Der er livligt, hyggeligt og udfordrende for shoppegenet

Var i München forleden og fik et par ledige timer sidst på eftermiddagen mens mørket faldt på til et gensyn med den indre by. Tog U-banen til Odeonsplatz, som altid er et godt udgangspunkt for sightseeing bl.a. fordi det er her man fanger museumsbussen (100). Men det var ikke museerne, der trak, men derimod gågadenettet i retning mod Det Nye Rådhus og Marienplatz.
Bestemte mig for at abstrahere fra julemarkederne. De har alligevel for det meste udviklet sig til at spise og/eller drikkeforetagende.

 

Tog turen ned gennem Weinstrasse og kiggede indenfor i arkader og indergårde. Der er sket meget her på et par år. Der er gang i økonomien og kreditkortene var glødende i butikker med udvalg af høj klasse, præcis som man kan forvente det i Tysklands tredjestørste by. Undervejs gademusik af høj klasse. Klassisk naturligvis. Fløjte, cello og bas med flygel i 300.000kr. klassen.

I rådhusets stueetage blev den lille sult stillet hos Winzenznurr. Der er noget for enhver, og så kommer alle fødevarerne fra Hofgut Schweige, som 20 år i træk har modtaget Bundesehrenpreis, Tysklands højeste udmærkelse, for deres fødevarer. Kig engang på det imposante rådhus, for om snart bliver det pakket ind og skal renoveres. Det slap billigt under krigen, men der har nu alligevel vist sig sætningsskader og taget skal udskiftes. Kryds gennem julemarkedets glühweintempler mod Det Gamle Rådhus,som huser et legetøjsmuseum, og følg skiltene mod Viktualienmarkt. Her findes alt til den daglige husholdning, og findes det ikke her,så findes det ikke. Læg vejen forbi Cafe Müller, som overlevede Det Tredje Rige og stadig bager verdens bedste croissant med blød nougat.

Få mere at vide om München her

Der er frugt og grønt i kæmpeudvalg og ost fra alle egne i Bayern. Nogle både duft- og smagsmæssigt i den skarpe ende. Og til god ost hører som bekendt snaps, og den kommer fra Schwartzbrennerei. Ikke noget sort arbejde her, men en halv snes forskellige smagsvarianter.
Der er slagtere med usædvanligt udvalg, de fleste dog med en halv snes forskellige pølser, og så en enkelt, som udelukkende fører hestekød.

 

Tilbage til Marienplatz og nu går turen ad Dienerstrasse og senere ad Residenzstrasse. Undervejs et kig til Dalmaeyers delikatessebutik. Det plejer at være dyrt at kigge indenfor, men skal man absolut ind i mylderet, bør man kigge forbi kaffeafdelingen med de gamle porcelænskrukker til kaffeblandingerne.

Det er også nu man passerer forbi Prada og Louis Vuiton inden man når frem til Operaen og Residenzen. Er der tid, så kig indenfor i denne enestående museumsverden og Bayerns skatkammer. I den sidste stump af Residenzstrasse inden man er tilbage på Odeonsplatz skal man lige bemærke en herreekvipering, som er kombineret med noget så udsædvanligt som en café på førstesalen.

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 54 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen