Skønne historier og cykelstier langs Götakanalen

Har I har læst Sjöwall og Wahlöös svenske krimier med Martin Beck eller set serien på tv, er I nok stødt på Roseanna, som er titlen på forfatterparrets første krimi. Selv kan jeg sætte hak ved det hele, og jeg kommer i tanker om historien, da jeg på en cykeltur langs Götakanalen ser et passagerskib på vej gennem en af sluserne. Historien handler om en ung amerikansk kvinde, Roseanna, der går om bord på Götakanalens passagerskib, M/S Diana, og som senere findes myrdet i kanalen.

Passagerskibet Bellevue på vej gennem slusen ved Riksberg, der er en af Götakanalens ialt 58 sluser. Foto: Karin Møller-Olsen.

Roseanna skulle ryddes af vejen

Götakanalen besejles af tre passagerskibe som M/S Diana. De ligner hinanden, så jeg ser stort på, at båden i slusen ikke er Diana. Historien er god, og bliver kun bedre, da Amanda, som er guide i området, fortæller, at hun har arbejdet på M/S Diana, hvor hun flere gange mødte den ene af forfatterne, Maj Sjöwall og spurgte hende hvorfra de fik idéen til, at historien om Roseanna skulle foregå her på Götakanalen:

”Maj Sjöwall fortalte, at hun og hendes mand Per (Wahlöö) som unge var på en tur med M/S Diana. Om bord var der en smuk amerikansk kvinde, som Per gjorde lige lovlige lange øje efter, så Maj besluttede, at denne kvinde skulle ryddes af vejen. Og dermed blev hun forfatterparrets første mordoffer – altså i en krimi”.

Roseanna er fra 1962 og den første af Maj Sjöwall og Per Wahlöös krimier med Martin Beck.

Slusevogternes huse

Historien om Roseanna og forfatterparrets tur på Götakanalen foregik i 1960’erne. Dengang var Götakanalens i alt 58 slusestationer stadigvæk manuelt betjent, som de havde været siden kanalen blev bygget i 1822- 1832. Det var et stort arbejde flere gange dagligt at betjene sluseportene, som der typisk er tre – fire stykker af ved hver station. Derfor var der ved hver slusestation bygget et lille hus til slusevogteren og hans familie.

I 1970 blev sluserne imidlertid automatiseret, og arbejdet betydeligt lettere. I dag betjenes sluserne typisk af studerende, der tager arbejde her i sommersæsonen. Og de små slusevogterhuse, der er bygget af træ og malet gule, har for længst fået nye beboere og andre funktioner.

I dag er det gamle slusevogterhus ved Hajstorp indrettet som cafe. Der er vandrerhjem i en nærliggende bygning. Foto: Karin Møller-Olsen.

Cafeen i Hajstorp

I slusevogterhuset i Hajstorp har Marianne Ljungstrøm indrettet en cafe, hvor hun har serveret fika i en menneskealder. Da mine rejsefæller og jeg cykler langs Götakanalen, er det nærmest uundgåeligt at gøre holdt her, hvor Marianne lokker med hjemmebagt blåbærpaj serveret med lokal is fra Klings.

Cafeen er, som mange svenske cafeer på landet, hyggelig og beskeden uden mange dikkedarer. Blot en lille desk og kager bag en glasrude, bræddegulve og blomstrede tapet som da huset blev bygget for mindst 100 år siden. Traditionel svensk kaffe i store termokander med tryklåg. Ikke nogen espresso maskiner med cappuccino og andre moderne påfund her.

Over kaffen får vi også en snak med en lokal landmand, Per Gustavsson, der fortæller om dengang i 1970’erne, hvor ejeren af kanalen, Wallenberg, ville fylde kanalen op, da den ikke længere havde værdi som kommerciel transportvej:

“Heldigvis blev kanalen opkøbt af den svenske stat, så den nu er bevaret. Det var i 1974”, fortæller Per Gustavsson.

Marianne serverer hjemmebagt blåbærpaj med is i sin cafe i det gamle slusevogterhus i Hajstorp. Foto: Karin Møller-Olsen

Fra træksti til cykelsti langs Götakanalen

Udgravningen til Götakanalen begyndte for mere end 200 år siden og blev indviet i 1832. Dengang var den en vigtig transportvej for især tømmer, kul og jernmalm og er således en vigtig del af historien om udvikling af den svenske industri.

Götakanalens betydning som transportvej blev imidlertid kortvarig. I 1855 kom nemlig jernbanen, der efterhånden overtog den tunge transport. Den var både hurtigere og kunne fungere året rundt i modsætning til kanalen, der frøs til om vinteren. Derfor har Götakanalen gradvist udviklet sig til rekreativt område med turisme både på og langs kanalen.

De oprindelige kanalbåde have ingen egen drivkraft, men blev trukket af enten heste eller mennesker. Derfor var der stier hele vejen langs kanalen. Det er disse stier, der i dag er populære for både vandrere og cyklister.

Langs Götakanalen er der 190 km cykelsti og en del af den er nyrenoveret som her mellem Norrqvarn og Riksberg. Foto: Karin Møller-Olsen.

Fakta om Götakanalen

Götakanalen er godt 200 kilometer lang og strækker sig fra Sjötorp ved Vänerns vestbred og fortsætter via en række søer til den munder ud i Østersøen ved Söderköping syd for Stockholm. Undervejs er der 58 slusestationer. Götakanalen er en vigtig del af den ialt 614 km lange vandvej fra Göteborg via Trollhättan og Vänern til Østersøen. På det første stykke mellem Göteborg og Trollhättan løber Götaelven.

Der er cykelsti hele vejen langs Götakanalen og man kan tage cyklen med på en lille færge over Vättern, der deler kanalen i den østlige og vestlige del. Der er gode spise- og overnatningsmuligheder undervejs. Bo for eksempel på:

Norrqvarn Hotel ved kanalen i Lyrestad

Hajstorp Slusscafé & Vandrarhem

Cykler kan blandt andet lejes i Töreboda

Læs også:

Götakanalen og H C Andersen



Karin Møller-Olsen

Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018. Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie. Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004. Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk

Karin Møller-Olsen has 43 posts and counting. See all posts by Karin Møller-Olsen