Af MOGENS HANSEN
Slottet i Ljubljana, Sloveniens provinsbyagtige hovedstad, er byens vartegn, som ses fra mange punkter i byen, og som fra sin høje placering byder på formidable udsigter over en tredjedel af det lille land, hvis areal er ca. halvdelen af Danmarks. Ljubljana slot er byens største turist-attraktion, men der er stille og roligt i og omkring den grønne oase over byens centrum, og der er interessante kulturelle og historiske oplevelser.
Udsigtsoplevelsen begynder allerede, når man i centrum på vej mod slottet krydser den tredelte bro over floden Ljubljanica og går det lille stykke til den kabelbane, der fører op til slottet. Udsynet fra ‘vognen’, der er beklædt med glas hele vejen rundt, er ikke så flot som den, man senere får fra slottet, men alligevel imponerende, når man stille glider forbi middelalderbyens gamle bygninger og efterhånden ser flere og flere af byens tage.
Vel oppe i den grønne slotsgård, hvor der er god plads til afslapning eller mulighed for restaurantbesøg, vil de fleste nok stile mod slotsgårdens modsatte ende, hvor indgangen til slotstårnet er.
Man skal op ad en stejl vindeltrappe, men belønnes så med en enestående udsigt fra det åbne dæk øverst: Bakketoppen, som slottet ligger på, er dækket af træer, man ser byens tegltage og mange grønne oaser, floden, der snor sig gennem de centrale bydele, og i det fjerne bjerge. Især mod nordvest, hvor Triglav nationalparken og de østlige alper ligger, er bjergene høje, men også mod syd imponerer det 1107 meter høje bjerg Krim, som rejser sig over sumpområdet syd for Ljubljana.
Et slot med en lang forhistorie
Ljubljana slots historie går mindst 1000 år tilbage, men omkring 1000 år tidligere blev bakketoppen bl.a. brugt af romerne som militær fæstning, og området har været besat af habsburgere, af Frankrig under Napolen og af det østrigske kejserdømme. I 1400-tallet blev det oprindelige slot ødelagt, men genopbygget i de følgende århundreder med det formål at modstå angreb fra ottomannere, dvs. tyrkere, og mod lokale bondeoprør. Udsigtstårnet er opført i 1848 og blev oprindeligt brugt af soldater, der affyrede kanoner, når Ljubljana blev hærget af brande, men også, når byen modtog prominente gæster, eller større begivenheder fandt sted. Sidst i 1960’erne blev slottet omfattende renoveret og blev derefter populært til bryllupper og kulturelle arrangementer.
På slottet kan man sætte sig ind i dets historie gennem en 12 minutter lang billedfremvisning, kaldet ‘det virtuelle slot’, og der er en permanent udstilling om Sloveniens historie. Slottet rummer også et museum for marionetdukker, en udstilling om slottets fortid som fængsel, og en, der viser Ljubljana-områdets 4500-årige historie.
De fleste tager nok kabelbanen ned igen fra slottet, men der er flere gangstier, som fører ned. En allé er flankeret af kastanjetræer, og på sydsiden af slotsbakken kommer man gennem en vinmark.
En hyggelig hovedstad, der ligner en stor provinsby
Ljubljana, som er en af Europas mindste hovedstæder med omkring 300.000 indbyggere, har ingen verdensberømte seværdigheder, og det giver besøgende mere frihed til at nyde byens daglige liv, præget af mange udendørs aktiviteter og en ungdommelig tilgang til det meste, fordi bybefolkningen har en stor procentdel universitetsstuderende.
Kabelbanen til slottet udgår fra den gamle bydel med bygninger fra middelalder og barok. Her er der fyldt med cafeer, restauranter og små butikker, og man er tæt på to seværdige broer, som fører over Ljubljanica-floden: Den tredelte bro og Dragebroen. Mellem de to broer vil mange finde det hyggeligt at shoppe på det åbne marked. Fredfyldt er det at tage en bådtur op og ned ad Ljubljanica-floden.
Men selvfølgelig har Ljubljana traditionelle seværdigheder: Republik-pladsen, hvor løsrivelsen fra Jugoslavien blev proklameret i 1991, romerske ruiner, Metelkova-bydelen, som lidt Christiania-agtigt har erklæret sig selvstyrende og huser kunstnere, subkulturer og mange unge, zoo, botanisk have og en stribe museer.
Rejsen var betalt af Slovenian Tourist Board.
Artikel & Fotos: