Et unikt nybygget center – Vadehavscentret – er porten til UNESCO verdensnaturarv

Vadehavscentret er ikke alene udført med stråtag, men også med facader og tagudhæng i strå. Arkitekt Dorte Mandrup har høstet international anerkendelse for sin løsning
Kom nu og leg med på en vadehavstur
mens kloderne selv triller rundt

Disse linier fra Jens Rosendals digt, Vi Henter Tidevandet Ind, siger vel egentlig det meste og sætter  de næsten ti års arbejde i relief, der ligger bag åbningen af det stærkt udvidede og totalt nyrenoverede og tildels nybyggede Vadehavscentret, som blev genåbnet ved en festlighed forleden af HKH Prins Joachim, der er protektor for centret.
Det er et af Danmarks mest unikke fugle- og naturområder, der hermed har fået et formidlingscenter i verdensklasse.
Vadehavet udgør et samlet hele, der strækker sig fra Holland via Tyskland til Danmark, og det er dette hav, som i 2014 blev klassificeret som verdensnaturarv under UNESCO. Men allerede tilbage i 2007 startede processen med at skabe det nye center. Institutionen Vadehavscentret blev stiftet i 1992, og det første center på godt 1300 kvm blev indviet i 1996. Efter udbygningen råder Vadehavscentret nu over knap 3.000 kvm udstillings- og undervisningsareal.

UNESCO-naturarv
Arkitekt Dorte Mandrup og centerleder Klaus Melbye foran nybygningen. Man ser her den usædvanlige konstruktion med udhæng udført i strå

Tradition i nytolkning

Efter en arkitektkonkurrence valgte bestyrelsen for Vadehavscentret et projekt udarbejdet af arkitekt Dorte Mandrup. Grundidéen i arkitekturen er en ny skulpturel tolkning af den eksisterende bygningskultur.
”Det har været vores ambition at få bygningsværket til både at pege mod fremtiden og have sine rødder i den lokale byggetradition og historie. På den måde vil vi bringe Vadehavets bygningskunst ind i det 21. århundrede”, siger Dorte Mandrup.
Derfor er det nye center udstyret med stråtag. Og ikke nok det med; facaden er også udført i strå og som noget ganske usædvanligt og formentlig for første gang nogensinde er tagudhæng også udført helt i strå. Bygningen skaber læ i det åbne landskab og tegner en blød, lang profil mod den store horisont.

 

 

UNESCO-naturarv
En tredimensional installation giver en oplevelse af, at man befinder sig midt i en fugleflok

15 millioner trækfugle

Medvirkende til UNESCO-beslutningen om at indlemme Vadehavet i en eksklusiv klub, der kun tæller omkring 200 på listen over verdensnatur på hele kloden, herunder bl.a. Galapagos-øerne, har været de flere end 15 millioner trækfugle, der gæster området og henter næring inden næste etape på deres trækrute mod nord eller syd.
Derfor formidler udstillingen Vadehavets Trækfugle både natur og landskab gennem trækfuglene, som dermed bliver udstillingens omdrejningspunkt. Idéen er et bringe de besøgende ind i Vadehavets verden og dermed synliggøre det enestående område som et af verdens vigtigste naturområder.
Udstillingen har fundet sit udtryk mellem formidling og det æstetiske. Den er skabt af udstillingsarkitekt Johan Carlsson fra JAC Studios i samarbejde med No Parking og Jason Bruges. Dygtige kunsthåndværkere og brugen af moderne teknologi har skabt en udstilling, der er i særklasse inden for sit felt. Man oplever både at være midt i flokken af fugle i en tredimensional installation og samtidig kommer man i andre dele af udstillingen helt fysisk tæt på fuglene og de dyr, de lever af.

 

UNESCO-naturarv
Et rørebassin mangler naturligvis ikke. Med levende østers og krabber på jagt efter føde

Et rørebassin

For udstillingens protektor, Prins Joachim, var et bassin med et kunstigt skabt rev med østers omgivet af aktivt fødesøgende krabber tilsyneladende en øjenåbner af den art, det var vanskeligt at løsrive sig fra.

”Vadehavscentret er ikke bare porten til UNESCO’s verdensnaturarv, det er også Vadehavets velkomstport til både det nationale og internationale publikum. Netop de talrige trækfugle har været medvirkende til klassificeringen. Når gæsterne i det, vi kalder afrejserummet, oplever Vadehavets kæmpesværme i en installation ‘Den Digitale Orinitologi’ vil de stå tilbage med en uforglemmelig oplevelse”, siger lederen af Vadehavscentret Klaus Melbye.

UNESCO-naturarv
Vadehavscentrets protektor, prins Joachim, diskuterede livligt med centerleder Klaus Melbye under en rundvisning

Projekt til 64 millioner

Processen med at skabe det nye Vadehavscenter til godt 64 millioner kroner har stået på en årrække, men der blev sat turbo på projektet, da Vadehavet i 2014 blev verdensnaturarv. Det nye center er realiseret gennem økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune og en række fonde, bl.a. Realdania, Arbejdsmarkedets Feriefond, A.P. Møllers fond til almene formål, Friluftsrådet og en række lokalt funderede foreninger og personligt ydede legater.

Drevet af ildsjæle

I forbindelse med indvielsen af nybyggeriet hæftede foreningen Vadehavscentrets formand, Flemming Illum Vendeler, sig ved, at projektet kunne gennemføres, fordi der bag projektet står en række ildsjæle, hvor den daglige ledelse, Klaus Melbye og hustruen Sanne, har været de ledende kræfter.
Borgmester Johnny Sørup, Esbjerg Kommune, hæftede sig især ved Vadehavsscentrets funktion som turistmagnet. ”Med flere turister i området styrkes optimismen og dermed skabes udvikling og vækst”, sagde borgmesteren.
Jesper Nygaard, adm. Direktør i Realdania, talte på de bidragende fondes vegne: ”Med Vadehavscentret har man forstået klogt at udnytte de unikke potentialer, Vadehavet og fuglene, og kombineret det med en arkitektur og en udstilling i særklasse”.

Vadehavscentret havde omkring 30.000 besøgende inden udbygningen og forventer nu at besøgstallet øges til mindst 45.000. Ud over den alment turistrettede funktion som besøgscenter for turister, er centret en del af en kæde af såkaldt Videns Pædagogiske Aktivitets Centre(VPAC), der også, som navnet antyder, løser pædagogiske opgaver som eksempelvis skoletjeneste og i øvrigt formidler viden på et højt niveau om samspillet mellem mennesker og natur.

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 54 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen