December i Amsterdam med kunst, fietsers, brom-fietsers og en svingtur ud over 21. etage

Skeptisk hævede øjenbryn er en almindelig reaktion, når jeg fortæller, at det hollandske ord for cykler er fietsers med skarp i-lyd. Og at knallert naturligt nok hedder brom-fietser. Men her kommer det altså sort på hvidt. Direkte fra december i Amsterdam. I dette tilfælde som anvisning på en af de små færger, der sejler mellem Amsterdams hovedbanegård og Amsterdam Noord.

 

Færgen til Amsterdam Noord sorterer Fietsers (cykler) og fodgængere til højre og Brom-fietsers (knallerter og deslige) til venstre.

360 graders udsyn fra 100 meters højde
Vi tager med færgen, der er ganske gratis, for et 360 graders OUTLOOK. Det får vi fra toppen af Shells gamle tårn, A’DAM. I dag indrettet som 20-etagers hotel med restaurant på toppen. Det vil sige næsten på toppen. Allerøverst findes nemlig en tagterrasse. Hvis ikke man kan lade være med at jage sig selv en skræk i livet, kan man få en gyngetur ud over kanten. Europas højeste gynge; 100 meter over byen. Vi kan godt – altså lade være, og nøjes med at kigge. Det er også rigeligt. Det meste af tiden ser vi gennem høje glasruder i den cafe, der ligger mellem den åbne terrasse og restauranten.

Heroppe fra ligner Amsterdam en rigtig storby. Vidtstrakt med lavt byggeri afbrudt af enkelte enklaver med højhuse i yderområderne. Men nede på gadeplan føles Amsterdam ikke særlig storby-agtig.

Udsigt over Amsterdam fra den gamle Shell-bygning A’DAM i 100 meters højde.

Fietsers og brom-fietsers på færde
Amsterdams centrum er domineret af de smalle kanaler, der slynger sig i koncentriske halvcirkler med banegården som centrum. Gaderne er små, hyggelige og fodgængervenlige. Troede vi da. Men det er kun til vi efter få meter bliver forsøgt torpederet af fiesters – altså hollandske cykler. Sandheden er, at centrum er meget cykel- og knallertvenlig. På hollandsk: fietsvriendelijk og brom-fietsvriendelijk. I hvert fald er hovedindtrykket, at cykler og knallerter synes at have forkørselsret. Overalt – også på fortorve.

Da først vi har vænnet os til at være på vagt ved alle broer, sideveje og udkørsler, går det nu glimrende. I hvert fald gennemfører vi to dage i byen uden påkørsler. Men næste gang vil vi overveje at låne et par af de fietsers som vores lille hotel stiller til rådighed. Umiddelbart er det bare ikke så fristende, da decembervejret i forbløffende grad minder om det danske. Koldt og regnfuldt. Alene af den grund ville det forresten også være rart med en cykelhjelm. Men det er en aldeles ukendt hovedbeklædning her i Europas cykelland nummer ét. (Danmark indtager andenpladsen). Ikke engang småbørn på stangen eller bagagebægeren har cykelhjem. Til gengæld spotter vi et par fantasifuldt hjemmelavede barnesæder. For eksempel en lille caféstol skubbet ind over bagagebægeren med et tov bundet fra ryglænet til saddelpinden. Den var aldrig gået på Østerbro!

 

Karel Appels store vægmaleri “Man and animals” på Stedelijk Museet – her med halvfie-selfie.

December i Amsterdam er ideelt for besøg på de store kunstmuseer
Er man bare den mindste smule interesseret i kunst, tager man ikke til Amsterdam uden at besøge mindst et af de store kunstmuseer. Vi gør i hvert fald ikke. Og her i december snupper vi dem alle tre. December er et godt valg. Både fordi vejret er mest til oplevelser indendøre, og fordi billetkøen er langt kortere end på de fleste andre årstider.

Og så skal man ikke tro, at de store guldaldermalere var uden humor. Tag for eksempel Rembrandt, der er rigt repræsenteret på Rijksmuseet. Et par af de store malerier viser betydningsfulde herrer, der bærer prangende orange skærf. Men en af dem må have glemt sit hjemmefra. I hvert fald har han tydeligvis viklet sig ind i et nedhængende gardin i udkanten af billedet. Se selv, om I kan spotte det, når I kommer forbi. Men ellers er “Nattevagten” det helt stor trækplaster. Og han kan noget med lyset, ham Rembrandt.

Stedelijk er det store museum for moderne kunst og samtidskunst. Her er det herligt at gå rundt med audioguiden, der er inkluderet i billetten og opleve kendte og ukendte værker.  F.x. Karel Appels store “Man and animals” som blev malet på halvandet døgn, fordi museumdirektøren to dage før en nyåbning syntes, der var for mange små malerier.

Endelig er der Van Gogh, der har fået sit helt egen museum. Det er åbenlyst det mest populære, så her køber vi ved 10-tiden billetter, der giver adgang klokken 12. Flere timer spenderer vi her med både Van Goghs mange selvportrætter, der må betragtes som 1800-tallets selfies, betagende landskabs- og blomstermalerier og impressionistiske gengivelser af livet på landet.

 

Kanalfart og julen lidt på afstand
Da mørket falder på, kan vi ikke stå for et tilbud om kanalrundfart med udsigt til en række lysinstallationer, der er en del af den lystfestival, Amsterdam afholder fra 30. november til 21. januar. Og det er vel at mærke ikke julelys.

I Holland hedder juleaften Sinterklaasavond. Den fejres den 5. december, hvor julemanden, Sinterklaas, deler julegaver ud sammen med sin hjælper, Zwarter Piet. Det store julekalas er altså overstået efter 6. december. Men vist er der julemarkeder og julepynt hist og her, men mindre påtrængende i gadebilledet.

Kanalturen går fra vandet omkring banegården og hele vejen igennem Herengracht-kanalen. 18 euro for lidt over en time. Så er turen betalt. Men det er en stemningsfuld time i ly på en regnvåd december aften. Med et varmt glas glühwein og udsigt til kæmpe lysende sneglehus, en oplyst Alladdins Hule og smukke store lysende mælkebøttefrø, der svæver over kanalen. Blandt de sjove er en stor rød fodgænger og en stor grøn. Placeret så de kan hilse på hinanden. Noget, der aldrig sker i virkeligheden. Når den grønne tænder, slukker jo den røde – og visa versa.

Lysende mælkebøtte-frø ved Herengracht kanalen i Amsterdam.

Karin Møller-Olsen

Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018. Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie. Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004. I 2024 har jeg modtaget Turespañas pris for den bedste rejseartikel, der giver anledning til at reflektere over bæredygtig turisme i Spanien. Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk

Karin Møller-Olsen has 46 posts and counting. See all posts by Karin Møller-Olsen