Verdens mest bæredygtige krydstogtskib døbt i København

Alle fotos med undtagelse af det øverste i artiklen er taget af Aage Krogsdam, artiklens forfatter

I forrige uge udlevede jeg min drøm om en krydstogsrejse på en helt særlig måde uden at sejle. Sammen med en lang række journalister var jeg inviteret til navngivningsceremoni i Københavns Nordhavn, hvor det nye flotte skib MSC (Mediterranean Shipping Company) Euribia lå ved krydstogtsterminalen i tre dage. Her blev skibet officielt indviet af den nu næsten 90 årige verdensberømte filmskuespiller og Oscar modtager Sophia Loren, der som æresgæst var rejst til København for at agerer som gudmor for det nyeste af selskabets skibe.                                                                           Med en bruttotonnage på 184.011 tons og en længde på 331 meter er MSC Euribia det største passagerskib, der nogensinde er blevet ”døbt” i København -og faktisk det 11 største i verden.  Der var da også en særlig grund til, at netop København var blevet valgt som indvielses-stedet for det gigantiske krydstogtsskib, nemlig at Danmark er en af de førende nationer, når det gælder bæredygtige løsninger på alle fronter i den grønne omstilling og samtidig bidrager til reduktion af CO2 udledning ved anvendelse af blandt andet vindenergi og solceller med flere.

 Festlig  dåb

Indvielsen af det gigantiske skib med plads til over 6000 gæster og 1700 besætningsmedlemmer blev fejret med prompt og pragt. Der manglede ikke noget. I løbet af dagen de to dage jeg var om bord, fik jeg set en del af skibet, men dog ikke alt, det er simpelthen umuligt at nå på en eftermiddag og en formiddag. Til indvielsen var der indbudt omkring 2500 gæster fra hele verden fra MSC`s kunder og forretningsforbindelser, rejsearrangører, politikere og branchefolk samt pressen. Festen kulminerede med et kæmpeshow i skibets teater Delphi Teater med plads til 945 gæster. Showet blev styret af ”vild med dans” vært Sarah Grünewald, der ledte os gennem aftenens store program, der varede næsten tre timer.  Sarah klarede det udmærket, men hun talte meget og længe også om sig selv, og det var næsten for meget. Blandt de mange talere på scenen var en række fra MSC,s øverste ledelse. Blandt de mange talere var den tidligere TV vejrpige Cecilie Hother, der er blevet UNICEF ambassadør. Hun fortalte levende om sit arbejde for UNICEF og mange af de projekter som organisationen er involveret i for at hjælpe børn i fattige ulande samt anvende grønne løsninger og bæredygtighed også i ulandene.                                                                                          

Aftenen indledtes med et show af akrobater, musikanter og sangere, som opførte en kort version af det daglige show om bord.  Blandt andet deltog også dansere fra Den Kongleige Danske Ballet. Den 63 årige engelske popstar Tony Hadley gav under stor jubel nogle prøver på enkelte hans af ørehængere fra 1980-erne. Som afslutning på de musikalske indslag indtog den kendte danske sangerinde Pernille Rosendal scenen og sang en flot sang. Direktør for Cruise Copenhagen, –  et netværk under organisationen Wonderful Copenhagen – Klaus Bondam var også på scenen og takkede blandt andet MSC for at have valgt byen som dåbssted.                              Efter underholdning og de mange taler gik man til den store restaurant, hvor der var galla middag med fire retter mad og drikkevarer ad libitum. Senere var der dans og shows rundt omkring på det store skibs mange barer og dansesteder. Blandt andet styrede den internationale franske DJ Bob     Sinclar musikken på dæk 8.

Mest energieffektive krydstogsskib

MSC Euribia er det mest energieffektive krydstogtskib nogensinde med et IMO Energy Efficiency Design Index (EEDI), der er 55% bedre end det nuværende krav. Skibet udleder 19% færre drivhusgasser pr. passager pr. dag end konventionelle krydstogtsskibe. Krydstogtsselskabet har en målsætning om udledning af nul drivhusgasemissioner inden 2050.

Energiformen, der benyttes af skibets motorer, er flydende naturgas (LNG) og på sigt er det meningen af skibets skal skifte til ikke-kulstofholdige brændstoffer. LNG er et overgangs-brændstof.  Motor-teknologien om bord og brændstof-systemerne kan allerede bruge bio- og syntetisk LNG i dag. I fremtiden kan skibs-designet rumme eftermonteringer, der gør det muligt at benytte grøn metanol. Skibet er det andet skib i MSC Cruises’ flåde, der drives af flydende naturgas. Det betyder at, dette brændstof er blandt de reneste og mest energieffektive brændstoffer, der i øjeblikket er kommercielt tilgængeligt i stor skala.                                                                                         MSC Euribia er tillige udstyret med topmoderne miljøteknologier herunder avancerede systemer til behandling af affald og spildevand, forskellige ressource- og energibesparende teknologier samt innovative systemer til styring af undervandsstøj for at reducere en potentiel indvirkning på havmiljøet. Og så kan skibet kobles på landstrøm i de havne, der tilbyder det.  I København arbejdes der på at der blive mulighed for krydstogtsskibene i løbet af nogle år agt få landstrøm, mens skibene ligger i havn, således at de undgår at skulle bruge traditionelt brændstof til at alt fungerer på skibene under havneopholdet.  Skibet er designet med fremtiden for øje, så hun nemt kan indarbejde fremtidige innovationer inden for bæredygtighed, såsom kulstofneutrale syntetiske og andre alternative brændstoffer, så snart de er tilgængelige i stor skala.

Afsaltning af havvand

Ombord er der et kæmpemæssigt afsaltningsanlæg og spildevandsanlæg, hvor vandet der pumpes ind i skibet fra havet i første omgang afsaltes. Derefter benyttes vandet dels som drikkevand, dels som vand til toiletter, kahytter, pools m.v. Spildevandet renses løbende fire fem gang inden det udledes tilbage til havet renere end da det kom ind. Anlægget er faktisk langt mere avanceret end mange kommunal rensningsanlæg. Teknologien lever op til de strengeste internationale IMO-standarder – herunder den såkaldte Baltic-standard. Udover afsaltning af saltvand, rensning og genbrug af spildevand, er der om bord en lang række andre avancerede affaldshåndteringssystemer, der er med til at reducere, genbruge og genanvende det affald, der genereres om bord.                                         En anden teknologisk landvinding er de computerstyrede elevatorer om bord. Elevatorerne sørger for at bringe dig op og ned på de 19 etager. De mange elevatorer styres elektronisk og et display ved elevatordøren tænder først, når du rækker hånden ud mod displayet med numrene på alle etager. Når du har trykket på nummeret på den etage, du vil til, tændes et lys over den elevator du skal benytte og når døren går op, går du ind i elevatorren, som tager dig til bestemmelsesetagen uden at du skal trykke igen. Ved at displayet arbejder på ovennævnte måde spares der en masse energi alene her ved elevatorsystemet.

Skibets indretning

Det er næsten umuligt at gennemgå hele indretningen ombord. Men ud over de dejlige kahytter og suiter, nævner jeg her i vilkårlig rækkefølge nogle af højdepunkterne ombord.  The Carousel Lounge ligger i den bageste del af skibet, og er indrettet med et nyt layout, hvor der er en slags natklub om aften og natten i hele skibets bredde med panorama udsigt hele vejen rundt. Her kan man slappe af med drinks hele dagen og om aftenen spiller skibets Big band op til inciterende rytmer.                                                                                                                     Gæsterne kan vælge mellem 10 spisesteder, herunder fem specialrestauranter med en helt ny Le Grill, en stilfuld fransk bistro med steakhouse og Kaito Sushi & Robatayaki restaurant.

Skibet har 21 barer og lounges med fem udendørs og 16 indendørs områder for at imødekomme alles behov og præferencer.                                                 Der er fem svømmebassiner om bord både indendørs og udendørs ligesom der er en lang række spa pools flere steder. Skibet har sin egen Ocean Cay Aqua Park med koraltema, et af de største og mest detaljerede vandlande til søs, med tre vandrutsjebaner. En lang butiksgade på over 100 meter med eksklusive mærkevarebutikker blandt andet med et chokolade konditori samt flere mindre restauranter er også til rådighed for gæsterne. På dækket findes også et kæmpe spa område med dame og herrefrisør, neglebutik med videre. Og for de motionslystne er der på dæk 15 en cirka 600 meter lang løbe bane hele vejen rundt på dækket ligesom der er et kæmpe fitnesscenter samt forskellige baner til boldspil.                                                                                                                                  For børnene og teenagerne er der indrettet et område på cirka 700 kvadratmeter med syv værelser, der hver især henvender sig til forskellige aldersgrupper fra 0 til 17 år. Her er der mulighed for børn og unge at komme ind og se og høre om miljøemner samt blandt andet beskyttelse af fisk, havpattedyr, koraler og andre planter i havmiljøet. På den kulturelle front tilbyder Delphi Theatre med 945 sæder live-underholdning i verdensklasse hver aften med et fuldt syv-dages program af store shows.

Skibets navn og ejer

 MSC Euribia er det 22. skib i MSC Cruises’ flåde med 2.419 kahytter. Skibet er opkaldt efter den antikke gudinde Eurybia, som udnyttede vind, vejr og konstellationer til at beherske havene. Aponte-familien, der er ejere af den schweizisk-italienske MSC Group, er i dag et verdens største rederier og foruden krydstogtskibe og mindre færger ejer selskabet blandt andet en kæmpe flåde af containerskibe. I alt har gruppen over 700 skiber globalt. Hovedkontoret ligger i Genève.                                 Selskabet har længe været engageret i miljøforvaltning med et langsigtet mål om at opnå netto nul-emissioner for sine aktiviteter inden 2050. Virksomheden invester også i den næste generation af miljøvenlige marineteknologier.                                                                                                                                   MSC Euribia vil sejle hele sommeren i Nordeuropa med 7-nætters sejladser fra Kiel i Tyskland og København i Danmark til de betagende norske fjorde, herunder Geiranger, Ålesund og Flaam.

Fakta boks

Bruttotonnage 184.011, længde 331 m, bredde 43 m, højde 73 m, dybdegang 9 m, antal passagere 6334, besætning 1700

Motorer og brændstof: Fire Wärtsilä Dual Fuel-motorer: 2 x 16V46DF og 2 x 12V46DF. Motorerne an

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 58 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam