Agurkelandet Spreewald – et unikt ferieområde

Da Berlinmuren for snart 30 år siden blev brudt ned, var der en lang række produkter, som forsvandt på butikshylderne i Østtyskland. Der var ikke længere nogen stat, der holdt hånden under en produktion, som viste sig urentabel. Mange producenter gik konkurs.
Det interessante er, at mange af de østtyske mærkevarer nu er tilbage på hylderne. Det gælder  i høj grad agurkerne fra Spreewald, som nu kan købes i ethvert supermarked. Det skyldes ikke mindst det reklameskub de syltede og krydrede agurker fik i filmen ”Goodbye Lenin”, hvor en opofrende søn gjorde alt, der stod i hans magt for at holde sin syge mor i uvidenhed om Berlinmurens fald, herunder ikke mindst fraværet af de syltede agurker fra Spreewald, som var moderens livret.
Filmen gav baggrund for en international salgssucces næsten uden sidestykke. En millionforretning.
Bekymringen blandt agurkebønderne i Spreewald var nu, at alle og enhver kunne få del i successen. Det blev dog stoppet af EU, som med et såkaldt Counsil Regulation no. 2081/92 anerkendte agurkerne fra Spreewald som et regionalt varemærke på linie med eksempelvis Cognac eller Champagne. Og det sikrer nu, at kun de egnsspecifikke agurker kan syltes og fyldes på glas under Spreewald-navnet.

Spreewald
Guidede rundture i den såkaldte kahn kan stærkt anbefales

Spreewald er UNESCO-beskyttet naturområde

Agurkerne dyrkes under helt specielle vilkår i naturområdet Spreewald, som ligger omkring 100 km sydøst for Berlin i delstaten Brandenburg. Der er tale om et område, som gennemstrømmes af floden Spree, og som her på grund af geografiske forhold skabt under sidste istid, spreder sig ud i en slags indlandsdelta i flere end 1000 flodarme. Mellem de små bække, som her kaldes Fliess, er der ø-landskaber, hvor der har været dyrket landbrug siden Arilds tid. Selv i dag er et vejnet stort set ikke eksisterende. Al trafik mellem de enkelte landbrug og områdets etablerede byer sker i småbåde, den såkaldte Kahn, som er en fladbundet pram. Selv posten distribueres pr. båd til beboerne i Spreewald, og har man glemt at købe mel eller sukker til husholdningen, må man af sted i sin pram for at hente det manglende.
Området er et yderst skrøbeligt øko-miljø og er af samme grund optaget på UNESCOs liste over særlige landskaber, der kræver beskyttelse. Størstedelen af Spreewald er derfor underlagt fredningsvilkår.
Spreewald er et ideelt mål for en dagsudflugt i forbindelse med nogle dages ophold i Berlin og en stor oplevelse for såvel voksne som børn. Der er hurtig togforbindelse (timedrift) mellem Berlin og Spreewalds uofficiele hovedstad Lübbenau. Transporttiden er ca fem kvarter. Er man to eller flere (op til fem) betaler det sig at købe en Berlin-Brandenburg Ticket. Se evt. nærmere om gyldighed under bahn.de/regional. Vælg Berlin-Brandenburg.

Få mere information om hvad du kan opleve i Berlin og omegn 

I museumsbyen Lehde kan man orientere sig om alle hemmeligheder omkring syltning af agurker
I museumsbyen Lehde kan man orientere sig om alle hemmeligheder omkring syltning af agurker

Museumsbyen Lehde

Det er i Lübbenau man lejer kano, kajak eller cykel, hvis man vil gå egne veje. Vandvejene er en labyrint, hvor man nemt kan miste orienteringen, så husk også at få et kort med hos udlejeren. De fleste vil dog sikkert tage på en guidet tur med en af de store kahn’er. Der er mange muligheder at vælge imellem, lige fra et kort trip på 15-20 minutter til en timelang udforskning.

spreepix2

Bådføreren, som stager de store både med op til 35 passagerer rundt i kanalerne, fortæller undervejs om områdets seværdigheder. De fleste ture gør ophold ved museumsbyen Lehde, hvor der er mulighed for nærmere at orientere sig om agurkesyltningens hemmeligheder, og hvor der også er restauranter, hvor – det kan næppe gættes – bydes på agurker som tilbehør til eksempelvis en tallerken med et udvalg af de lokale pølsespecialiteter.

Fordrevet af Absalon

På en rundtur får man også et kig til de karakteristiske Spreewald-huse opført i træ med stråtag og en træfigur af to krydsende slanger på toppen af taget. Slangen var tegn på lykke og styrke i den vendiske kultur, og i Spreewald finder man den sidste rest af et vendisk folk, sorberne, som har bevaret eget sprog og opretholder egen kultur. Det synlige bevis er at alle vej- og byskilte er tosprogede, det officielle tyske og det sorbiske.
Og dermed er vi tæt på et stykke Danmarkshistorie. Venderne blev i sin tid fordrevet fra Nordtyskland af biskop Absalon efter slaget på Rügen i 1169. Valget stod mellem at anerkende den danske konge, Valdemar Den store, som deres overherre, eller fortrække. Mange valgte det sidste og  slog sig efterfølgende ned i det svært tilgængelige sump- og moseområde omkring Spree.

Hotel Schloss Lübenau har en ganske særlig plads i den tyske historie
Hotel Schloss Lübenau har en ganske særlig plads i den tyske historie

Hotel med særlig historie i Spreewald

En dagsudflugt til Spreewald vil for de fleste være en appetitvækker. Mange vender tilbage igen og igen. Området byder på et stort udvalg af hoteller i flere priskategorier. Det fire-stjernede hotel Schloss Lübbenau repræsenterer formentlig toppen, og ud over at være et glimrende og ikke specielt dyrt hotel, fortæller det også sin egen historie: Det var her gruppen at tyske officerer mødtes og planlagde attentatet mod Hitler i 1944. Den daværende ejer, Graf Wilhelm zu Lynar, blev i dagene efter attentatforsøget arresteret og efterfølgende henrettet den 29. september 1944. Familien blev landsforvist og bosatte sig i Portugal. I DDR-tiden blev slottet i en periode benyttet som lazaret af sovjetiske tropper, men efter Berlin-murens fald vendte Lynar-familien tilbage til Tyskland, og slotshotellet drives nu af den henrettede greves børnebørn. En buste af greven er opstillet i hotellets park.

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 55 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen