Bro og vandfald gav byen liv og velstand

Minneapolis i delstaten Minnesota har en spændende historie og er idag en blomstrende by, som har været igennem økonomiske kriser, men er idag en af de mest interessante byer i Midtwesten økonomisk og kulturelt.

Fra landbrugscenter til højteknologi inden for IT, fødevarer og medicinalindustri. Det er i  korte træk Minneapolis/ St. Pauls historie fra byen blev grundlagt i 1856

I høj sol og dejligt varmt vejr går jeg over den legendariske buede stenbro ved nav Stone Arch Bridge, der for mig til at tænke på  de romerske buebroer rundt i Europa, som romerne i deres imperium byggede sammen med akvædukter overalt   for   næsten to tusinde år siden. Til højre for mig falder Mississippi flodens vand i et raseri af hvide skumsprøjt ned af det cirka 20 meter høje vandfald. Vandfaldet blev første gang beskrevet i en avis af en  europæisk katolsk præst og missionær ved navn Louis Hennepin i 1680, hvorved vandfaldet blev kende i store dele af verden. Hennepin kaldte faldet for Saint Anthony efter hans skytsengel Anthony af Padua. Han beskrev ligeledes Niagarafaldet, som han var kommet forbi nogle år tidligere.

Når jeg  kikker på den anden side af broen fortsætter flodens vand i roligere tempo mod syd inden floden slår et stort sving og løber mod nord op igennem St. Poul inden den mægtige flod igen drejer sit løb mod syd. Derefter løber Mississippi næsten 4000 km ned gennem USA til udløbet lige syd for  New Orleans ved  Den mexicanske Golf.

Broen er er dog ikke  så gammel som romernes bygningsværker. Den er kun  135 år gammel, men lige smuk alligevel. Det er den eneste buede bro lavet af sten over Mississippi floden  og den blev indviet i 1883 i Minneapolis. Med broens bygning  gik en stor drøm  i opfyldelse for beboerne,  industrien og landbruget, idet broen gjorde det nemmere at transporterer varer fra øst mod vest i USA

I  næsten 100 år blev broen et vigtigt  led i USA’s jernbane net. Men i midten af 1900 tallet afløste nyere broer den gamle stenbro, hvor det sidste passagertog krydsede den i 1978. I de følgende år blev  broen restaureret og i 1994 blev den omdannet til en cykel- og gå bro, der forbinder  Minneapolis  højre bred med den venstre bred.

Stone Arch Bridge indviet i 1883

I 1880 var Minneapolis med cirka 50.000 indbyggere en blomstrende forretnings by med stor handel, som hovedsagelig lå på Mississippis vestlige bred , men i takt med at byen fik flere og flere indbyggere  som strømmede hertil fra  Europa blev der behov for at bygge en bro mere over floden, og bystyret besluttede at bygge en jernbanebro i begyndelsen af 1880erne. Igennem årene  har broen  været renoveret flere gange og nogle  af buerne flyttet, dels som følge af oversvømmelser fra floden og  dels da  det blev besluttet at bygge sluser forbi vandfaldet  i  perioden fra 1948 til 1963. Sluse anlægget betød at  mindre skibe kunne sejle forbi vandfaldet, men disse sluser blev endelig lukket i 2015, da skibstrafikken blev mindre og samidig ønskede man at stoppe en invasiv karpefisk i at trænge højere op af floden, hvor den ødelagde andre fisks æg.

At der voksede en by op ved sluserne var ikke tilfældigt. Allerede da franske opdagelsesrejsende kom ti  vandfaldet i 1610 begynde her langsomt at opstå en beboelse hvor hovederhvervet dengang var pelshandel.  Men gradvis kom flere europæiske  og amerikanske bosættere til området og i 1819 byggede amerikanerne et fort Snelling lige syd for nutidens Minneapolis. Dette fort  tiltrak  bosættere, købmænd, erhvervsdrivende, og iværksættere, men også  lykkeriddere, prostituerede og kriminelle.

Et kik mod Anthony Falls, som var grundlaget for byens tilblivelse

 I 1856 fik Minneapolis status som by  og i 1867 blev den første jernbaneforbindelse mellem Minneapolis og Chicago åbnet.

Vandkraft fra Mississippi floden

Efter Fort Snellings anlæggelse i 1819 så de nytilkomne  erhvervsfolk og iværksættere  mulighederne  i at udnytte vandkraften fra  Saint Anthony Falls. Derfor byggede man først en række dæmninger hvorefter vandet i kanaler blev ført til et vandkraftværk i 1850-erne, som i knap 100 år producerede strøm til melmøller og savværker m.v. på begge sider af floden. I 1860-erne umiddelbart efter afslutningen af den  amerikanske borgerkrig i 1865 kom der for alvor gang i industrialiseringen af Minneapolis  med bygninger af melmøller og savværker i stor stil. Melmøllerne fik som nævnt korn fra Midt vestens frugtbare landbrugsjorder,  og savværkerne fik tømmer fra skovene i Minnesota op mod grænsen til Canada. I slutningen af 1800-tallet var der 34 melmøller og 14 savværker i byen. Og på daværende tidspunkt blev 14 % af USA’s samlede  produktion af mel samlet i Minneapolis og byen blev kaldt verdens melhovedstad.

Med jernbanens ankomst til Midt vesten efter borgerkrigens  afslutning  blev store mængder  hvede, byg og majs og transporteret til Minneapolis   med jernbanen.

Masse indvandring til USA

Det store boom i maling af mel skal ses  i sammenhæng med masse immigrationen  til Midt vest- staterne fra begyndelsen af 1850-erne og helt frem til slutningen af 1. verdenskrig. Der var for mange immigranters vedkommende tale om landmænd, og de fik jorden gratis og begyndt en systematisk opdyrkning af den frugtbare prærie mod vest. Det var hovedsagelig skandinaver fra Danmark, Norge, Sverige og Finland (næsten 4 millioner i perioden fra 1850 til 1920) og i samme periode omkring 6 millioner tyskere, som slog sig ned som nybyggere i disse Midt vest-stater.

Det var denne vækst i kornproduktionen som førte til  Minneapolis’ s enorme vækst  fra  50.000 indbyggere i 1880 til over 400.000  lige efter 1. verdenskrig.

Disse nybyggere byggede gårde strækkende sig fra de  fire store søer, der ligger på grænsen mellem USA og Canada og længere og længere mod vest og syd. I starten var deres landbrugsredskaber  ret primitive, blandt andet plove af træ.  Men i 1837 opfandt en smed i Illinois ved navn John Deer en stålplov, som var  betydelig stærkere end træploven og kunne skære rødder over, når prærien skulle ryddes til agerland. John Deers opfindelse af jernploven og senere traktorer og endnu senere , mejetærsker og andre landbrugsredskaber førte de næste 40 til 50 år til en revolution inden for opdyrkning af  den frugtbare prærier til  majs, hvede, byg, havre og senere sojabønne marker.

Minneapolis’ udvikling  og vækst er tæt forbundet med landbruget i Midt vesten, melmølleindustrien og savværksindustrien.

Fra velstand til krise og retur

I slutningen af 1900 tallet voksede befolkningen og mange byer i det det østlige Midt vesten og det nordøstlige USA blev en del af den industrielle revolution efter anden  verdenskrig og frem til slutningen af  1960erne. Og det var også tilfældet med Minneapolis og St. Paul. Men allerede i 1960erne og  1970erne begyndte den tunge industri at bukke under i konkurrencen især fra Fjernøsten  byerne oplevede en økonomisk krise. Det medførte at befolkningen flyttede fra byernes centrum og ud i forstæderne. Men samtidig fik  erhvervslivet fat i nye forretningsområder  i form af højteknologi,  IT,  finans og forsikringsvirksomheder, medicinalvirksomheder , fødevarevirksomheder og servicefag fra slutningen af 1980erne og frem til i dag. Det  førte til en boom i væksten og levestandarden i hele storby området Minneapolis/ St. Paul med omkring 3 ½ million indbyggere.

Et par virksomheder indenfor landbrug og fødevarer er  i dag giganter på verdensmarkedet. Det drejer sig om grovvarevirksomheden Cargil, der omsætter for omkring 900 milliarder kr.  Det er et 9 tal plus 11 nuller. En anden fødevaregigant er General Mills, der omsætter for 900 billioner kr. Det er et 9 tal med 14 nuller. Ufattelige store beløb. Begge virksomheder har hovedkontorer i nærheden af Minneapolis og filialer og datterselskaber over hele  verden.

Faktaboks USA

9.6 millioner km2

330 millioner indbyggere

Hovedstad Washington

Største by New York  cirka 9. millioner indbyggere.

50 delstater

Delstat Minnesota:

225.000 km2

5.7 millioner indbyggere

Hovedstad St. Poul

Minneapolis og St. Paul  har i storbyområdet 50×50 km  cirka 3,5 millioner indbyggere

www.minneapolis.org

www.artgarden.org

www.millcitymuseum.org

www.cargill.com

www.generalmills.com

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 57 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam