Tipperne og Værnengene får besøg af 170 fuglearter og mange naturelskere

Af Bent Bernardi Sørensen

Jeg har øjenkontakt med en kobbersneppe, der ser ud til at ville sige: – Jeg har set dig før, og du er velkommen her!
Stolt vender den siden til, viser sit lange næb og sender fra den anden ende en kaskade hvid afføring ned i det plævrede vand, den står i.
Lidt derfra hiver en fiskehejre sin frokost op af vandet, og på den anden side af vejen har et par viber travlt med hinanden. Oven over os triller en lærke lifligt.

Jeg er på besøg i min vestjyske baghave, Værnengene. Ofte sker det flere gang om ugen i selskab med kamera og 400 mm telelinse for at følge livet i vådområdet og i luften.

Mange mennesker forsømmer at lære deres egen by og egn at kende, og jeg har da osse selv boet i byer, hvor jeg aldrig nåede at besøge museet eller gå en tur rundt om en nærliggende sø.

Geografi og historie

Jeg bor i Falen ved Bork Havn i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord. 500 meter væk ligger Bork Vikingehavn, og på den anden side af Falen Å begynder Værnengene, der sammen med Bjålum Klit og Tipperne er et 29 kvadratkilometer stort fredet fuglereservat. Tilsammen kaldes områderne Tipperhalvøen.
For at forstå områdets særpræg, er man nødt til at kende lidt af dets historie.

Tipperhalvøen er dannet samtidig med Holmsland Klit i løbet af 200-300 år.

Omkring 1650, da Ringkøbing Fjord havde sit udløb ved Skodbjerg (på Holmsland Klit) stik vest for Skjernåens udløb, var området en stor sandflak. Efterhånden blev udløbet lukket af de materialer, som åvandet førte med sig. Tipperhalvøen blev herefter dannet ved en kombination af sandflugt og marskdannelse, og Holmslandet Klit voksede mod syd.

I 1600-og 1700-årene flyttede vestenvinden store klitmængder mod øst og truede områder længere inde i landet. For at standse den stærke sandflugt opførte beboerne i Sønder Bork omkring år 1800 diger – kaldet ”værn” – af stave, tang og lyng, og de plantede hjelme for at holde på sandet, og senere oversvømmelser aflejrede klæg, mudder og planterester på sandbankerne.
Fjordens udløb flyttede sig naturligt længere og længere mod syd. Det var utilfredsstillende for Ringkøbing Havn, så i 1910 blev udløbet lukket, efter at der var gravet et nyt ved Hvide Sande. Dette blev dog ødelagt af en stormflod i 1915. Udløbet ved Nymindegab blev genetableret, og først i 1931 var det nye sluseanlæg ved Hvide Sande færdigbygget. Nymindestrømmens udløb blev lukket for evigt, og Tipperhalvøen fik fred til at udvikle sig til et smukt naturområde.

Tidevandsrende

Halvøens fortid kan ses ved de pletvise rester af den oprindelige strandengs-flora – harrildgræs, annelgræs og kveller, og tidevandets render (loer) findes fortsat.

Ornitologisk forskning

Tipperhalvøens nordlige del, Tipperne, er et statsejet fuglereservat, der blev fredet i 1928. Her foretages ornitologisk forskning og andre videnskabelige undersøgelser over plante-, dyre- og insektlivet med udgangspunkt i Tipperhuset på nordspidsen. Det 13 meter høje observationstår er nyt, og der er en to kilometer lang natursti for fugleinteresserede. Bortset fra på stien og omkring Tipperhuset må man kun færdes i bil på vejene i Tipperne.

Tipperhuset

Grænsen mellem Tipperne og Værnengene er en lige linje fra Lønborg Kirke til det dengang sydligst liggende hus på Holmsland Klit.

Ordet Tipperne stammer fra “tip”, der betyder en bevoksning af græstuer. Thip fiskeleje omtales i lensregnskaberne fra 1581-82 over Riberhus.

Gul vipstjert

Tipperhalvøens fugleliv

Tipperne og vandområderne omkring er yderst værdifulde for Europas fugleliv. Området er derfor EU-fuglebeskyttelsesområde.

For at undgå, at området gror til i rørskov, plejes det ved afgræsning med cirka 450 kreaturer, så værdien som raste- og ynglelokalitet for fuglene bevares.

Forår og efterår ses hyppigt flokke på 10.000-vis af bramgæs og i mindre antal kortnæbbede gæs, der slår sig ned for at hvile ud og æde græs.

Også andre andefuglearter slår sig ned – knortegås, bramgås, blisgås, krikand, gråand, skeand, spidsand, pibeand og hvinand.

Blandt vadefuglene er den almindelige ryle langt den talrigeste med flokke på over 10.000 fugle. Desuden kommer regnspove, kobbersneppe, hjejle, strandhjejle, dobbeltbekkasin og islandsk ryle på træk.
De mange fredelige fugle tiltrækker rovfugle som musvåge, falke, blå kærhøg og havørn.

Enkelte år er der registreret 170 fuglearter.

Efterårstrækket foregår fra slutningen af oktober, og forårstrækket i april-maj.

Primitive jagthytter

Værnengene og Bjålum Klit på tilsammen 26 kvadratkilometer er privatejede og blev fredet i 1974. Værnengene er fra 1. september til 31. december et paradis for jægere. I 1930’erne begyndte jægere at bygge simple overnatningshytter af blandt andet fiskekasser og gamle jernbanevogne. Mange af hytterne er primitive, men efter en strid blev de fredet i 2002. Ikke alle ejere retter sig dog efter bestemmelserne. I alt er der 327 hytter fordelt med 216 i Store Mjøl, 28 i Lille Mjøl og 83 i Grønbjerg. Mange af dem har bragende gode navne – fx Bang Bang.

Vandretur rundt om Bjålum Klit

Fra parkeringspladsen ved Naturstyrelsens Sydlade følger man skiltene på en seks kilometer lang sti og oplever først og fremmest et unikt landskab med fortrinsvis uplejet klithede.

Første del af ruten er dybe, mudrede hjulspor, der fører hen til et par store dyrkede marker på højre side. På venstre side bliver terrænet mere og mere kuperet, og især botanikinteresserede kan få store oplevelser. Planterne er nøjsomme og i sparsom vækst.

Insekter lever livet farligt blandt de kødædende planter vibefedt og soldug, og i små huler lurer dødsensfarlige myreløvelarver.

Allernederst mellem andre vækster findes nogle fantastiske organismer – laverne. En lav er et samarbejde mellem en svamp og en alge. Svampen leverer boligen og algen evnen til at omsætte sollys til energi. Sammen udgør de bevoksningen på de barskeste steder og er ekstremt levedygtige. En lav kan miste op til 90 % af sit vandindhold, men genoplives af en regnbyge.

Klitheden ligger uplejet og har forkrøblede fyrre buske som de højeste vækster.

Lærker og andre fugle gøder området fra luften og skaber grobund for kraftigere og højere træer, der med tiden vil skygge klitplanterne ihjel.

Ruten går et kort stykke langs Nymindestrømmen, hvor polderne er fuglereservat – især for måger og terner.

Sydøst for det kuperede terræn er der rørskov, der høstes til tagdækning.

I Naturstyrelsens Nordlade er der udstilling om områdets fugleliv, hytternes historie og jagten gennem tiderne. Her findes toiletter.

Bent Bernardi Sørensen

Født nøgen.

Bent Bernardi Sørensen has 40 posts and counting. See all posts by Bent Bernardi Sørensen