Salt fra Adriaterhavet som industri i 1200 år

Af MOGENS HANSEN

Salt er en livsnødvendighed for mennesket. Det er med til at holde kroppens organer i balance, og det bruges som smagsforstærker og som konserveringsmiddel. Derfor er salt blevet hentet op fra jorden og udvundet af havvand, formentlig i hele menneskehedens historie, men ikke mange steder kan man føre saltudvinding så langt tilbage som ved Piran i det sydvestligste Slovenien. Her er der beskrivelser af saltudvinding fra Adriaterhavet i begyndelsen af 800-tallet, og saltdammene er i funktion og kan besøges den dag i dag.
Når man opsøger Secovlje-saltnaturparken ved Piran, virker det underligt, at man lige inden indkørslen til parken skal passere en slovensk grænsepost på overgangen til Kroatien. I “ingenmandsland” mellem de to grænseposter drejer man mod vest og er så på sydkanten af den gamle del af saltparken, kaldet Fontanigge, som grænser op til Kroatien på nordsiden af halvøen Istrien.

Salt. Slovenien. Foto: Mogens Hansen

Arbejderboliger og saltmuseum

Langs kanalerne, som leder vand til og fra de mange saltdamme, som dækker i alt 750 hektar, bemærker man straks stribevis af ruinbygninger. Det er de huse, som saltarbejderne tidligere boede i, men som i dag henligger i forfald. Efter et par kilometer kommer man til et saltudvindings-museum ikke langt fra Piran-bugten i den nordlige del af Adriaterhavet. Her kan man sætte sig ind i teknikken med at lede havvand ind i bassinerne og lade solen dampe vandet væk, så saltet efterfølgende kan skrabes sammen.

Salt. Slovenien. Foto: Mogens Hansen

Plancher og historiske fotografier giver et godt indblik i, hvordan det foregik, og rum viser, hvordan arbejderne før i tiden boede. Et besøgscenter i saltparkens nye og stadigt aktive del, kaldet Lera, giver også information om saltudvindingen og dens historie.

Før i tiden var den nordlige del af Adriaterhavet fyldt med saltudvindingsanlæg, som havde afgørende økonomisk betydning for området, men i dag er kun Secovlje og det nordligere beliggende Strunjan bevaret. Det betyder, at disse anlæg er unikke, hvad angår kulturhistorie, teknik, urbanisering og natur. Saltdamme, kanaler, diger, sluser, saltarbejdernes boliger, broer og pumper tilhører områdets bevaringsværdige, kulturelle arv. Siden 2001 har den slovenske regering haft som mål at bevare områdets naturværdier, herunder biodiversiteten, som byder på flere end 300 fuglearter og en række mindre dyr, fisk og insekter, som ikke lever andre steder i Slovenien.

Spacenter med salt-produkter

At der i dag satses på turisme i Secovlje-naturparken understreges af besøgscentret, museet, guidede omvisninger, fugleture mv., men især af, at der er åbnet et thalasso-spacenter, som tilbyder behandling med naturlige produkter fra saltparken.

Rejsen var betalt af Slovenian Tourist Board.

Salt. Slovenien. Foto: Mogens Hansen

Mens man ligger og nyder afslapningen i det saltholdige mikroklima, kan man følge med i, hvordan saltarbejdere også i dag skraber salt sammen i de mange damme.

Artikel & Fotos:

Thumbnail Mogens Hansen

Mogens Hansen

Mogens Hansen, journalist siden 1972. Har skrevet rejseartikler siden 1980. Var i ca. 40 år ansat på dagblade, heraf de sidste 30 år på Jyllands-Posten. Afsluttede det faste fuldtidsarbejde med 3-4 år som rejseredaktør på JP. Forsatte derefter som freelance rejseskribent for Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Vagabond, Turen Går Til, guide.dk, Kristeligt Dagblad og FerieBlogger.dk. Blev kåret som Årets Rejsejournalist 2014 af foreningen Danske Rejsejournalister.

Mogens Hansen has 53 posts and counting. See all posts by Mogens Hansen