Tekst og fotos: Mogens Hansen
Betonbunkerne fra Stalin-tiden er trange. Du sidder umageligt som kanon- eller maskingeværskytte. Udsynet til fjendens mulige angrebslinje er begrænset. Når du går i de ca. halvanden meter dybe skyttegrave omkring bunkerne, forstår du, at her skulle man konstant dukke sig for ikke at blive ramt af fjendtlige granater eller kugler.
Du får i det hele taget en god fornemmelse af, hvorfor så mange frontsoldater rammes af posttraumatisk stress syndrom, når du besøger Stalin Linjen, som var Sovjetunionens oprindelige forsvarsværk mod vestlige angribere. Linjen blev anlagt i 1920-30’erne og bestod af en række militære anlæg over en 3.200 km lang strækning fra den finske grænse i nord til Sortehavet i syd.
Et af anlæggene er genskabt og er i dag museum. Det ligger omkring 30 km nordvest for Hvideruslands hovedstad Minsk og tæt på landsbyen Lasany. Der er også rester af Stalin Linjen i Rusland og Ukraine, men museet ved Lasany anses som det mest interessante at besøge. I Vesteuropa har vi kun ét tilsvarende anlæg: Maginot Linjen i Frankrig.
Værdiløst da Nazi-Tyskland angreb Sovjet
Stalin Linjen blev anlagt som værn mod eventuelle vestlige angreb, da Josef Stalin var Sovjetunionens kommunistiske diktator. Linjen bestod af en række forsvarsværker med en vis afstand imellem. De ville være vanskelige af indtage, og med deres placering sikrede de, at en fjende ville vælge bestemte ruter mellem fæstningerne.
I 1939 indgik Sovjetunionen og Hitlers Tyskland en ikke-angrebspagt, hvorefter Sovjet flyttede sin grænse længere mod vest ind i Polen. Selv om sovjet-generalerne var imod det, begyndte man at flytte det militære isenkram fra Stalin Linjen til de nye, mere vestlige placeringer, kaldet Molotov Linjen.
I juni 1941 brød Tyskland ikke-angrebspagten og indledte et stormløb mod Sovjetunionen. Sovjet blev fanget “på det forkerte ben” med Stalin Linjen delvist demonteret og Molotov Linjen endnu ikke færdiggjort.
Tyskerne kunne dermed på nogle måneder rykke frem til positioner, som i grove træk gik fra Stalingrad i syd via Moskvas vestegn til Leningrad i nord. Som bekendt lykkedes det efterfølgende Sovjet at slå tyskerne tilbage og sammen med vestmagterne gøre Tyskland til Anden Verdenskrigs taber.
Stor samling af våben, gamle som nyere
Efter krigen og i sovjettiden til 1991 gik Stalin Linjen i forfald, men anlægget nær Minsk blev genetableret i 2006. I dag er det et omfattende frilandsmuseum, hvor man kan gå rundt på egen hånd eller lade sig guide.
Man ser omfattende våbensamlinger og fæstningsanlæg, nogle fra den oprindelige bastion, men nyere krigsmateriel dominerer. Der er bl.a. jetkampfly, helikoptere, missiler, raketter, radarer og kampvogne.
Guidede ture kan købes fra Minsk. Nogle af dem inkluderer en køretur i kampvogn, indtagelse af militære rationer og affyring af våben fra krigstiden – med løst krudt, selvfølgelig.
