Nystartet rejsebureau vinder et års gratis markedsføring
Rejsebureauet Over Alle Bjerge har vundet titlen som Danmarks bedste firmanavn i 2017 foran flere end 600 nominerede firmanavne. Vinderen blev til sidst kåret blandt de ti firmanavne, som danskere havde stemt frem til finalen.
Juryformand Jonas Ingvardsen mener, at Over Alle Bjerge er en fremragende vinder.
– Juryen er imponeret over, at en klassisk dansk talemåde har fået en ny betydning, der passer helt perfekt til virksomheden. Navnet er fængende og vækker nysgerrighed, og når man ser det, tænker man instinktivt, at Over Alle Bjerge må være et rejsebureau.
Samtidig er navnet et løfte i sig selv, som virksomheden fuldt ud lever op til med sit fokus på eventyrlige og eksotiske rejser til fjerne destinationer,” siger Jonas Ingvardsen, der er strategisk direktør og partner i det nordiske markedsføringsbureau Very Patchwork.
Kasper Bøndergaard, der er ejer af og drivkraften bag Over Alle Bjerge, er overrasket over prisen.
– Nej, hvor fantastisk! Jeg tænkte meget over navnet, da genkendelighed og kvalitet er noget af det vigtigste for et nystartet firma, men det er alligevel overraskende, siger jan.
I Tintins fodspor
Over Alle Bjerge har base i Kasper Bøndergaards lejlighed på Nørrebro i København, hvorfra han sælger rundrejser til fjerne og eventyrlige destinationer. Han startede firmaet for et år siden, da han efter 15 år som rejseleder og områdechef for større rejsebureauer besluttede sig for at gå selvstændig.
– Jeg har altid været en eventyrer. Som barn læste jeg om de store opdagelsesrejsende og drømte om at komme til Tibet, der virkede som verdens mest eksotiske sted, efter jeg havde læst ”Tintin i Tibet”. Den drøm fik jeg hurtigt opfyldt, da jeg i 2002 skiftede mit job som folkeskolelærer ud med at producere Tanken om at blive selvstændig begyndte at vokse, da jeg i 2014 var flyttet hjem til Danmark. Jeg ville fortsætte med at vise mennesker nye steder og have ansvaret for hele kæden selv – lave aftaler, sælge og afvikle rejserne,” fortæller Kasper Over Alle Bjerge producerer eventyr for danskere, der gerne vil kunne læne sig tilbage og bare opleve, uden at de selv skal bøvle med alt det praktiske. Kasper er netop kommet hjem fra en 22-dages rejse til Afrika, hvor han med 14 gæster kørte 5.500 km fra Cape Town til Zambia. En tur med store oplevelser med Afrikas vildnis og dyreliv, men også fx mødet med San-folket i Namibia, der viser deres traditionelle levevis frem med stolthed og glæde.
Krak giver det bedste navn et ekstra løft
Krak står bag konkurrencen om Danmarks bedste firmanavn, der fejrer små og mellemstore virksomheder i Danmark og sætter fokus på det lokale erhvervslivs betydning. Ud over hæderen vinder Over Alle Bjerge et års markedsføring via det brede udvalg af digitale markedsføringsprodukter, som Eniro råder over.
– Nu glæder vi os til at hjælpe med at brede det bedste navn endnu længere ud via en digital markedsføringspakke, der bliver skræddersyet efter Over Alle Bjerges behov og kan dække mange platforme – lige fra Krak til Google eller NetTjek, der er en platform, som fra ét sted gør det muligt for virksomheden at tage kontrol med, hvordan den ser ud på nettet, siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, der står bag Krak.
De ti 10 finalister i Danmarks bedste firmanavn 2017:
- A’ Øllebølle Tæk – tækkemand og tømrer i Errindlev på Lolland
- Bette Gris – grisetransportvirksomhed i Hundborg ved Thisted
- Bibliografen – bibliotek og biograf i Bagsværd
- Bilkosmetologen – autoværksted i Randers
- DuckAmok – badeandsshop i Frederikssund
- Istid – isbutik i København
- KringleXpressen.dk – bagværksportal i Aarhus
- Livretten – takeaway-restaurant i Randers
- Over Alle Bjerge – rejsebureau i København
- Tadaa! – delebiltjeneste i Horsens