BIRGIT NILSSON – barndomshjem og museum


Interesserer man sig for opera på aller øverste hylde er der flere gode grunde til at arrangere en smuttur til det nordlige Skåne og det aller yderste af Hallandsåsen denne sommer.

Omkring operadivaen Birgit Nilssons barndomshjem og museum på Bjärhalvøen markeres to jubilæer i Birgit Nilssons aktive liv som dramatisk sopran på scener over hele verden.

Fra museumsudstillingens teater og filmsal med scenografi

På museet, som er indrettet i Birgit Nilssons barndomshjem, åbnede denne sæsons tema-udstilling under titlen ”Wien – mine drømmes by” i starten af juni. Udstillingen markerer samtidig 70-året for Birgit Nilssons debut på Wien-operaen. Og i dagene 4. til 10. august afvikles for syvende år i træk de såkaldte Birgit Nilsson dage med arrangementer dels på museet og dels i tennisbyen Båstad.

I dagene fra 4. til 7. August holdes Master Class undervisning i Birgit Nilsson salen i kulturhuset Ravinen i Båstad kl 11-16,30. Master Class undervisningen er åben for publikum. Master Class dagene slutter med en koncert den 8. august kl 19. Og dagen efter, den 9. august kl 19 er der stipendieuddeling og koncert i V. Karup Kirke, Birgit Nilssons sognekirke nær barndomshjemmet. Og dagene slutter med et brag af en operakoncert på Båstads tennisstadion den 10. august kl. 19 med opførelsen af Verdis Maskeballet, der samtidig er en markering af, at det netop i år er 60 år siden Birgit Nilsson samme sted med stor succes sang Amelia partiet i netop denne opera.

I forestillingen medvirker internationale topsangere sammen med Helsingborgs symfoniorkester og kor med sangere fra Bjäre og Helsingborg. Det hele under ledelse af maestro Pier Giorgio Morandi, ekspert i italiensk opera og som sidste år havde stor succes ved Birgit Nilsson dagene med koncertopførelsen af Tosca.

Verdis Maskeballet

For den mindre operakyndige er det måske værd lige at notere, at handlingen i Maskeballet er hentet direkte fra den svenske historie-fortælling og skildrer mordet på Gustav den Tredje. Men da censuren i mange lande har gjort indsigelse mod et kongemord på scenen, er person og stednavne ændret. Kong Gustav bliver til Riccardo, guvernør i Boston, og spåkonen Mor Britta bliver til mulatten Ulrica. I Stockholm og København er operaen altid opført under det originale tema.

I Verdis opera foregår første akts andet billede i hytten hos spåkvinden Britta/Ulrica. Hun driver sort magi og spår kongen hans snarlige død og kan udpege hans banemand. Handlingen sættes i gang gennem påkaldelse af djævelen.

Verdens-klasse sopran

Gennem sin karriere fik Birgit Nilsson en del priser. Her fra Tivoli i København. Blandt de mere markante er den danske Ingenio et Arte i guld fra 1972.

Birgit Nilsson opnåede i sin karriere betegnelsen verdens førende dramatiske sopran. Hun havde sin debut ved operaen i Stockholm i 1946 og nåede international berømmelse i 1950-tallet efter debut i wien, Bayreuth, Buenos Aires, San Francisco og Chicago. Og skrev operahistorie ved La Scala operaens åbning i Milano i december 1958 med titelrollen i Turandot, og i 1959 ved Metropolitan operaen i New York med sin debut som Isolde. Under sin karriere havde Birgit Nilsson ikke færre end 30 roller i sit repertoire. Mest berømte var Wagners Isolde og Brünhilde, Strauss Elektra og Salome, Puccinis Turandot og Tosca samt Verdis Lady Macbeth.

