Måske verdens største ølhus

 

Øllet flyder i tride strømme i Hofbräuhaus i München

Udefra syner huset ikke af meget, der hvor det ligger i en stille sidegade ikke så langt fra Münchens gamle bydel. Men skinnet bedrager som bekendt. Lige når man åbner døren, mødes man med lyden fra klirrende glas blandet op med summen fra de tusinder af stemmer iblandet sang og musik fra det store hornorkester på den lille scene midt i den store øl hal med de høje hvælvinger, der er fyldt med kalkmalerier. Jeg befinder mig i Hofbräuhaus, måske verdens største pop, spisehus, restaurant, cafe, musikhus – ja, kært barn har mange navne. Selvom den store oktoberfest med øl i stride strømme i München for længst er slut, så flyder øllet fortsat i Holbräuhaus, ikke mindst i de store literkrus, som tjenerne bringer rundt til de mange borde.

Øl og musik

De skummende ølkrus serveres af både mænd og kvinder iført nationaldragt – de farer frem og tilbage mellem bordene balancerende med 8-10 krus ad gangen. Alpehornene og trækbasunen gjalder og sender velkendte toner ud i det store lokale – ikke alene tyrolermusik, men også evergreens. Internationale melodier, som alle nationaliteter kan synge med på, er på orkestrets repertoire. Her i de smalle og lange gange (tidligere øl kældre, hvor øllet blev kølet og oplagt fra det første øl blev brygget på stedet for over 400 år siden), sidder publikum bænket ved bordene i festligt lag. Der drikkes, der spise, der snakkes, der debatteres højlydt, der synges og brassband-orkestret, hvis medlemmer alle er iført den traditionelle bayerske nationaldragt – lederhosen og farverige veste og hatte med fjer og emblemer – spiller for fuld musik.
En af tjenerne fortæller stolt om det gamle ”øl hus ” og dets historie, der går mere end 400 år tilbage. ”Du kan faktisk kalde os verdens største pub siger han med et stort smil. Om sommeren, når haven er åben, kan vi i alle husets afdelinger bespise omkring 5000 gæster ad gangen. Vi har gæster hele året fra alle dele af verden ikke kun i oktober måned til oktoberfesten.

Stamgæster

Gæsterne får altid nogle hyggelige timer her, hvor de har mulighed for at få en sludder med vore mange lokale stamgæster. Over 500 har deres eget porcelænskrus, som låses inde i et specielt skab, når de forlader stedet. Nogle stamgæster er kommet her i over 60 år, og mange kommer dagligt og får fra en til tre liter øl, og det går livligt til og ofte bliver de lidt berusede, men på en gemytlig måde,” griner tjeneren.

Det agtværdige ølhus blev grundlagt i 1585 af en hertug ved navn Wilhelm v. Bayern kendt under navnet ”Den Fromme Fyrste”. Efter at have afsluttet byggeriet af den flotte bygning 1591 begyndte han at brygge øl. Produktionen voksede og voksede og Hofbaruhaus begyndte også at sælge øl ud af huset til byens borgere og i 1600 solgte man desuden øl til byer i nærheden af München.

Restaruant i 1828

Succesen med ølsalget førte til at der i 1828 blev åbnet en restaurant i bryggeriet og knap 50 år senere blev Hofbrau (HB) registret som varemærket med en kongekrone som ikon – et varemærke, som øllet stadig har på etikken i dag. Succesen med ølsalget og restauranten fortsatte og i 1897 blev stedet ombygget og moderniseret. I 1935 skrev den kendte sangskriver Wiga Gabriel fra Berlin den verdensberømte sang ” In München steht ein Hofbräuhaus”, der lige siden har gået sin sejrsgang verden over og stadig spilles på alverdens spillesteder. På samme tidspunkt ændrede huset navn fra Det kongelige Bryghus til Det Statslige Bryghus (Staatliches Hofbräuhaus), idet stedet blev overtaget af delstaten Bayern. Efter endnu en gennemgribende restaurering og modernisering i 1966 blev Hofbräuhaus en af Münchens store turistattraktioner.
Bygningen, der er i fire etager inklusiv kælder, er i dag fredet.
Hofbräu-øllet HB brygges i dag på et mindre moderne bryggeri i Münchens udkant. HB bryggeriet er et af byens 6 bryggerier, hvoraf det største er det verdenskendte bryggeri Lövenbrau.
Men ikke alene München er kendt for sit gode øl. Delstaten Bayern har et godt ry for sin traditionsrige ølkultur, der går mere end 1500 år tilbage i tiden. De findes stadig over 500 bryggeriet i delstaten, hvor det årlige ølforbrug et af de højeste i verden med ca. 120 liter pr. indbygger pr. år!

 

Foto: Aage Krogsdam og BBMC, Tobias Ranzinger

 

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 60 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam