Gardasøen jubilæumsrejse – ta’ med…

I år er det 30 år siden at Vitus Rejser, dem I ved med “rejser for voksne”, førstegang kørte en busfuld glade solhungrende danskere til Hotel Continental i Garda.
Det skal fejres, mener man i Vitus Rejser og jeg er helt overbevist om, at det er derfor jeg er blevet bedt om at være den hyggelige onkel-rejseleder på turen.

50 år gamle minder fra Gardasøen og Garda.

50 år for første gang i Garda

Det sjove tilfælde er nemlig, at det samtidig er i år, at jeg besøge Garda By for første gang, for 50 år siden. Og skal selvfølgelig også fejres !

Gardasøen

Dengang var det som turist, da jeg var alt for ung til at påtage mig det store ansvar at være rejseleder for en turistgruppe.
Nu spøger man jo ikke en ældre herre om hans alder, det kan hurtigt blive pinligt, men jeg var stadig i mit konfirmationsår, dengang.

Postkort. Rådhuset i Garda By. 1969.
Gardasøen
I 60’erne, var det stadig en stor ting at komme ud og rejse, ikke mindst med den nye trend, Charterferie. Foran Hotel Gabbiano, 1969.

Min mor stod for arrangementet og have bestil en uge på Hotel Gabbiano med morgenmad og halvpension. Spaghetti og makaroni i alle variationer blev serveret om aftenen i hotellet store spisesal.
Vi skulle flyve til Verona og videre til Gardasøen i bus til vores bestemmelsessted.
Forberedelserne var i fuld gang, sommertøjet var pakket ned og så ringer de fra rejsebureauer og beklager. Der var sket en fejl.

Gardasøen

Rejsebureauet hed, De Forenede Rejsebureauer, og vi havde før benyttet os af dem for at opleve Tyskland og Østrig på herlige busrejser. Nu skulle de altså bestå prøven, charterfly – direkte til ferieparadiset.

Simon Spies og mig

En lille sjov detalje er, at Simon Spies i sin tid fik interesse for rejsebranchen da han, som ung studerende, var rejseleder for netop De Forenede Rejsebureauer.

Gardasøen

Fejlen, som rejsebureauet ringede om, var så pinlig at vi grindede hele var til Verona. Det viste sig nemlig at de kun solgte 2 ugers-arrangementer, sagde de.
Vi kunne få pengene tilbage eller blive ved Gardasøen med alt betalt en uge ekstra.

Gardasøen
Postkort fra Gardasøen, 1969.

Min skole blev kontaktet med bævrende hjerte. Ville de nu give mig fri, det var den første uge efter sommerferien, der blev revet ud af undervisningen.
Jo, sørme så, det gik også glat igennem og afsted med os i en Super Caravelle.

Jo, jo, det er rigtig nok, DFR havde simpelhed lejet sig ind hos Tjæreborg Rejser og fået nogle af flypladserne på deres legendariske flyselskab til Verona.

Gardasøen gav mig ideen til en tilværelse på farten.

Gardasøen blev min inspiration til at vælge rejsebranchen som min fremtidige karrieremulighed og jeg føler stadig et stærkt fællesskab med Simon Spies. Det var samme rejsebureau, der fik os begge igang.

Gardasøen
Ung lovende talent for formidling, med 8 mm smalfilm og Beatleshår.

Men også Tjæreborg har haft betydning for mit liv i rejsebranchen. Det var deres fly fra Sterling Airways, der bragte mig til Gardasøen. På denne ferie tog jeg beslutningen om at jeg ville være rejseleder efter skolen.
Så da min uddannelse som assistent hos Philips i København og en tur i militæret var overstået, så bliv det Tjæreborg Rejser. Men det er en helt anden historie.

Gardasøen
Sirmione er på udflugtsprogrammet, dengang som nu.

Garda, er lige mig !

Garda er og bliver en af mine ynglingsdestinationer, men jeg har været i byen alt for sjældent side da, for 50 år siden. Nu skal det være – og så for det rejsebureau, hvor jeg i de seneste år har rejst med bus og fly til skønne destinationer med herlige gæster.

Gardasøen
Ung knægt med solbriller a la Peter Fonda i Easy Rider, 1969.

Vitus Rejser fejre altså deres 30 år jubilæum og som de skriver i præsentationen:
“I 2019 er det 30 år siden, vi for første gang tjekkede ind på Hotel Continental.”

Gardasøen
Gardasøen og Garda er og bliver en sand italiensk klassiker – det kan jeg skrive under på.

Jubilæumsrejsen til Garda

Den 23. maj stævner vi ud fra Sjælør Station med kurs sydover i den glade blå Setrabus fra Åkirkeby Turistfart med min gode ven og altid pålidelige chauffør, Michael.

Stadig med Easy Rider solbriller og med 50 år mere erfaren.

Når Michael og jeg er makkerparret på en så vigtig jubilæumsrejse, så bliver der gang i rulleskøjten hele vejen ned igennem Europa og selvfølgelig også på vejen hjem. Hvis I kan huske hvordan det var at rejse ud i “gamle-dage” så ved I hvad I kan forvente på denne tur.

Postkort fra Verona 1969

Vi skal ud og sejle på Gardasøen, vi har udflugt til Verona og en ekstra udflugt til Venedig. Der skal smages på vin i et af Italiens bedste vindistrikter og så er der jo altid solen, stranden, de hyggelige cantinaer med kølig hvidvin og endelig de italienske smørtenore, der synger den ene Grand Prix vindersang efter den anden.

Julies balkon i Verona og en masse Romeoer nedenfor.

Det kan godt være at Vitus Rejser fejrer 30 års jubilæum på denne tur, men jeg skal genopleve de samme ting, som da jeg i en ung alder oplevede det hele, for første gang.
Julies balkon i Verona, den romerske arenas kolossale kolos midt i byen. Jeg skal ud og sejle i gondol igennem Venedigs kanaler – vil I med ? Det bliver så fantastisk – Oh Sole Mio, vil du med i bio……
Ingen kommer hjem uden at have fået en ekstraordinær oplevelse, når vi tager til Gardasøen og Garda på jubilæumsrejse.

Postkort fra Venedig 1969

Se mere om det officielle program hos Vitus Rejser.

Arenaen i Verona, fra romertiden, 2000 år gammel, cirka.

Vagn Molnit

Vagn Molnit er redaktør af FerieBlogger.dk men også foto/video-producent. Endelig bliver det også til enkelte indlæg, engang imellem.

Vagn Molnit has 21 posts and counting. See all posts by Vagn Molnit