
Minneapolis i delstaten Minnesota har en spændende historie og er idag en blomstrende by, som har været igennem økonomiske kriser, men er idag en af de mest interessante byer i Midtwesten økonomisk og kulturelt.
Fra landbrugscenter til højteknologi inden for IT, fødevarer og medicinalindustri. Det er i korte træk Minneapolis/ St. Pauls historie fra byen blev grundlagt i 1856
I høj sol og dejligt varmt vejr går jeg over den legendariske buede stenbro ved nav Stone Arch Bridge, der for mig til at tænke på de romerske buebroer rundt i Europa, som romerne i deres imperium byggede sammen med akvædukter overalt for næsten to tusinde år siden. Til højre for mig falder Mississippi flodens vand i et raseri af hvide skumsprøjt ned af det cirka 20 meter høje vandfald. Vandfaldet blev første gang beskrevet i en avis af en europæisk katolsk præst og missionær ved navn Louis Hennepin i 1680, hvorved vandfaldet blev kende i store dele af verden. Hennepin kaldte faldet for Saint Anthony efter hans skytsengel Anthony af Padua. Han beskrev ligeledes Niagarafaldet, som han var kommet forbi nogle år tidligere.


Når jeg kikker på den anden side af broen fortsætter flodens vand i roligere tempo mod syd inden floden slår et stort sving og løber mod nord op igennem St. Poul inden den mægtige flod igen drejer sit løb mod syd. Derefter løber Mississippi næsten 4000 km ned gennem USA til udløbet lige syd for New Orleans ved Den mexicanske Golf.

Broen er er dog ikke så gammel som romernes bygningsværker. Den er kun 135 år gammel, men lige smuk alligevel. Det er den eneste buede bro lavet af sten over Mississippi floden og den blev indviet i 1883 i Minneapolis. Med broens bygning gik en stor drøm i opfyldelse for beboerne, industrien og landbruget, idet broen gjorde det nemmere at transporterer varer fra øst mod vest i USA

I næsten 100 år blev broen et vigtigt led i USA’s jernbane net. Men i midten af 1900 tallet afløste nyere broer den gamle stenbro, hvor det sidste passagertog krydsede den i 1978. I de følgende år blev broen restaureret og i 1994 blev den omdannet til en cykel- og gå bro, der forbinder Minneapolis højre bred med den venstre bred.
Stone Arch Bridge indviet i 1883
I 1880 var Minneapolis med cirka 50.000 indbyggere en blomstrende forretnings by med stor handel, som hovedsagelig lå på Mississippis vestlige bred , men i takt med at byen fik flere og flere indbyggere som strømmede hertil fra Europa blev der behov for at bygge en bro mere over floden, og bystyret besluttede at bygge en jernbanebro i begyndelsen af 1880erne. Igennem årene har broen været renoveret flere gange og nogle af buerne flyttet, dels som følge af oversvømmelser fra floden og dels da det blev besluttet at bygge sluser forbi vandfaldet i perioden fra 1948 til 1963. Sluse anlægget betød at mindre skibe kunne sejle forbi vandfaldet, men disse sluser blev endelig lukket i 2015, da skibstrafikken blev mindre og samidig ønskede man at stoppe en invasiv karpefisk i at trænge højere op af floden, hvor den ødelagde andre fisks æg.
At der voksede en by op ved sluserne var ikke tilfældigt. Allerede da franske opdagelsesrejsende kom ti vandfaldet i 1610 begynde her langsomt at opstå en beboelse hvor hovederhvervet dengang var pelshandel. Men gradvis kom flere europæiske og amerikanske bosættere til området og i 1819 byggede amerikanerne et fort Snelling lige syd for nutidens Minneapolis. Dette fort tiltrak bosættere, købmænd, erhvervsdrivende, og iværksættere, men også lykkeriddere, prostituerede og kriminelle.

I 1856 fik Minneapolis status som by og i 1867 blev den første jernbaneforbindelse mellem Minneapolis og Chicago åbnet.
Vandkraft fra Mississippi floden
Efter Fort Snellings anlæggelse i 1819 så de nytilkomne erhvervsfolk og iværksættere mulighederne i at udnytte vandkraften fra Saint Anthony Falls. Derfor byggede man først en række dæmninger hvorefter vandet i kanaler blev ført til et vandkraftværk i 1850-erne, som i knap 100 år producerede strøm til melmøller og savværker m.v. på begge sider af floden. I 1860-erne umiddelbart efter afslutningen af den amerikanske borgerkrig i 1865 kom der for alvor gang i industrialiseringen af Minneapolis med bygninger af melmøller og savværker i stor stil. Melmøllerne fik som nævnt korn fra Midt vestens frugtbare landbrugsjorder, og savværkerne fik tømmer fra skovene i Minnesota op mod grænsen til Canada. I slutningen af 1800-tallet var der 34 melmøller og 14 savværker i byen. Og på daværende tidspunkt blev 14 % af USA’s samlede produktion af mel samlet i Minneapolis og byen blev kaldt verdens melhovedstad.
Med jernbanens ankomst til Midt vesten efter borgerkrigens afslutning blev store mængder hvede, byg og majs og transporteret til Minneapolis med jernbanen.

Masse indvandring til USA
Det store boom i maling af mel skal ses i sammenhæng med masse immigrationen til Midt vest- staterne fra begyndelsen af 1850-erne og helt frem til slutningen af 1. verdenskrig. Der var for mange immigranters vedkommende tale om landmænd, og de fik jorden gratis og begyndt en systematisk opdyrkning af den frugtbare prærie mod vest. Det var hovedsagelig skandinaver fra Danmark, Norge, Sverige og Finland (næsten 4 millioner i perioden fra 1850 til 1920) og i samme periode omkring 6 millioner tyskere, som slog sig ned som nybyggere i disse Midt vest-stater.
Det var denne vækst i kornproduktionen som førte til Minneapolis’ s enorme vækst fra 50.000 indbyggere i 1880 til over 400.000 lige efter 1. verdenskrig.
Disse nybyggere byggede gårde strækkende sig fra de fire store søer, der ligger på grænsen mellem USA og Canada og længere og længere mod vest og syd. I starten var deres landbrugsredskaber ret primitive, blandt andet plove af træ. Men i 1837 opfandt en smed i Illinois ved navn John Deer en stålplov, som var betydelig stærkere end træploven og kunne skære rødder over, når prærien skulle ryddes til agerland. John Deers opfindelse af jernploven og senere traktorer og endnu senere , mejetærsker og andre landbrugsredskaber førte de næste 40 til 50 år til en revolution inden for opdyrkning af den frugtbare prærier til majs, hvede, byg, havre og senere sojabønne marker.

Minneapolis’ udvikling og vækst er tæt forbundet med landbruget i Midt vesten, melmølleindustrien og savværksindustrien.
Fra velstand til krise og retur
I slutningen af 1900 tallet voksede befolkningen og mange byer i det det østlige Midt vesten og det nordøstlige USA blev en del af den industrielle revolution efter anden verdenskrig og frem til slutningen af 1960erne. Og det var også tilfældet med Minneapolis og St. Paul. Men allerede i 1960erne og 1970erne begyndte den tunge industri at bukke under i konkurrencen især fra Fjernøsten byerne oplevede en økonomisk krise. Det medførte at befolkningen flyttede fra byernes centrum og ud i forstæderne. Men samtidig fik erhvervslivet fat i nye forretningsområder i form af højteknologi, IT, finans og forsikringsvirksomheder, medicinalvirksomheder , fødevarevirksomheder og servicefag fra slutningen af 1980erne og frem til i dag. Det førte til en boom i væksten og levestandarden i hele storby området Minneapolis/ St. Paul med omkring 3 ½ million indbyggere.

Et par virksomheder indenfor landbrug og fødevarer er i dag giganter på verdensmarkedet. Det drejer sig om grovvarevirksomheden Cargil, der omsætter for omkring 900 milliarder kr. Det er et 9 tal plus 11 nuller. En anden fødevaregigant er General Mills, der omsætter for 900 billioner kr. Det er et 9 tal med 14 nuller. Ufattelige store beløb. Begge virksomheder har hovedkontorer i nærheden af Minneapolis og filialer og datterselskaber over hele verden.
Faktaboks USA
9.6 millioner km2
330 millioner indbyggere
Hovedstad Washington
Største by New York cirka 9. millioner indbyggere.
50 delstater
Delstat Minnesota:
225.000 km2
5.7 millioner indbyggere
Hovedstad St. Poul
Minneapolis og St. Paul har i storbyområdet 50×50 km cirka 3,5 millioner indbyggere

