Weimar har et antal hoteller og restauranter, der ligger langt ud over, hvad man normalt kan forvente sig af en provinsby på godt 60.000 indbyggere, men det hænger naturligvis sammen med et årligt besøgstal, der overstiger 7 millioner gæster. Et samlet overblik får man ved at besøge turistkontoret på Markt eller det forholdsvis nyindrettede velkomstcenter i Weimar Atrium. Skilte overalt i bymidten, som i kraft af internationaliseringen her hedder ”City”, viser vej.

Prisen for en overnatning svinger med sæsonen. Højsæson er der i jul/nytår, Påske, Pinse og en lang sommerperiode fra midt i juni til midt i september samt anden weekend i oktober, hvor Weimar fejrer ”løgfest”. Billigst er privat indkvartering eller enkle pensioner. I toppen af prispyramiden ligger det historiske hotel Elephant på Markt lige ved siden af Rådhuset, Hilton Hotel Weimar og Dorint Sofitel am Goethepark. Et godt hotel i mellemlejet er Ringhotel Kaiserin Augusta, som ligger centralt ud til Banegårdspladsen med gode P-forhold og let adgang til bybusnettet, som i øvrigt kan benyttes gratis, hvis man er booket ind på dette hotel.

I mellem- og lavsæsonen er der i kraft af overkapacitet stærk konkurrence mellem hotellerne, som ofte tilbyder ”pakker”, som ud over overnatning eksempelvis kan indeholde gourmetmenuer i hotellets restaurant, fri adgang til en række af byens museer, byvandringer med guide, billet til en eller flere forestillinger i Det Tyske Nationalteater (repertoireteater med såvel skuespil som ballet og opera).

Thüringen er en ferie værdig, se selv mere om denne hyggelige del af Tyskland

En tur rundt i Weimar

weimar022Tæt på centrum og landsregeringens bygninger i klassicistisk stil finder man det kun få år gamle indkøbs- og oplevelsescentrum, Weimar Atrium. Det er Fields, Fisketorvet, Bilka, Føtex, Kvickly og Superbrugsen samlet under et tag, tilført et skønsomt udvalg af biografer, spillesteder og caféer. Det er et udpræget turiststed, som har sin styrke ved, at der under komplekset er et underjordisk p-anlæg i flere etager. Parkeringspladser er en udpræget mangelvare i Weimar, så har man bilen med, er det her man stiller den, inden Weimar opleves til fods.

Der er et stort udvalg af restauranter og caféer i den indre by. Mange af dem nås, hvis man bevæger sig ned gennem Geleitstrasse. Her ligger eksempelvist ”Anno 1900” (åbent mandag-søndag 11-24), et hus i weimar023Art Noveau-stil. Det, der serveres, er ikke den højere gastronomi, men stedet har en egen rustik stil. Om aftenen er der ofte spontane jam-sessions.

I samme gade finder man Hotel Anna Amalia med restaurant, og et af byens hotte mødesteder gennem flere år er Köstritzer Schwartzbierhaus på hjørnet af Scherfgasse og Geleitstrasse. Bordbestilling anbefales.

Det gælder også gasthaus ”Scharfe Ecke” (åbent 11-14/17-23) på hjørnet af Geleitstrasse og Eisfeld. Restauranten har et stort regionalt spisekort. Til næsten alle retter hører ”Thüringer-Klöse”, en kogt kartoffelbolle med et hemmeligt indhold. For tiden forsøger man at bane vejen for, at den ægte ”Thüringer-Klöse” optages på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Indtil videre dog ikke med den store succes.

Fortsætter man ad Eisfeld (med flere mindre restauranter og caféer) når man frem til Herder Platz, hvor den dominerende bygning er St. Peter og Paul kirken, eller Herderkirche. Kirken er berømt vidt og bredt for dens enestående altertavle, påbegyndt af Lucas Cranach den Ældre og afsluttet af Cranach den Yngre og dennes værksted. Et portræt af Cranach den Ældre er i altertavlen føjet ind mellem Johannes Døberen og Martin Luther. Hertuginde Anna Amalia ligger begravet foran alteret.
I de små gader i trekantområdet mellem Herder Platz, Markt og Residensslottet ligger flere interessante gallerier, bogantikvariater, antikvitetsbutikker og specialbutikker.

weimar055

Thüringer bratwurst på torvet

På Markt finder man ud over det eksklusive Hotel Elephant med den lige så eksklusive restaurant Anna Amalia (Michelinstjerne) også mere ydmyge spisesteder, og næsten alle turister indtager her en ægte Thüringer Bratwurst tilberedt på kuglegrill, mens de lytter til Rådhusets klokkespil af Meissen-porcelæn.

Residensslottet og Anna Amalia Biblioteket ligger sammen med Fyrstehuset (Franz Listz musikhøjskole) ud til Platz der Demokratie, og herfra går vejen naturligt mod Goethe-museet, der har restaurant Weissen Schwan som nærmeste nabo. Byrundturen til fods kan slutte i Schillerstrasse med Schiller-museet (med indgang fra Neugasse). Schillerstrasse munder ud i Theaterplatz med en dobbeltstatue af Goethe og Schiller. Til den ene side ligger Det Tyske Nationalteater, til den anden Bauhaus-museet, som ikke yder Bauhaus-filosofien fuld retfærdighed. I stedet bør man besøge arkitekten Henry van de Veldes værkstedsbygning, som de senere år er fuldt restaureret og nu indgår i Bauhaus-Universitetets kompleks. (Geschwister Scholl-Strasse). Et af Bauhaus-periodens mest ikoniske kunstværker er „gemt“ i personaleindgangens trappehus, men fremvises dog under en rundvisning. Men kan jo lade som om man hører hjemme i huset og bruge personalets indgang.

weimar062

Byrundturen kan evt. slutte på Goethe-Caféen i Wielandstrasse. Her byder man på kager og tærter i næsten uoverskuelig mængde og mindre frokostretter.

Denne lille byrundtur er på ingen måde repræsentativ for Weimar med byens ikke færre end 22 museer. Blandt dem flere
interessante kunstmuseer. Et fuldt overblik får man først efter flere dages ophold, ideelt set mindst 3. Fælles for alle oplevelserne er imidlertid, at de ligger inden for en meget snæver geografisk udstrækning, og alle, med en enkelt undtagelse, kan nås til fods.

Undtagelsen er den tidligere KZ-lejr Buchenwald, som ligger en halv snes kilometer nordvest for Weimar. Lejren, hvor så mange døde i nazitiden – og blandt dem flere danskere – er nu indrettet som en mindepark og gæstes hvert år af tusinder. Blandt dem ikke kun slægtninge til omkomne i nazitiden. Lejren blev efter krigen også benyttet som interneringslejr af de russiske besættelsesstyrker, og det skønnes, at mindst 5.000 omkom i russisk varetægt, inden lejren blev nedlagt i ’50-erne.

Thüringer Wald er et enestående smukt naturområde

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 52 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen