Utrættelig leg med elektriske tog i kælderen under vores hotelværelse på Norfolk Square i London
Af Bent Bernardi Sørensen
Bjørnen Paddington er utrættelig.
Han leger med tog hele døgnet. Eller måske er det ikke bjørnen, men persontog til og fra Paddington Station, der holder os vågne.
Det er vores egen skyld, at vi forstyrres af lydene fra togene, der passerer under os hvert tredje minut. Vi har nemlig valgt at bo på Hyde Park Court Hotel på Norfolk Square efter søgninger på hjemmesider og på grund af tvivlsomme anbefalinger på Internettet.
Toilet og badeværelse var 1,3 kvadratmeter stort. Håndvasken var krakelleret, men bruserophæng og -forhæng var nyt. Varmt vand mærkede vi ikke noget til.
Hot or not
Efter det første døgn gjorde vi i receptionen opmærksom på vores ønske om at kunne bade i varmt vand. Ønsket blev mødt med en vis form for forståelse, og den unge pige, der i kælderen havde overvåget den simple morgenmadsbuffet, blev sendt op under taget for at tjekke vores vandtemperatur.
Hun mødte op uden VVS-kedeldragt og værkstøjskasse, men åbnede frygtløst for den “varme” hane.
Hun lod vandet løbe i nogle minutter og meddelte så, at nu var vandet varmt.
Jeg svarede, at det vel ikke var meningen, at vandet skulle løbe så længe, hver gang man havde lyst til lidt varmt vand. Min egen test med en åben håndflade afslørede dog, at vandet langt fra havde badetemperatur.
– It is hot, hævdede hun.
– No, it is not.
– Yes, it is hot.
– No, it is not.
Den unge hotelblikkenslager og servitrice bad mig teste med oversiden af højre hånd med den begrundelse, at man ikke er lige temperaturfølsom overalt på kroppen.
Jeg gav hende ret, men indvendte, at hele min krop trængte til et bad – også de mest temperaturfølsomme dele.
Hun havde flere argumenter for, at vandtemperaturen var acceptabel, indtil min vidunderlige værelsesveninde med Jyllands største manke spurgte hende, om hun selv havde lyst til at vaske sit lange, sorte hår i koldt vand.
Lidt senere blev der ringet fra receptionen. Hotellets temperaturekspert havde vurderet, at vandet ikke var varmt nok, så et andet værelse ville blive gjort klar til os i stueetagen.
Derfor bor vi nu lige oven over Paddingtons togspor.
Men hellere opholde sig i togenes lydkulisse end under en kold bruser!
Det familiedrevne hotel har plads til 20 personer, der deles om udgiften til receptionens døgnbemanding – forstået således, at fordøren kun er låst, når receptionisten ligger på gulvet for at bede.
Nattog
Paddington Station har eksisteret siden 1838 ..! Det meste af stationen er fra 1854, og den er naturligvis moderniseret og udbygget adskillige gange – blandt andet i 1863, da verdens første underjordiske jernbane, Metropolitanlinjen, blev anlagt. Trods de mange år på banen ses det oprindelige design endnu.
Paddington er endestation for Great Westerns regionaltog og togene til Heathrow Lufthavn og desuden knudepunkt for fire Underground-linjer.
Fra Paddington ligger Hyde Park og Kensington Gardens i gåafstand. Underground-billetter til enkeltture er urimeligt dyre, men hvis man bor flere dage i London og skal længere væk på sightseeing eller indkøb, kan det betale sig at købe et Oister Card, der svarer til det danske Rejsekort, eller en dagsbillet til en hop-på-hop-af-bus, og hvis man er lidt udspekuleret, kan man strække billetten over to dage.
Natten til søndag kan vi pludseligt ikke høre Bjørnen Paddington. Hans togbaner overdøves af en arabisktalende kvinde, der taler i telefon på et værelse i kælderen et godt stykke inde i det nye døgn. Skilte i den smalle opgang fortæller, at branddøren mellem etagerne skal være lukkede, men alle dørene står åbne og er blokeret ved hjælp af kiler. Derfor er det nemt at gå ned ad trapperne for at bede damer være stille.
Hun retter sig omgående efter anmodningen.
