins skyskraber”, da den ved opførelsen 1936-39 var Europas næsthøjeste bygning.
I bunden af bygningens ene hjørne ledes man ind i et 5×5 meter stort chefkontor, som stadig er møbleret som i 1930’erne. Usædvanligt er dog, at et så gammelt kontor har aircondition.
Inde i kontoret overraskes man over, at en bred skydedør lukker sig bag én, og kontoret glider opad i bygningen. Der er nemlig tale om en elevator, som fører til 16. etage nær bygningens top. Her er der en åben terrasse med café, og udsigten er formidabel. Man ser byen, industrierne, den regelrette byplan, de omliggende bjerge og ikke mindst den såkaldte haveby, hvor Bata byggede klyngehuse til sine ansatte. De er stadig populære boliger i Zlin.
Den høje bygning er i dag administrativt og finansielt hovedkvarter for Zlin-regionen.
Zlin er kommet på fode igen
Efter besøget i højhuset skal man se et nærliggende museum med sko, sko og atter sko fra Batas mangeårige produktion. Også maskiner til skoproduktion er udstillet, og billeder og film viser, hvordan arbejdet foregik. På en anden etage er der tjekkisk kunst fra første halvdel af 1900-tallet, og der fortælles om Bata-familiens indflydelse på kulturen i området.
Zlin har andre seværdigheder, og ved at gå rundt kan man glæde sig over, at byen er kommet på fode igen efter den massearbejdsløshed, som Batas lukning medførte. I dag er der mange andre industrivirksomheder, bl.a. flere dækfabrikker og lædervirksomheder. Byen har i dag omkring 75.000 indbyggere.
Rejsen var betalt af ChechTourism.
