Krdhvid strandsand på Dueodde, så fint at det kan bruges i sandure
Kridhvid strandsand på Dueodde, så fint at det kan bruges i sandure

Mod syd finder man kridhvide strande med sand så fint, at det i sin tid blev brugt til sandure. Mod nord en forreven klippekyst med dybe huler med et dyreliv, som du sikkert helst vil være fri for at møde.

Bornholm rummer med sine mangfoldige udtryk en enestående geologi. Og at der også har været tale om et enestående dyreliv vidner de seneste års fund om. Bornholm er det eneste sted i Danmark, der har levet dinosaurer. På Bornholm er tilmed fundet en ny art helt ukendt for videnskaben. Arten har naturligvis fået navn efter sit findested: Dromaeosauroides Bornholmensis.

Siden år 2000 har det 3.800 kvm store og 85 mio kr. dyre oplevelsescenter NaturBornholm været ”stedet” hvor man får oversigt over Bornholms geologi og dyreliv. Det er det største og dyreste byggeri på Bornholm siden Hammershus. Henning Larsens Tegnestue står bag den enestående arkitektur, der fremstår som en monolit i landskabet.

 

 

“Romantik ferielejligheder” ved Sandvig og Allinge

Et historisk postkort fra Vådeovn nær Hammerknuden
Et historisk postkort fra Vådeovn nær Hammerknuden

En rejse på1,7 mia år

Bornholms natur adskiller sig tydeligt fra resten af Danmark. Og på NaturBornholm er formidling en alvorlig sag. Først rejser man genem ild og vand 1,7 milliarder år tilbage til dengang det bornholmske grundfjeld blev dannet som en glødende stenmasse 10-30 km nede i en dyb bjergkæde.

Derefter arbejder man sig gennem udstillinger og tableauer igen op til nutiden. Det er en rejse, som starter på den sydlige halvkugle. Det forekommer ufatteligt, men sandt. Den kontinentalplade, som Bornholm ligger på, har bevæget sig fra den sydlige halvkugle, via Middelhavet, har fået et skub, da alperne blev dannet, og er så på et tidspunkt for millioner af år siden havnet på sin nuværende plads og var dengang helt dækket af vand.

Livet på Jorden udviklede sig dengang kun i havene. Det har vi kendskab til gennem fund af forsteninger, der kan graves frem i Bornholms sorte skiffer og lyse kalksten.

Ophold og ferie på hele Bornholm

Forkastningszonen er tydelig i umiddelbar nærhed af NaturBornholm. Lokaliteten hedder Klintebakken
Forkastningszonen er tydelig i umiddelbar nærhed af NaturBornholm. Lokaliteten hedder Klintebakken

På et tidspunkt begyndte landmasserne at hæve sig.. Der opstod forkastningszoner og sprækkedale. Ekkodalen er en typisk sprækkedal og nogle hundrede meter syd for NaturBornholm kan man opleve en forkastningszone. Her er det muligt med et ben på hver side af zonen at skræve over et tidsrum i øens udvikling på 1,2 mia år.

Det er også her i denne forkastningszone Bornholms landskab kommer tydeligt til udtryk. Mod syd det flade og dyrkningsegnede landskab. Det er også her man finder Nexø sandsten, som er rester af høje bjerge nedslidt til fint grus og sand. Længst mod syd Dueodde strand med det ekstra fine strandsand, og mod nord grundfjeldet, som bærer spor efter flere istiders nedslidning.

På Bornholm fandt man spor af en hidtil ukendt dinosaur. Den har nu ået Bornholm indflettet i sit navn
På Bornholm fandt man spor af en hidtil ukendt dinosaur. Den har nu fået Bornholm indflettet i sit navn

Det første dinosaurfund

Før istiderne var Bornholm et varmt lagunelandskab, geografisk nogenlunde på højde med Middelhavet. Det er i den periode hav og land mødes. Mens resten af Danmark stadig lå under vand, regerede dinosaurerne på landjorden og i vandkanten færdedes krokodiller og skildpadder.

Fundene af spor efter dinosaurer er af forholdsvis ny dato. I en grusgrav ved Robbedale fandt en 17-årig pige år 2000 en tand af en dinosaur. Det var Danmarks første dinosaurfund. Det var samtidig en helt ny art for videnskaben, og den har ændret videnskabens opfattelse af, hvornår dinoaurerne begyndte at få fjer.

Siden er der gjort flere fund af dinosaurer, alle på Bornholm.

På Bornholms sydkyst ikke langt fra Arnager fandt man store fodspor efter en sauropode, der er vandret vestpå i retning mod Rønne. Sauropoden er kæmpestor, vejer omkring 15 tons og er 20 meter lang. Fodsporene er så store, at der kan sidde to børn i dem. I Hasle har man fundet forstenede fodspor fra en sauropod, og den forstening kan ses i NaturBornholms specialudstilling om dinosaurer på Bornholm.

Ferie på Bornholm, læs mere her

Stadig et ungt landskab

I forkastningszonen ved NaturBornholm skræver Alberta her over 1,2 mia års udviklingshistorie. Til venstre det gamle grundfjeld og til højre den yngre Nexø sandsten
I forkastningszonen ved NaturBornholm skræver Alberta her over 1,2 mia års udviklingshistorie. Til venstre det gamle grundfjeld og til højre den yngre Nexø sandsten

Istiderne og mellemistiderne har medført voldsomme ændringer for levevilkårene for dyr og planter. Hver gang en istid sluttede, måtte planter og dyr vandre ind og genetablere sig i landskaberne. Det store kendskab til både plante- og dyrelivet på Bornholm har man gennem fund af fossiler. De findes ofte, hvor man graver efter råstoffer.

Er man selv villig til at gå på jagt, er der god mening i at fordybe sig i NaturBornholms stamudstilling, der giver inspiration til, hvor og hvordan man gør sine egne fund. I sommerperioden arrangerer NaturBornholm også ekskursioner sammen med centrets naturvejledere.

Det bornholmske landskab er stadig ungt og stadig under forvandling. Det er kun 15.000 år siden den sidste istid skabte skurestriber i klipperne, som vi stadig kan se, for 15.000 år er ingen tid, når det drejer sig om forandring af et landskab.

Men det, du ser på Bornholm i dag, er altså et landskab, som har været undervejs i 1,7 mia år. Det er måske værd at give en tanke.

Fotos: JHJ + Bornholm.info + NaturBornholm

Tekst:

Thumbnail Jørn Henrik Jørgensen

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 46 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen