Af MOGENS HANSEN
En grussti fører det sidste stykke vej fra parkeringspladsen hen til en lille høj i det ellers nogenlunde flade landskab i det nordlige Litauen. Selv på afstand er man ikke i tvivl om, at man er et usædvanligt sted, for man kan se, at højen er tætpakket med kristne kors.

I dag er der mindst 100.000 kors, krucifikser, statuer af Jomfru Maria, rosenkranse samt billeder og udskæringer af litauiske patrioter på den ca. 60 gange 50 meter kunstige bakke, og flere kommer løbende til på Korshøjen, som det nationale og religiøse sted kaldes. Man finder det 16 km nord for Siauliai, der er Litauens fjerdestørste by.
Korshøjens oprindelse er uklar. Nogle kilder siger, at den oprindelige tradition med at sætte kors på bakken kan dateres til 1300-tallet, men de første skriftlige omtaler er fra 1850, og det er sandsynligt, at korsene fra den tid er sat til minde om faldne i opstande mod det russiske zarstyre i 1831 og 1863. Siden da har Korshøjen været symbolet på fredelig, litauisk katolicisme og på befolkningens nationalfølelse.
Østeuropas politiske strukturer faldt fra hinanden efter Første Verdenskrigs afslutning i 1918, og Litauen erklærede sig selvstændigt. I denne periode brugte litauerne Korshøjen til at bede for fred, for deres lands uafhængighed og for de landsmænd, der var faldet i krige og opstande.
Protest mod sovjetmagten
I perioden 1944-90 var Litauen underlagt Sovjetunionen, og Korshøjen blev et sted, hvor litauerne samledes for at udtrykke en fredelig modstand mod den kommunistiske overmagt. Det kunne sovjetmyndighederne selvfølgelig ikke lide, og nye kors på højen blev fjernet, ligesom den i 1961 blev forsøgt jævnet med jorden ved at brænde trækors, sende jernkors til skrotning og knuse monumenter af sten og cement. Ved flere lejligheder blev bulldozere anvendt til at ødelægge højen, og myndighederne afspærrede også området under påskud af, at der var fare for sygdoms-epidemier. Men om natten blev der konstant sat nye kors op på højen.
Korshøjen blev internationalt kendt, da pave Johannes Paul II i september 1993 besøgte stedet og holdt en messe for omkring 100.000 mennesker. Ved samme lejlighed blev der opstillet en stor Jesus-figur, og paven takkede litauerne for at have skabt og bevaret Korshøjen, som bevidner deres tro over for Europa og hele verden. På pavens opfordring blev der i 2000 bygget et franciskaner-kloster 300 meter fra Korshøjen. Det rummer 16 munkeceller, men er også åbent for pilgrimme, som søger stilhed og fred.