En fransk restaurant i København / Frederiksberg, Brasserie Degas
I det franske kvarter, mellem Gl. Kongevej og Vesterbrogade med Værnedamsvej som gennemgående akse, ligger Brasserie Degas med en stilren facede.
Det er den danske restauratør Peter Hegne og den franske chefkok, Patrick Pouget, der står bag dette madtempel. Deres filosofi med restauranten er, at give gæsterne en oplevelse der overgår deres vildeste forventninger. Restauranten er hyggelig men enkelt indrettet og køkkenet byder på franske specialiteter. Der er ingen tvivl om, at de benytter sig af høj kvalitet når det drejer sig om gode råvarer og Peter og Patrick importerer selv langt det meste, der anvendes i brasseriet, ikke mindst de franske vine.
De to restauratører havde i begyndelsen af dette årtusinde en restaurant af samme navn i Jernbagegade, men den solgte de i midlertid i 2005. Efter 8 år åbnede de igen Brasserie Degas, nu på Gl. Kongevej.
En rigtig Chef på Gl. Kongevej
Helt fra begyndelsen har Patrick levet i en verden af gastronomi. Hans bedstefar havde en af de mest distingverede michelin-restauranter i Paris og han modtog ærestitlen “Maitre cuisinier de France”. Titlen gives udelukkende til de allerbedste kokke i Frankrig. Patricks forældre ejede hotel Scholly med to michelin-stjerne i byen Les Eyzies de Tayac. Hans tante og onkel ejede Hotel le Centenaire, ligeledes med to stjerner og de var med til at gøre Crème Brûlée til en verdenskendt dessert.
Patrick Pougets vej til København er gået via den ene michelin-restaurant efter den anden. Restaurant le Clave (*) i Bordeaux og Restaurant le Taillevent (***) i Paris.
En let frokost på Brasserie Degas:
Forret
Det er ikke franskmændene der opfandt metoden med at stopfodre gæs og ænder så deres lever bliver ekstrem store og fede. Det har man kendt helt tilbage i oldtidens Ægypten, hvor man for mere end 4.000 år siden benyttede sig af samme metode. Ikke destomindre er det uden diskussion den bedste leveroplevelse man kan opnå og her i brasseriet blev den serveret på meget lækker salat. Og da det var dagen, hvor vi fik det sørgmodige budskab om at Prins Henrik var sovet stille ind aftenen før, så syntes jeg at det passede til lejligheden. Som en salut til den gamle prins, som havde givet os så mange oplevelser og ikke mindste opskrifter på skønne franske fristelser.
Hovedret
Andebrystet var af en helt ekstra ordinær høj kvalitet. Små fine skiver i en god, kraftig, men ikke opulent rådvinssauce, fortalte mere om køkkenets formåen end lange forklaringer. Kantarellerne og de fine små grønsags-dekorationer, fuldtende det perfekte billed.
Dessert
Desserten er noget af en overraskelse. Tre små Creme Brûllèe med hver sit smagsindtryk. Man tænker først,”det ser voldsomt ud”, men de tre smagsvariationer gør alligevel indtryk og selvom man ikke er den store te-drikker, så har den dog sine kvaliteter, ja man kunne næsten ønske sig at te altid blev serveret på denne måde.
Stjernerestaurant
4 **** stjerne blev det til ud af ialt 5, som vi giver her på FerieBlogger.dk
Vi giver 5 ***** for maden. Alt i alt en meget flot præstation på Brasseri Degas.
Man kan vælge fra een enkelt ret til 4 retters menu. Priserne ligger fra kr. 95,- til kr. 375,- og vin-menuer er bestemt også meget rimelige, 3 glas for kr. 200,- og 4 glas for kr. 250,-. Man bliver ikke flået på denne restaurant.
I michelin-terminologi betyder tre stjerner at det er en restaurant, der er værd at rejse til, for at opleve. Desværre har Brasseri Degas ikke endnu fået michelinstjerner, men jeg kan kun sige: “pyt med det”. Det er bestemt et besøg værd at rejse til Gl. Kongevej 41B, lige ved Værnedamsvej og smage på franske fristelser.
Bon Appétit