Magien og fantasien er den røde tråd i modedesigneren Jim Lyngvilds levende og anderledes udstilling på Koldinghus om den danske kongerække fra vikingetiden og frem til vor tid. Gennem fotos og tableauer har han med portrætfotos levendegjort Danmarks historiens konger og dronninger på en måde, hvor vi ser personerne som mennesker af kød og blod med følelser og drømme med videre. Udstillingen som er i verdensklasse starter med en kort video, der fortæller om udstillingen, hvordan den blev til samt fortæller forskellige historier om enkelte af de mange konger og dronninger i kongerigets mere end 1000 årige historie.
Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe 2
Udstillingen tager udgangspunkt i et pragteksemplar af et bogværk af Jim Lyngvild, som han udgav i samarbejde med nationalmuseet i 2019 under titlen ”Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe 2”.
Baggrunden for udstillingen på Koldinghus var naturligvis det forhold, at Koldinghus er det gamle kongeslot fra den tidlige middelalder, hvor mange regenter igennem middelalderen havde resistens her, fortælle fungerende direktør og kommunikations- og publikumschef Nanna Ebert.
En af de store udfordringer ved at fortælle historien om kongerækken var, at der ingen dokumentation fandtes om vikingekongerne og helt frem til midten af middelalderen, hvordan de så ud og klædte sig. Det var kun via kalkmalerier i de gamle kirker, mønter og andre skitser af datidens kunstnere man havde en formodning om, hvordan de så ud og klædte sig med dragter og smykker med videre.
”Derfor skulle dragter, smykker og anden beklædning rekonstrueres. Mange af stofferne fandtes ikke i Danmark. Hverken på nationalmuseet eller her på Koldinghus, hvor vi i mere end 10 har haft en systue, hvor vore frivillige syersker på basis af stof, informationer med videre fra folk i hele Danmark har fremstillet omkring 500 dragter. Der er tale om rekonstruerede historiske, adelige og kongelige dragter gennem 500 år”, forsætter Nanna Ebert.
Stoffer fra Indien og Kina
”Jim Lyngvild måtte derfor i hans research blandt andet besøge Indien og Kina for at få nogle af de stoffer som han ønskede for at kunne fremstille, de dragter han mente passede til de enkelte regenter for at levendegøre deres daglige liv. Gennem sit arbejde med bog og senere med udstillingen var det et stort arbejde med at rekonstruere de mange dragter, og her har designerens fantasi udfoldet sig på en kreativ og spændende måde. Ved hjælp af de mange dragter indsamlet fra hele landet, ikke mindst nationalmuseet og Koldingshus egen beholdning af dragter, har designeren syet dragter og kreeret smykker og brugt over 100 modeller med nutidige ansigter og på den måde levendegjort konger og dronninger på en anderledes måde,” siger Nanna Ebert videre.
I bogen er der ved en blanding af sort/hvide fotos og farvefotos vist en række situationer, hvordan Jim Lyngvild arbejdede med at få syet dragterne, og kreeret de mange smykker fra datidens kongelige.
Mere end 100 portrætter
I bogen er der mere end 100 portrætter af konger og dronninger og nogen af dronningerne er både dem til venstre og højre hånd. Ved at bruge modelportrætter har Jim Lyngvil formået at gøre konger og dronninger levnede på en helt anden måde, end hvis det blot var et maleri. Hvert portræt er illustreret med en gengivelse af kongerne eller dronningerne i samtidens dragt. Går vi helt tilbage til vikingekongerne for 900 til 1000 år siden er det fantasien, der har skabt Jim Lyngvilds portrætter, fordi vi ved intet om og der ingen dokumentation for, hvordan de så ud og gik klædt dengang.
”I udstillingen på Koldinghus har vi valgt at sætte fokus på enkelte konger og dronninger i medgang og modgang og valgt at vise dem som mennesker med kød og blod”, fortæller Nann Ebert.
”Det gør vi ved hjælp af en række scener med kongelige, som befinder sig i skelsættende historiske begivenheder, til fest i de store riddersale på slottene eller i private gemakker, hvor dagligdagens store og små dramaer udspiller sig. Eksempelvis kan nævnes, at den besøgende kan møde Christian 4 på en af hans drukture i København. En anden scene viser et maskebal anno 1711 på Koldinghus, hvor den 40 årige skørtejæger Frederik 4. første gang møder den purunge adelsfrøken Anna Sophie Reventlow. Senere giftede han sig med hende til venstre hånd, mens han stadig var gift med Dronning Louise til højre hånd. En anden scene viser den magtfulde og kløgtige Dronning Margrethe den 1. Hun samlede Norden – Danmark, Norge og Sverige gennem etableringen af Kalmarunionen i byen Kalmar i Sverige i 1397, ” siger Nanna Ebert.
Skuespillere viser scener fra de kongelige gemakker
I en af scenerne på udstillingen afprøvede jeg andagtsfuld tronstolen, hvor den danske Dronning sad højt hævet over omgivelserne og kikkede ned på et kort over de tre lande, som hun samlede.
I udstillingsperioden frem til 30. december 2020 vil du i hver weekend mellem kl. 10 og 16 møde en række skuespillere, som levendegør en række af de kongelige. Blandt andet ”spiller” skuespillerne konflikten mellem Sophie Amalie og Leonora Christine og du kan også møde Kirsten Munk, som var gift til venstre hånd med Christian 4. Efter at hun havde født ham 12 børn (8 overlevede) nægtede hun ham til sidst adgang til sit sovekammer. Hun blev i øvrigt aldrig Dronning.
”Vi bruger skuespillerne til at levendegøre et realistisk daglivlig ved hoffet. Koldinghus lavede for nogle år siden en undersøgelse om, hvem der besøgte museet. Kun 9 procent af den lokale befolkning besøgte Koldinghus – og 56 % af den danske befolkning gik ikke på museum viste undersøgelsen. Det med et museumsbesøg var noget støvet og kedeligt var en af de fordomme, der fremgik af undersøgelsen,” fastslår museumsdirektøren.
Syer dragter ved hjælp af frivillige syersker
For snart 11 år siden fik Den Kongelige Systue på Museet på Koldinghus sin egen sy-gruppe, der består af cirka 40 frivillige, der har interesse i at sy historiske dragter. I efteråret 2009 efterlyste museet frivillige i de lokale medier. Interessen var overvældende og mere end 50 personer meldte sig og allerede året efter var mange af de frivillige i gang med at sy dragter.
”Vi får inspiration til dragterne fra museums malerier over hele landet, fra bøger med middelalder personer, kalkmalerier, mønter med flere. Ligeledes henvender folk sig og tilbyder arvestykker i form af dragter, stoffer og smykker og andre beklædnings genstande, som kan bruges til at sy dragterne, som de så ud så langt tilbage, som vi kan rekonstruere dem”, fortæller lederen af Den kongelige Systue Tove B. Hansen, og fortsætter:
Sjældne stoffer er dyre
”Folk ligger ofte inde med stofrester og så finder de ud af at det måske var stoffer vi kunne anvende i vores fremstilling af middelalder dragter. Vi får derfor en del stoffer og dragter både til voksne og til børn og ofte er stofferne i mange farver og mønstre, som det er svært at finde på museer og andre steder. De mange stoffer og dragter vi får leveret, betyder, at vi sjældent må ud at købe stoffer. Hvis vi må købe er Italien et af de lande, hvor man finder mange flotte farverige stoffer i alt fra bomuld og til silke. Disse stoffer kan nogle gange føres tilbage til middelalderens adelige og kongelige personer. Det er dyrt at købe disse sjældne stoffer, fortæller Tove B. Hansen videre.
Dragterne bruges dels af museets Skoletjeneste, dels til levendegørelser af slottets historie, vores guider, børnefødselsdage og Udklædningsværkstedet. Mange stoffer er desuden blevet doneret af firmaer.
Cirka 40 frivillige
Gruppen veksler lidt i antal, men knap 40 frivillige syer de historiske dragter. Sy gruppen har sin egen systue i et af de restaurerede lokaler på Kolding hus. Her kan de besøgende komme forbi og se syerskerne i arbejde. Systuen har plads til seks syersker ad gangen men pt. er her kun tre på grund af COVI 19. da der skal være god plads imellem syerskerne. Der arbejdes efter et særligst vagtskema på systuen, således at næsten alle de frivillige faktisk kommer på systuen en gang ugentlig. Systuen er i øjeblikket kun åben for nogle få gæster ad gangen, mens det store Udklædningsværksted, hvor en stor del af dragterne findes, i øjeblikket er lukket.
Publikum kan prøve de historiske dragter
Når systuen igen er fuldt bemandet efter at restriktionerne er ophævet kan de besøgende få lov til at prøve nogle af dragterne, som også kan lejes til forskellige formål. Blandt andet kan de besøgende på museet iklæde sig de flotte kopier af renæssance-dragter og træde ind i et stort maleri af Koldinghus, som slottet så ud på Christians 4. tid. Dette maleri er som mange kongelige portrætter apteret med rødt fløjl og fyldt med symboler, der understreger den pågældendes magt og rigdom. Blandt andet kunne Christian 4. godt lide at lade sig male iført sin hjelm og krigssymboler for at vise omverden, at han var en stor krigsherre.
Andre konger, dronninger og hertuger lod sig ofte male sammen med deres hunde. Derfor er blandt andet Christian 4. og Dronning Anna Cathrines hund Tyrck – en hvid tyndbenet mops, som var hundemode i renæssancen – med på maleriet.
På systuen har man blandt syet en Marie Krøyer-dragt, middelalderdragter til børn, Christian 4s. kappe og -dragt, fangevogterdragter, bondedragter, vimpler til Borgerkøkkenet, soldaterdragter, en herredragt, en drengedragt, nissetøj til julemarkedet, forskellige salgsemner til julemarkedet samt forskellige dragter til Udklædningsværkstedet. De mange dragter – i dag omkring 500- benyttes til mange formål bandt andet undervisning af skolebørn i historie. Sy-gruppen har også lavet dragter til den store ridderfest på Koldinghus, som er et tilbud til elever i 4. og 5. klasse, hvor alle elever lærer om Christian 4, som i 1616 holdt en kæmpe ridderfest på Koldinghus slot.
Syningen igang
”Det gav stof til eftertanke, og vi begyndte at gøre vore udstillinger mere levnede, ved at benytte skuespillere til at levendegøre historiske begivenheder på Koldinghus. Det førte til, at vi involverede lokalbefolkningen i vores aktiviteter og en lang række ildsjæle var med til at oprette vores systue, hvor der i dag er 37 frivillige syersker. Vi begyndte at genskabe historiske dragter fra middelalderen og renæssancen. Der var tale om dragter som almindelige mennesker, de adelige og konger og dronninger benyttede. Folk afleverede stoffer og beklædningsgenstande, som de havde arvet igennem generationer. Hele denne proces førte til at vi i dag har mere end 500 dragter. De benyttes til udstillinger, de anvendes til forskellige aktiviteter på slottet og i det kongelige udklædningsværksted, som er lige nu er lukket på grund af Covid-19. Denne aktivitet med systuen, som også er åbne for publikum, har de senere år ført til stigende besøg på Koldinghus. Og da Jim Lyngvild fremkom med sine ideer om en udstilling på basis af hans bog, var vi straks med på ideen. Og selv om vi lever i en COVI 19 periode, så har vi mere end 500 besøgende om dagen, hvilket vi under disse omstændigheder synes er flot”, slutter Nanna Ebert.
