De fem store, sådan benævnes de i vide kredse, de vildeste dyr i Africa.
På mine ture til Afrika har det altid været en kæmpe oplevelse at møde “The Big 5”, de 5 store pattedyr, Elefanten, Løven, Næsehornet, Bøflen og Leoparden. De er ikke et must for mig længere, men det ligger ligesom i blodet når fødderne træder ud på den afrikanske savanne eller vi kører igennem bushen. Er de der, lykkedes det denne gang at se dem alle 5 på en og samme tur. Og, som regel gør det, hvis det ellers er en velorganiseret tur med dygtige rejseledere og trekkere, som kender området og ved, at lige der, om morgenen, der dukker der en løvefamilie op, og de små unger er ved gabe deres kæber af led for at få nattens hvile ud af kroppen.
De fem store !
Men, hvorfor er det disse 5 specielle dyr og ikke nogen af de andre imponerende dyr i Afrika, der er kommet med på listen? Det spørgsmål har jeg stillet til en af rejsearrangørerne i Danmark, der har specialiseret sig i Safarirejser i Afrika, Claus Lund Sørensen, direktør og medejer af Africa Tours.
The Big 5 – hvorfor dem?
Claus fortæller: “Når nu man siger ”De fem store”, The Big 5 på engelsk, så er det ikke fordi det er dyrenes størrelse man har rangerede dem efter. Næh, det er mere jægernes egen lille liste over de dyr, der er mest prestige i at nedlægge. De er store og de er farlige, så får man dem ikke nedlagt korrekt, så kan der ske ting og sager. Det er simpelhen de trofæer, der har give Afrika den status, som kontinentet har i dag.”
Igennem de sidste 150 år, fra man begyndte at udforske Afrika med spændende ekspeditioner, har safarijagt været en fast ingrediens i turisternes oplevelse af Det Store Sorte kontinent.
Nu om stunder er det ikke så politisk korrekt at gå på storvildtjagt. Dels virker det voldsomt på os moderne mennesker at nedlægge disse prægtige dyr, og dels er jagt, men mest krybskytteri ved at udrydde flere truede dyrearter.
Jeg tager også gerne på safari og skyder de store vilde dyr på savannen, men for det første følger jeg altid rejselederens anvisninger og for det andet bruger jeg skydevåben af mærket Nikon og Sony.
Når jeg kommer hjem og kigger mine trofæer igennem, så er jeg lige så stolt som en ægte storvildtjæger. Mine optagelser fra Afrika er blevet til mange interessant TV-udsendelser og billederne bruger jeg gerne i artikler som denne.
Selvom jeg tit tager på alle mulige rejser, der følger med de jobs jeg nu engang har, så er jeg altid interesseret i, at der er en dansk rejseleder på turen. En rejseleder er jo ikke bare een der går i forvejen og spille Kloge-Aage, nej, det også ham eller hende, som man kan klamre sig til hvis tingene, bliver for brogede. Afrika er bestemt et kontinent, hvor man får rigtige mange store oplevelser. Men, selv det mindste uheld på turen, kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke der er en rejseleder, som kan løse alt fra mavemedicin eller måske ligefrem besøg på den lokale skadestue. Ja, så er man mere “på den” end “med på den. Det har jeg også talt med Claus Lund Sørensen om og han siger:
“Der venter masser af oplevelser, når turen går til Afrika. Vælger du f.eks. at rejse på safari med en af vores rejseledere i spidsen, får du formidling på dansk og gode oplevelser af højeste karat. Erfaringerne er forskellige. Biologer, fotografer osv. Men alle har mange års erfaring med safari i Afrika. Det kan mærkes. Og det gør selvfølgelig en forskel. På rejserne er der 100 % garanti for, at rejsen gennemføres. Uanset antal deltagere.”
Geoffrey, der er født og opvokset i Kenya, blev som 15-årig inviteret til Danmark, hvor han gennem ni måneder gik på Nordisk Landbrugsskole. Her lærte han sig et perfekt dansk. Gæsterne kan tilkøbe Geoffrey som jeres egen private chauffør/rejseleder.
Foto: Vagn Molnit og Infotainment, samt Africa Tours