Koldinghus

Magien og fantasien er den røde tråd i  modedesigneren Jim Lyngvilds levende og anderledes udstilling på Koldinghus om den danske kongerække fra vikingetiden og frem til vor tid.  Gennem fotos og tableauer har han med portrætfotos levendegjort Danmarks historiens konger og dronninger på en måde, hvor vi ser personerne som mennesker af kød og blod med følelser og drømme med videre.  Udstillingen som er i verdensklasse starter med en kort video, der fortæller om udstillingen, hvordan den blev til samt fortæller forskellige historier om enkelte af de mange konger og dronninger i kongerigets mere end 1000 årige historie.

Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe 2

Udstillingen tager udgangspunkt i et pragteksemplar af et bogværk af Jim Lyngvild, som han  udgav  i samarbejde med  nationalmuseet i 2019 under titlen ”Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe 2”.

Baggrunden for udstillingen på Koldinghus var naturligvis det forhold, at Koldinghus er det gamle kongeslot fra den tidlige middelalder, hvor mange  regenter igennem middelalderen  havde resistens her, fortælle fungerende direktør og kommunikations- og publikumschef Nanna Ebert.

En af de store udfordringer ved at fortælle historien om kongerækken var, at der ingen dokumentation  fandtes  om vikingekongerne og  helt frem til midten af middelalderen, hvordan de så ud og klædte sig. Det var kun via kalkmalerier i  de gamle kirker, mønter og andre skitser af datidens kunstnere man havde en formodning om, hvordan de så ud og klædte sig med dragter og smykker med videre.

Gorm den Gamle

 ”Derfor skulle dragter, smykker og anden  beklædning  rekonstrueres. Mange af stofferne fandtes ikke i Danmark. Hverken på nationalmuseet eller her på Koldinghus, hvor vi i mere end 10 har haft en systue, hvor vore  frivillige syersker på basis af stof, informationer med videre fra  folk i hele Danmark har fremstillet omkring  500 dragter. Der er tale om  rekonstruerede historiske, adelige og kongelige dragter gennem  500 år”, forsætter  Nanna Ebert.

Dronning Thyra

Stoffer fra Indien og Kina

”Jim Lyngvild måtte derfor i hans research blandt andet besøge Indien og Kina for at få nogle af de stoffer som han ønskede for at kunne fremstille, de dragter han mente passede  til de enkelte regenter for at levendegøre deres daglige liv. Gennem sit arbejde med bog og senere med udstillingen var det et stort   arbejde med at rekonstruere de mange dragter, og her har designerens fantasi  udfoldet sig på en kreativ og spændende måde. Ved hjælp af de mange dragter indsamlet fra hele landet, ikke mindst nationalmuseet og Koldingshus egen beholdning af dragter, har designeren  syet dragter og kreeret smykker og brugt over 100 modeller med nutidige ansigter og på den måde levendegjort konger og dronninger på en anderledes måde,” siger Nanna Ebert videre.

I bogen er der  ved  en blanding af sort/hvide fotos og farvefotos vist en række situationer, hvordan Jim Lyngvild arbejdede med at få syet dragterne, og kreeret de mange smykker fra datidens kongelige.

Mere end 100 portrætter

I bogen er der mere end 100 portrætter af konger og dronninger og  nogen af dronningerne er både dem til venstre og højre hånd. Ved at bruge modelportrætter  har Jim Lyngvil formået at gøre  konger og dronninger levnede på en helt anden måde, end  hvis det blot var et maleri. Hvert  portræt  er illustreret med en gengivelse af kongerne eller dronningerne i samtidens dragt. Går  vi helt tilbage til vikingekongerne for 900 til 1000 år siden er det fantasien, der har  skabt Jim Lyngvilds portrætter, fordi vi ved intet om og der ingen dokumentation for, hvordan de så ud  og gik klædt dengang.

Dronning Alexandrine

”I udstillingen på Koldinghus har vi valgt at sætte fokus på enkelte konger og dronninger i medgang og modgang  og valgt at vise dem som mennesker med kød og blod”,  fortæller Nann Ebert.

Dronning Ingrid

”Det gør vi ved hjælp af en række scener med kongelige, som befinder sig i skelsættende historiske begivenheder, til fest i de store riddersale på slottene eller i private gemakker, hvor dagligdagens  store og små dramaer udspiller sig. Eksempelvis kan nævnes, at den besøgende kan møde Christian 4 på en af hans drukture  i København. En anden scene viser et maskebal  anno 1711 på Koldinghus, hvor den 40 årige skørtejæger Frederik 4. første gang møder den purunge adelsfrøken Anna Sophie Reventlow. Senere giftede han  sig med hende til venstre hånd, mens han stadig var gift med Dronning Louise til højre hånd. En anden scene viser den magtfulde og kløgtige Dronning Margrethe den 1.  Hun samlede Norden – Danmark, Norge og Sverige gennem etableringen af Kalmarunionen i byen Kalmar i Sverige i 1397, ” siger Nanna Ebert.

Skuespillere viser scener fra de kongelige gemakker

I en af scenerne  på udstillingen afprøvede jeg andagtsfuld tronstolen, hvor den danske Dronning sad  højt hævet over omgivelserne og kikkede ned på et kort over de tre lande, som hun samlede.

I udstillingsperioden  frem til 30. december 2020  vil du i hver weekend mellem kl. 10 og 16 møde en række skuespillere, som levendegør en række af de kongelige. Blandt andet  ”spiller” skuespillerne konflikten mellem Sophie Amalie og Leonora Christine og du kan også møde Kirsten Munk, som var gift til venstre hånd med  Christian 4. Efter at hun havde født ham 12 børn (8 overlevede) nægtede hun ham til sidst adgang til sit sovekammer. Hun blev i øvrigt aldrig Dronning.

”Vi bruger skuespillerne til at levendegøre et realistisk daglivlig ved hoffet. Koldinghus lavede for  nogle år siden en undersøgelse om, hvem der besøgte museet. Kun 9 procent af den lokale befolkning besøgte Koldinghus – og 56 % af den danske befolkning gik ikke på museum viste undersøgelsen. Det med et museumsbesøg var noget støvet og kedeligt  var en af de fordomme, der fremgik af undersøgelsen,” fastslår museumsdirektøren.

Syer dragter ved hjælp af frivillige syersker

For snart 11 år siden fik Den Kongelige Systue på Museet på Koldinghus  sin egen sy-gruppe, der består af cirka  40 frivillige, der har interesse i at sy historiske dragter. I efteråret 2009 efterlyste museet frivillige i de lokale medier. Interessen var overvældende og mere end 50 personer meldte sig og allerede  året efter var mange af de frivillige  i gang med at sy dragter.

”Vi får inspiration til dragterne fra museums malerier over hele landet, fra bøger med middelalder personer, kalkmalerier, mønter med flere. Ligeledes henvender folk sig  og tilbyder arvestykker i form af dragter, stoffer og smykker og andre beklædnings genstande, som kan bruges til at sy dragterne, som de så ud så langt tilbage, som vi kan rekonstruere dem”, fortæller lederen af  Den kongelige Systue Tove B. Hansen, og fortsætter:

Nana Ebert fortæller om udstillignens opbygning

Sjældne stoffer er dyre

”Folk ligger ofte inde med stofrester og så finder de ud af at det måske var stoffer vi kunne anvende i vores fremstilling af middelalder dragter. Vi får derfor en del stoffer  og dragter både  til voksne og til børn og ofte er stofferne i mange farver og mønstre, som det er svært at finde på museer og andre steder. De mange  stoffer og dragter vi får leveret, betyder, at vi sjældent må ud at købe stoffer. Hvis vi må købe er Italien et af de lande, hvor man finder mange flotte farverige stoffer i alt  fra bomuld og til silke. Disse stoffer kan nogle gange føres tilbage til middelalderens adelige og kongelige personer. Det er dyrt at købe disse sjældne stoffer, fortæller Tove B. Hansen videre.

