Everglades – Sumpene og naturen i Florida

Everglades for ever?

Everglades, sumpområdet i det sydlige Florida, på ca. 27.000 kvadratkilometer, er et af verdens mest følsomme økosystemer i verden. Det er truet af ødelæggelse, men i disse år sættes alle sejl til for at redde sumpområdet fra totale tilintetgørelse.

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Min søn Lars og jeg cyklede langsomt ad den 25 km lange cyklerute gennem Shark Valley, der er en del af den store Everglades Nationalpark i Florida. På cykelturen kom vi i nærkontakt med den fantastiske natur. I april og maj måned er vandstanden lav efter vinterens tørketid, og de mange små vandhuller og de mange grøfter langs den asfalterede vej var fyldte med fugle, alligatorer, fisk, slanger osv.  På vores cykeltur i den brændende sol observerede vi mere end 100 alligatorer, som veltilfredse og mætte, men med vagtsomme øjne, lå i vandet tæt ved vejen. Et par gange stod vi af cyklerne for at fotografere de gråbrune alligatorer, og nogen gange dykkede de ned i dybet. Andre gange blev de blot liggende og stirrede på de tobenede beskuere. Åkander og et væld af farverige blomster og planter gror langs grøfterne og vandhullerne, hvor et enormt liv af insekter, små og store fugle, samt tusinder af fisk i vandet, udfolder sig ud.

DSC03466

I et lavvandet område så vi fiskehejre og rørhøns og andre andefugle blander sig i det kvidrende fuglekor. En pelikan sad og sov i solen, mens en ørn langsomt kom glidende hen over sumpen med næsten ubevægelige vinger. Midt på den 25 kilometer lange rute er der lavet et højt udsigtstårn i nærheden af en større sø, og her vrimlede det med dyr og farverige planter. Store pansergedder, skildpadder, alligatorer og en enkelt vandslange svømmede dovent rundt i det klare vand. På land hyggede flere farvestrålende spurvearter sig, mens et par hvide storke stod og sov på et ben i en mangrove tykning.

?????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Alligatorer

Men de mest talrige bortset fra fiskene i vandhullerne, var absolut alligatorerne, som lå i næsten hvert lille vandhul. Nogle huller er ikke mere end et par kvadratmeter, men alligevel med plads til et af de vagtsomme krybdyr. Den største vi så var cirka 6 meter lang, og et sted så vi en hun med 8-10 unger hver på cirka 50 centimeters´s længde. Alle dyr og fugle søger vandhullerne, dels for at have noget af svale sig i, dels for at få føde. Fra december til april fordamper meget af vandet, som følge af den varme subtropiske sols ubønhørlige stråler. Denne årlige tørkeperiode er en naturlig del af økosystemet i sumpen og er til fordel for alt livet her. Den lave vandstand får fiskene til at koncentrere sig i de laveste områder, hvor der er vand, og helt naturligt søger fugle, alligatorer og sumpskildpadder m.v. hertil, hvor der nu er enorme mængder føde.

apieceofrainbow12-w-3
Så snart monsunregnen sætter ind i begyndelsen af maj og vandstanden stiger i Everglades, spredes fiskene over et meget større område, og bliver derved sværere at fange for de fugle og dyr, der lever af dem. Denne cyklus af en tør og våd periode gør, at sumpen er et af de rigeste biologiske reservater i verden. Everglades er næsten fladt, hist og her stikker en mindre ø op på 5 til 10 kvadratmeter. Her gror træer og buske, men ellers er sumpen bevokset med grønt græs overalt afvekslende med vandhuller af forskellig størrelse og med forskelligt liv.

Everglades for ever?

Dette subtropiske paradis med dets farverigdom af dyr, fugle, blomster og planter er en fantastisk oplevelse. I slutningen af 90erne besluttede den amerikanske regering og staten Florida at investere 5-6 milliarder kroner i et naturgenopretningsprojekt for at redde Everglades fra ødelæggelse og for at beskytte de mange sjældne dyr og planter i sumpen. En af truslerne mod mange af pattedyrene, er tilstedeværelsen af en indisk pytonslange, som er blevet udsat i Everglades for omkring 25 år siden. Slangen har formeret sig voldsomt og ingen kender bestandens størrelse, men nogen anslår at der nu lever over 50.000 af den grådige kvælerslange i Everglades.

Everglades-park-ranger-Gary-Landry

Projektet skal også sikre, at der er vand nok til at det følsomme økosystem kan overleve samtidig med, at der skal skaffes vand til landbruget i Sydflorida, og til en voksende befolkning, der nærmer sig 8 mio., der anslås at nå 12-14 mio. mennesker i 2050. Men myndighederne har ikke givet op. Gennem en månedsavis, brochurer, planche- udstillinger, besøgsruter i sumpene osv. fortælles om vigtigheden af, ikke at gribe forstyrrende ind i det meget følsomme økosystem, som skal sikre flora og faunas fortsatte eksistens i Everglades.

Omkring 1, 5 mio. mennesker besøger årligt nationalparkerne. Se mere om Everglades hos USATours

ap881083994324

 Mere information om Everglades 

Truede dyr i Everglades: Florida Krokodille, Florida Panter, Hvid Ibis, Søko, Rådyr. I alt 16 dyr er på listen over truede dyr, sammen med en lang række sjældne planter og blomster. Øvrige sjældne beboere i Everglades er skestork, træstork, anhinga, flamingo falk, rød fiskehejre, sabelspurv, mangrove gøg, fiskeørn og brun pelikan.

Florida 151.612 kvadratkilometer:
Stat i USA fra 1845
7.5 mio. indbyggere
Klima subtropisk og tropisk
Gennemsnitlige temperature:
Vinter 15-22
Sommer 28-38
Største by: Miami
Internationale lufthavne: Miami og Orlando.
I Orlando ligger Disney World, Sea World, Wet and Wild, Universal Studios og Epcotcenter og ikke langt herfra John F. Kennedy Space Center.
Staten lever næsten udelukkende af turisme i syd, mens landbruget i nord er det vigtigste erhverv med majs, citrusfrugter og sukkerrør som de vigtigste produkter.
Mange rejsebureauer arrangerer charterture til Florida – priserne varierer mellem kr. 5800, og kr. 8500,- for en uge.

 

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 57 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam