Jeg er netop ankommet til hotel Land und Meer på Helgoland, da mobilen ringer. Det er fotohandleren i København, der glad fortæller, at det 300 mm objektiv, jeg har bestilt, er kommet! Jeg kan bare ikke dele forhandlerens glæde. Objektivet bestilte jeg to måneder tidligere, og ville gerne have brugt det nu, hvor jeg skal ud og se øens berømte fuglefjeld og fotografere helt tæt på Helgolands vilde fugle.

Suler uden frygt for mennesker

Udfordringen viser sig dog mindre end antaget. Vi er i september måned og fjeldet er befolket af suler, der har ynglet her og som ikke er sky. Jeg kan næsten komme helt op under næbbet på dem, uden de så meget som blinker med deres flot markerede øjne. Så jeg kommer langt med mit normalobjektiv.

Sulerne holder sammen i tætte klynger på fjeldet, Lummenfelsen. I baggrunden anes indsejlingen til Helgolands havn mod syd. Foto: Karin Møller-Olsen.

Det røde fjeld og Lange Anna

Helgoland er en lillebitte ø på blot én kvadratkilometer, men her er oplevelser til flere dage. En række trækfugle som mallemukker, alke lomvier, rider og topskarv samt nogle ørne, raster her og kan opleves på nært hold på fuglefjeldet, Lummenfelsen. Og selv uden fugle er det røde fjeld en oplevelse, som det rejser sig lodret fra havet med den store monolit, Lange Anna yderst ude.

Fuglefjeldet med monolitten, Lange Anna, der rejser sig 61 meter over havet. Til venstre en bølgebryder, der skal beskytte fjeldet mod havets indhug. Foto: Karin Møller-Olsen.

Alt er ikke den natur, den ser ud til at være

Turen til Fuglefjeldet på øens nordspids går over højlandet, Oberland, og tager blot 20 minutter, når man er kommet op ad trapper eller med elevatoren nede fra byen.

Stien går gennem et græsbeklædt kuperet landskab, som kunne ligne ren natur. Men det er det ikke. Landskabet var oprindelig helt fladt, og det man ser i dag er resultat af massive bombninger under og efter II Verdenskrig. Og dybt nede under os ligger 800 hundrede meter beskyttelsesgange, hvor befolkningen søgte tilflugt under bombningerne.

Oberland med et bombekrater fra 18. april 1945. Foto: Karin Møller-Olsen.

Verdenskrigene og sønderbombningen af Helgoland

På grund af Helgolands beliggenhed ud for Elbens udmunding ved den tyske nordsøkyst har øen haft stor militær-strategisk betydning. I slutningen af 1800-tallet begyndte Tysklands Kejser Wilhelm II byggeriet af en stor havn og omfattende militære anlæg. Under de to verdenskrige fungerede Helgoland som en vigtig tysk flådebase, og de militære anlæg blev udbygget af Hitler, der havde store planer med øen. Derfor blev den sønderbombet af de allierede styrker. Første gang i april 1945 og igen den 18. april 1947. Efter krigsafslutningen besluttede de allierede nemlig at evakuere befolkningen og endegyldigt udslette alle militære anlæg på Helgoland. Det skete med anvendelse af ikke mindre end 6.700 ton sprængstof, hvilket var den hidtil største ikke-nukleare sprængning, verden havde oplevet. Sprængningen er siden husket og kendt som Helgoland Big Bag, der forvandlede øen totalt. Samtlige militære anlæg og beboelseshuse blev ødelagt, en del af sydøen styrtede sammen, og resten blev efterladt som bombekrater.

Helgolands landskab er formet af bombesprængninger, ikke mindst en 6.700 ton bombe, der den 18. april 1947 ødelagde samtlige huse og militære installationer. iIbaggrunden ses den lille ø Düne, der er en del af Helgoland. Foto: Karin Møller-Olsen.
Som besøgende på Helgoland kan man få en guided tur i de underjordiske gange og beskyttelsesrum, hvor omkring 3.000 kvinder og børn søgte beskyttelse under bombningen af øen i 1945. Foto: Karin Møller-Olsen.

Genopbygning og turisme

I 1952 blev Helgoland igen tysk, indbyggerne vendte tilbage og genopbyggede øen. I dag er Helgoland et attraktivt rejsemål, ikke kun for fuglekiggere, men også som kursted og mål for toldfrit indkøb. Med sin beliggenhed i Nordsøen 70 km fra land har Helgoland ikke bare enestående frisk luft og havvand, men også status som toldfrit område. En status, som øen erhvervede, da den i 1800-tallet var britisk kronkoloni, og som den på forunderlig vis har formået at fastholde.

Havnepromenaden med madboder og toldfrie butikker lokker mange endagsturister til Helgoland. Foto: Karin Møller-Olsen.

Engang var Helgoland dansk

I mange år var Helgoland faktisk en del af det danske rige. Men efter Napoleonskrigene blev øen i 1807 afstået til det britiske styre, som imidlertid i 1890 overgav Helgoland til tyskerne til gengæld for Zanzibar.

I dag har Helgoland 1.400 indbyggere, som kaldes halundere. Godt 400 af dem er ansat på øens største arbejdsplads, som er et anerkendt havforskningsinstitut, Alfred Wegener Instituttet.

Fuglekiggere på Helgolands fuglefjeld, Lummenfelsen. Et enestående fuglefjeld, som man ellers skal til Norge eller Færøerne for at opleve. Foto: Karin Møller-Olsen.

Med færgen fra Hamborg til Helgoland

Der findes flere færgeforbindelser fra det tyske fastland til Helgoland. De korteste fra Büsom og Cuxhaven, den længste fra Hamborg. Sidstnævnte varer tre timer, hvor de første to er en interessant sejlads ad Elben ud af Hamborgs Havn og langs en stribe mindre havnebyggerier til Cuxhaven ved Elbens udmunding i Nordsøen.

Helgolandfærgen Halunder Jet har her lagt Cuxhaven og det tyske fastland bag sig på vej mod den lille klippeø. Foto: Karin Møller-Olsen.
Halunder Jet på vej tilbage til Hamborg i solnedgangen. Foto: Karin Møller-Olsen.

Min rejse var betalt af Tysk Turist Information, der ikke har haft indflydelse på min fortælling.

Læs mere om Helgoland

Læs Ferieblogger om Hamborg

Karin Møller-Olsen

Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018. Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie. Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004. Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk

Karin Møller-Olsen has 28 posts and counting. See all posts by Karin Møller-Olsen