Ved bunden af Sveriges næststørste sø, Vättern, ligger Huskvarna. Med sin blanding af bløde og stejlere bakker er området ideelt for både mountainbiking og æbleproduktion. På grund af det sidste, går området også under navnet Sveriges Toscana
De fleste forbinder sikkert navnet Huskvarna med symaskiner. Men i fremtiden vil jeg altid tænke på æblekage og cykelbakker. Det første med udelt begejstring. Det andet med en anelse blandede følelser.
Det var Huskvarna, der lagde bakker til EM i Mountainbike – i kort form MTB – i 2016. Og Danmark gjorde det godt ved den lejlighed. Måske er det derfor, den flinke Tobias Dahlberg regner med, at det lige er noget for et par modne danske journalister at prøve kræfter med EM-ruterne. Vi får udleveret meget fine cykler, og Tobias hjælper med at indstille sadel og styr. Instruktion i gear, bremser og regulering af cyklens affjedring.
Hop on and off
Vi begynder med en lille prøverunde på plænen; og så er det ud gennem skoven på grøn rute, som er den absolut nemmeste. Men ak, selvom formen er god, og cyklen har 17 gear, går det galt allerede på tredje bakke. Cyklen stejler og vil hellere baglæns; vistnok noget med vægtfordelingen. Jeg når at hoppe af, og indser, at det meste af turen nok bliver som på en sightseeing – bus;
sådan ’hop on-and-hop off’. Faktisk er det nedturene, der er de værste, der er både trærødder og sten at holde øje med. Hellere udstille sin indre pivskid end risikere liv og lemmer.
”Den grønne rute her er faktisk vanskeligere end de grønne andre steder”, erklærer Tobias. Han er virkelig sød.
Min kollega, der ganske vist heller ikke er nogen årsunge, er mere modig og sidder i sadlen hele turen. Næsten da. For i et sving hen mod slutningen på turen glider hjulene pludselig under ham. Jeg ser, hvordan han kaster sig til siden og med begge hænder griber fat i et træ. Kroppen slynger sig om træet, mens cyklen falder mellem sten og mos. Det er ren Tarzan. ”Der er ikke sket noget” brøler han. Nej, bortset fra min ærgrelse over, at jeg ikke fik det på video. Stod jo alligevel bare ved siden af min cykel og gloede.
Næsten som Nangijala
Jeg behøver næppe at sige, at lettelsen er stor, da vi kører ud af skoven for at fortsætte resten af turen på landevejen. Her går det stille og roligt nedad bakke mod Vättern, hvor vi ender i det mest idylliske æbletræslandskab. Sådan en slags Nangijala som i Brødrene Løvehjerte. Bare med æbletræer. Og altså uden at dø.
Æbler i alle afskygninger
Vi slutter på Rudenstams frugtplantage. Her er 20 hektar med gyldne og rødkindede frugter. Udover markerne, der skråner ned mod den store sø, er der også en butik og en cafe.
En tur rundt i butikkens righoldige udvalg af safter byder på forskellige smagsprøver. De smager alle af mere. Og så er en siddeplads i cafeen eneste fornuftige afslutning. Med æblemost, sandwich, salat – begge dele med et par skiver æble, forstås – efterfulgt af æblekage.
Butikken og cafeen har åben året rundt. Lokale smålændinge fortæller, at de gerne kører en times omvej på en søndag for at spise her.
Her finder man Rudensdam æbleplantage, butik og cafe
Mountainbikes kan lejes hos Cycling Jönköbing: http://cyclingjonkoping.com/
VisitSweeden havde inviteret.