Dragterne bruges dels af museets Skoletjeneste, dels til levendegørelser af slottets historie, vores guider, børnefødselsdage og Udklædningsværkstedet. Mange stoffer er desuden blevet doneret af firmaer.

Cirka  40 frivillige

Gruppen veksler lidt i antal, men knap 40 frivillige syer de historiske dragter. Sy gruppen har sin egen systue i et af de restaurerede lokaler på Kolding hus. Her kan de besøgende komme forbi og se syerskerne i arbejde. Systuen har plads til  seks syersker ad gangen men  pt. er her kun  tre på grund af COVI 19. da der skal være god plads imellem syerskerne. Der arbejdes efter et særligst vagtskema på systuen, således at  næsten alle de frivillige faktisk kommer på systuen en gang ugentlig. Systuen er i øjeblikket kun åben  for nogle få gæster ad gangen, mens det store Udklædningsværksted, hvor en stor del af dragterne findes, i øjeblikket er lukket.

Et udpuk af de mange dragter

Publikum kan prøve de historiske dragter

 Når systuen igen er fuldt bemandet efter  at restriktionerne  er ophævet kan  de besøgende  få lov til at  prøve nogle af dragterne, som også kan lejes til forskellige formål. Blandt andet kan  de besøgende på museet iklæde sig de flotte kopier af renæssance-dragter og træde ind i et stort maleri af Koldinghus, som slottet så ud på Christians 4. tid. Dette maleri er som mange kongelige portrætter apteret med rødt fløjl og fyldt med symboler, der understreger den pågældendes  magt og rigdom. Blandt andet kunne  Christian 4. godt lide at lade sig male iført sin hjelm og krigssymboler for at vise omverden, at han var en stor krigsherre.

Andre konger, dronninger og hertuger  lod sig ofte male sammen med deres hunde. Derfor er blandt andet Christian 4. og Dronning Anna Cathrines hund Tyrck – en hvid tyndbenet mops, som var hundemode i renæssancen –  med på maleriet.

På systuen  har man blandt syet en Marie Krøyer-dragt, middelalderdragter til børn, Christian 4s. kappe og -dragt, fangevogterdragter, bondedragter, vimpler til Borgerkøkkenet, soldaterdragter, en herredragt, en drengedragt, nissetøj til julemarkedet, forskellige salgsemner til julemarkedet samt forskellige dragter til Udklædningsværkstedet.  De mange dragter –  i dag omkring 500-  benyttes til mange formål bandt  andet undervisning af skolebørn i historie. Sy-gruppen har også  lavet dragter til den store ridderfest på Koldinghus, som er et tilbud til elever i 4. og 5. klasse, hvor alle elever lærer om Christian 4, som i 1616 holdt en kæmpe ridderfest på Koldinghus slot.


Syningen igang

”Det gav stof til eftertanke, og vi  begyndte at  gøre vore udstillinger mere levnede, ved at benytte skuespillere  til at levendegøre  historiske begivenheder på Koldinghus.  Det  førte til, at vi involverede lokalbefolkningen i vores aktiviteter og en lang række ildsjæle var med til at oprette vores systue, hvor der i dag er 37 frivillige syersker. Vi begyndte at genskabe historiske dragter fra middelalderen og renæssancen. Der var tale om   dragter som almindelige mennesker,  de adelige og konger og dronninger benyttede. Folk afleverede stoffer og beklædningsgenstande, som de havde  arvet igennem generationer. Hele denne proces førte til at vi i dag har mere end 500 dragter. De benyttes til udstillinger, de anvendes til forskellige aktiviteter på slottet og i det kongelige udklædningsværksted, som er lige nu er lukket på grund af Covid-19. Denne aktivitet med systuen, som også er åbne for publikum,  har de senere år ført til stigende besøg på Koldinghus. Og da Jim Lyngvild fremkom med sine ideer om en udstilling på basis  af hans bog, var vi straks med på ideen. Og selv om vi   lever i en COVI 19 periode, så har vi mere end 500 besøgende om dagen, hvilket vi under disse omstændigheder synes er flot”, slutter Nanna Ebert.

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 57 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam