Canada på Det nordamerikanske Kontinent har en meget ældre historie end nations alder antyder.
Da Columbus opdagede Amerika i 1492, gav han kontinentet navnet ”Indien” i den tro, at han var kommet til egne syd for Kina. Derfor kaldte han de oprindelige indbyggere, han mødte, for ”indianere”. Paradoksalt nok tog han ikke helt fejl, for indianerne var vandret over Beringstrædet fra Asien efter den sidste, store istid for cirka 15.000 år siden.
Vikingerne kom først til Canada
De første europæere, der kom til Canada, var vikinger fra Island og Grønland. De bosatte sig på den nordlige del af Newfoundland i det østlige Canada omkring år 1.000. Hvor længe de blev her ved ingen, og om de udforskede landet eller hvorfor de forsvandt, findes der ingen vidnesbyrd om i dag.
Navnet indianere kan det oprindelige folk i Canada ikke lide og kalder sig 1. nation. I. dag er der omkring 1.4 millioner 1.nations folk i landet.
I 1400-tallet havde disse folk spredt sig over begge de amerikanske kontinenter, fra Canada i nord til Tierra del Fuego i Argentina og Chile. Længst mod nord var det inuitteme, som også kom til Grønland.
De stammer, der havde slået sig ned i Canada, var på forskellige udviklings- trin og med eget sprog og skikke. De mest højtstående kulturer boede enten ved den milde vestkyst eller rundt om den frugtbare St. Lawrence-dal i øst. Stammerne i de nordlige og østlige/centrale områder levede nærmest fra hånden til munden.
Europæiske opdagelsesrejsende
I begyndelsen af 1500-tallet øgedes europæernes interesse for Amerika. Spanierne, franskmændene, englænderne og italienerne ville alle have deres del af kagen. I Canada fik franskmændene i første omgang overtaget. En lang række pionerer, eventyrere og opdagelsesrejsende har æren for udforskningen af Canada, og har været med til at skrive landets historie. Her kan blandt andet nævnes Cartier, der blev udsendt af pave Frans i året 1534 hvor han nåede St. Lawrence bugten og gjorde krav på hele området omkring bugten på Frankrigs vegne. Cartier er sandsynligvis den første, der har brugt navnet Canada. Det oprindelige ord er Kanata, Huron-irokeserindianernes ord for by eller lille samfund, og afledningen Canada forekommer i Cartiers dagbog. Navnet blev anvendt om området omkring St Lawrence, og lidt efter lidt blev det den nye nations officielle navn.
1 1500-tallet blandede Frankrig sig ikke meget i den nye kolonis gøren og laden, men det økonomiske system, som allerede da begyndte at udvikles, har overlevet op til vor tid.
I starten af 1600-tallet indledte franskmanden Samuel de Champlain en udforskning af de endnu ukendte dele af landet. Han grundlagde Quebec City og kort efter, i 1542, Montreal som en missionsstation.
Fransk provins
I hele 1600-tallet dominerede handelen med pelse af bæver, ræv, ulv især i den nye verden. I 1663 blev Canada en fransk provins. Pa det tidspunkt var der omkring 60.000 franske nybyggere i Canada -en stor del af nutidens fransk canadiere nedstammer fra dem. Franskmændene kæmpede mod indianerne gennem hele 1600-tallet. Indianerne indså hurtigt, at de blev udnyttet i pelshandelen. Franskmændene fortsatte med at udforske landet.
De næste 50 år sloges englænderne og franskmændene om magten og territorierne i Nordamerika. Englændere fik hurtigt magten over Canadas østkyst og i 1713 kontrollerede de en stor del af Nova Scotia og Newfoundland. I 1759 efter mange års kampe besejrede englænderne franskmændene ved Quebec City i et af de mest berømte slag i Canadas historie, og ved freden i Paris 1763 måtte franskmændene overlade Canada til englænderne. Det betød, at mange fransk-canadiere enten blev smidt ud af det østlige Canada eller måtte flygte, og mange slog sig ned i Louisiana ved Den mexicanske Golf. De næste 100 år var det så nybyggerne i USA og i Canada som sloges om landet.
Canada bliver selvstændig i 1867
I 1867 vedtog den britiske regering British North American Act (BNA Act). Dermed grundlagdes Dominion of Canada, som omfattede Ontario, Quebec, Nova Scotia og New Brunswick. Senere blev de selvstændige stater mod vest indlemmet i forbundsstaten. Den 1. juli 1867 betragter canadierne i dag som deres nationaldag.
Efter 1. verdenskrig voksede Canadas politiske betydning og økonomiske succes langsomt, men sikkert og i 1931 gik landet frivilligt med i det Britiske Commonwealth. Da Anden Verdenskrig brød ud, støttede Canada igen Storbritannien.
Hele historien om de opdagelsesrejsende og Canadas fødsel og nyere historie kan du høre og se på de to spændende museer i Calgary, Fort Calgary og Glenbov Museum, der specielt fortæller om 1. nations folket. Vi rejste med Gislev-Rejser.
