På Nobelmuseet i Sverige kan man blive klogere på Alfred Nobels lange og farefulde vej til den revolutionerende opfindelse af et stabilt sprængstof og på, hvorfor han troede, det ville betyde fred i verden
Hanne Würtz – tekst og fotos
Nobelmuseet i Sverige er indrettet i herregården Björkborns hovedbygning i Karlskogas nordlige udkant. Her tilbragte Alfred Bernhard Nobel – kemiker, ingeniør, opfinder af dynamitten, mæcen, grundlægger af Nobelpriserne – sine sidste år.
Han havde søgt efter et sted, hvor han med en sikkerhedszone omkring kunne udføre sine eksperimenter. Det blev ved Karlskoga, hvor han købte industrilokaliteten Bofors ved Timsälvens udløb i Möckeln.
“Europas rigeste vagabond”
Udstillingen er koncentreret om personen Alfred Nobel, født 21. oktober 1833 (død 1896). Han havde fået en alsidig uddannelse inden for naturvidenskab og litteratur, talte adskillige fremmedsprog og var således godt rustet til sine mange ophold i udlandet. Han rejste faktisk så meget, at han blev kaldt “Europas rigeste vagabond”.
På en af sine rejser mødte han den italienske kemiker Ascanio Sobrero, for hvem det var lykkedes at fremstille nitroglycerin. Sammen eksperimenterede de med stoffet, der kan eksplodere ved den mindste rystelse. I 1864 gik det galt. Fabrikken eksploderede, og Alfred Nobels bror Emil samt fire ansatte omkom. Det tog hårdt på ham, og han tænkte alvorligt på at opgive sine opfindelser og blive forfatter.
Han kunne dog ikke slippe tanken om at stabilisere stoffet. Sammen med tyske forretningsforbindelser oprettede han et nyt firma ved Geesthacht nær Hamborg og eksperimenterede videre med nitroglycerin og krudt, hvilket medførte flere eksplosioner og omkomne. Både på denne fabrik og i en bygning i San Francisco, USA, hvor stoffet var importeret til i forbindelse med det fremskredne jernbanebyggeri. 15 mennesker døde ved den eksplosion.
Succes omsider
Endelig i 1867 fik han succes. Han opdagede, at man ved at blande nitroglycerin med bjergarten diatomit (kiselgur) fik en stabil masse, der formet til korte pinde kunne opbevares og transporteres sikkert.
Samme år tog han patent på opfindelsen, som han døbte ”dynamit” efter det græske ord “dynamis”, der betyder kraft.
Opfindelsen blev et populært alternativ til de mere usikre eksplosiver og revolutionerede blandt andet mine- og nedrivningsindustrien, ligesom det nu blev langt sikrere at sprænge sig vej gennem bjergsider og anlægge nye togstrækninger.
Det nye sprængstof kunne dog også anvendes til andre formål, og det varede ikke længe, før krigsherrer fattede interesse for dynamitten.
Den blev første gang brugt i en bombe i 1870 under den fransk-preussiske krig og under den spansk-amerikanske krig i 1898 i kanoner.
Nobel var ikke blind for denne brug af hans opfindelse, men han fortsatte med at udvikle våbenteknologi, fordi han var overbevist om, at stærkere våben ville virke afskrækkende for krigsparter og i sidste ende forebygge krig.
I et brev til den berømte fredsforkæmper Bertha von Suttner i 1892 skrev han således:
”Mine fabrikker kan meget vel sætte en stopper for krig før jeres kongresser. For når to hære bliver i stand til at udslette hinanden på et sekund, vil alle civiliserede nationer med sikkerhed trække sig fra en krig.”
355 patenter
Alfred Nobel blev en velhavende mand. Han grundlagde omkring 90 fabrikker og laboratorier i mere end 20 lande og udtog 355 patenter. Han havde således stor succes i forretningslivet, mens det gik mindre godt med privatlivet. Trods sine mange damebekendtskaber blev han aldrig gift.
Alt det og mere til kan man erfare under rundvisningen i hovedbygningen, mens laboratorierne, som han byggede i nærheden, går i dybden med hans opfindelser og hvilken betydning, dynamitten fik for industrien.
Den negative side var, at dynamitten også kunne bruges som krigsvåben. Nobel troede dog til det sidste, at stærkere våben ville virke afskrækkende på krigsdeltagende lande og i sidste ende forebygge krig. Derfor ønskede han Nobels Fredspris indstiftet.
Flere museer og laboratorier
Museet er åbent for besøgende. Det samme gælder laboratorierne, hvor bl.a. det røgfri krudt blev opfundet, Bofors Industrimuseum og Grabo Arbetarmuseum. På Rävåskullen i Karlskogas centrum er den 28 cm kaliber store Bofors “Folkekanon” til minde om indsamlingen 1912 til panserskibet Sverige opstillet.
Nobel var i 1894-96 hovedejer af industrivirksomheden Bofors, der begyndte at fremstille kanoner i 1883 og nu producerer forsvarsmateriel.
På grund af Bofors har Karlskoga af sikkerhedsmæssige hensyn en relativ stor udstrækning. Byen har endvidere kemisk industri.
Alfred Nobel er i eftertiden bedst kendt for bestemmelserne i sit 3.testamente fra 27. november 1895 angående anvendelsen af sin enorme formue til oprettelsen af Nobelpriserne.
Vejen dertil:
Fra Frederikshavn med Stena line til Gøteborg, derfra til Karlskrona ca. 275 km/3½ time øst om Vänern, ca. 315 km/4 timer vest om Vänern.
Fra Øresundsbroen til Karlskrona øst om Vättern 540 km/6½ time.
Rejsen med delvis forplejning var tilrettelagt af Visit Värmland, mens Stena Line betalte færgebilletten. Ingen af dem har haft indflydelse på artiklens indhold.
