Tekst og fotos: MOGENS HANSEN
Hviderusland har i Vesten et ry for at være gammelkommunistisk og kaldes ofte “Europas sidste diktatur”. Men sådan oplever man overordnet set ikke landet som besøgende. Jo, der er stalinistisk arkitektur og skrappe regler for folks adfærd, men generelt fremstår landet mellem Polen og Rusland som moderne og velfungerende.
Minsk – en moderne millionby
Hovedstaden Minsk med et par millioner indbyggere skiller sig ud som det mest velstående og driftige område i Hviderusland. Byen blev næsten totalt ødelagt under Anden Verdenskrig og derefter gendannet efter stalinistiske retningslinjer: Gigantiske bygninger i beton, brede boulevarder, store pladser, mange grønne områder.
Byggestilen fra årene efter krigen er i dag suppleret med kæmpehuse i glas og stål, indkøbscentre på størrelse og kvalitetsniveau med dem, vi har i Vesten, hvortil kommer masser af restauranter og cafeer. Her kan man f.eks. nyde en halv liter fadøl til 10-12 kroner, og på det niveau ligger priserne generelt.
Man opfører sig ordentligt
Fortovene er for en stor dels vedkommende meget brede, især langs de store boulevarder, og det betyder, at folk ikke går i vejen for hinanden, som vi især kender det i København.
Hertil kommer, at man holder sig til de regler, der gælder: Man ser sjældent nogen gå over for rødt lys, fodgængerfelter bliver benyttet, og der er ingen råben og skrigen. Bilerne dytter sjældent, og der køres generelt roligt og forsvarligt. Unge mennesker med næsen nede i mobiltelefonen er dog ved at brede sig.
Rent og ordentligt overalt
I det offentlige rum er der rent overalt, ikke bare i Minsk, men også i andre dele af landet, som vi rejste rundt i. Ingen plasticbægre, pizzabakker og næsten ingen cigaretskod flyder på fortove og gader. Det hænger sammen med, at folk i almindelighed putter affald i de mange skraldespande på fortovene, men det spiller nok også en rolle, at er man arbejdsløs og får understøttelse, skal man arbejde for det offentlige. Gadefejere er derfor et almindeligt syn.
Storbyen ind gennem fødderne
At gå ture i Minsk er en fornøjelse. Renheden, ordentligheden og den gode plads til det enkelte menneske er betydningsfuldt. På grund af den åbne bebyggelsesform er afstandene i centrum lidt store, men bliver man træt, kan man tage metro, sporvogn eller bybus.
Og der er masser af oplevelser. Velholdte parker, travestier langs den snoede flod Svislach, flotte kirker og masser af pompøse krigsmindesmærker. Biografer og teatre er der et pænt antal af, og museer finder man mange steder.
Det mest imponerende er Museet for Den Store Fædrelandskrig (Anden Verdenskrig), som gennemgår krigen på østfronten i detaljer. Hviderusland, også kaldet Belarus, var et af de hårdest medtagne lande under krigen med et tab af menneskeliv på mellem to og tre millioner. Byer og landsbyer i hobetal blev ødelagt.
I et lille træhus, som nu er museum og ligger ved floden, fandt en grundlæggende socialistisk kongres sted i 1898. Kongressen blev forløberen til kommunistpartiet, der styrede Sovjetunionen, som Hviderusland var en del af. Og lige over for træhuset boede Lee Harvey Oswald 1960-62. I 1963 skød han den amerikanske præsident John F. Kennedy.
Verden er lille, men Minsk er stor på flere måder.