Hendes sidste optræden på operascenen skete i Frankfurt 1982 som Elektra, og hendes sidste offentlige koncert fulgte to år senere, men var fortsat aktiv bl.a. med afvikling af Master Class undervisning 1983-93 på Manhattan School of Music i New York. Herefter trak hun sig tilbage til barndomshjemmet, som gennem alle årene var hendes faste base. Hun døde i 2005 og blev gravsat i familiens gravsted ved V. Karup Kirke.

Barndomshjemmet

Fra barndomshjemmet. Her øvede Birgit Nilsson en del af sine partier

Birgit Nilssons barndomshjem var en mindre landejendom, nær landsbyen Svenstad ikke langt fra den kendte tennisby Båstad. Gården har været i slægtens eje siden 1700-tallet. Stuehuset er bevaret og fremstår fortsat som i Birgit Nilssons tid, mens den øvrige del er delvis ombygget og fremstår og er indrettet som museum. Dels med udstillingsrum og dels med lokaler, der kan bruges til undervisning, koncerter og filmforevisning samt café.

Birgit Nilsson boede på ejendommen sammen med sine forældre til hun var 23 år. Hun deltog i den daglige drift, rensede roer, høstede kartofler og malkede køer. Det var med andre ord et enkelt liv langt fra det, hun senere fik som en af verdens bedste operasangere.

Både under sin uddannelse på konservatoriet og senere i sin karriere var kontakten til hjemegnen vigtig, hvilket fremgår af en lang række af de effekter, der ses dels i boligen og dels på museet. Også kontakten til det lokale musikliv blev holdt vedlige. I forbindelser med ferier deltog hun ofte i kirkekoncerter i sin sognekirke i Vester Karup.

Det blev også barndomshjemmet, der kom til at danne ramme om sit og ægtefællen Bertils dagligliv. Den daglige rutine blev ofre brudt i forbindelse med gæster fra både ind- og udland. Det fremgår af opslagstavler i hjemmet, at man blandt gæsterne fandt både kronede hoveder, top politikere og notabiliteter fra kulturens verden, som lagde vejen forbi.

Museum og café

Statsoper i Wien har et særligt afsnit for stående publikum, som i 1968 hyldede Birgit Nilsson med Isoldes ansigt i guld ved premieren på Istan og Isolde

I museumsdelen lægges der i år vægt på Birgit Nilssons hyppige besøg på operaen i Wien. Effekter, scenebilleder, kostumer m.v. er fundet frem og præsenteres i udstillingen. Forklarende tekster får man via en lydguide, som kan lyttes på svensk, engelsk og tysk. Der er adgang til et særligt medierum, hvor man kan bladre sig gennem magasiner, aviser og andre publikationer, som har beskæftiget sig med Birgit Nilssons karriere. Der vises desuden flere gange i løbet af dagen filmklip med eksempler fra en række af de forestillinger Birgit Nilsson har medvirket i.

I caféen kan man bl.a. nyde chokoladekage efter Birgit Nilssons opskrift

Der skal betales entré til museet, og ønsker man desuden at deltage i den guidede tur gennem boligområdet skal betales et ekstra gebyr. Til caféen i den tidligere staldbygning er der til gengæld gratis adgang. Har kan man nye enkle anretninger. Til kaffen kan man bl.a. vælge mellem tærter og andet bagværk fremstillet efter Birgit Nilssons opskrifter.

Også værd at vide

Der er adgang til museum, bolig og café tirsdag-søndag kl. 11 til 17. Der er lukket mandag. Søndag den 1. september er sidste dag i sæsonen 2024.

Det samlede program for sæsonen kan ses på www.birgitnilsson.com.

Her findes også oplysninger om, hvordan man reserverer plads til operakoncerten i Båstad og billet til Nilsson-dagenes Master Class.

Man kan med fordel reservere plads på de guidede rundvisninger på museet på mail:

museum@birgitnilsson.com

Som nævnt ligger Birgit Nilssons barndomshjem og museum i landlige omgivelser og vejen dertil sker delvis ad småveje.

Fra hovedstadsområdet enten via bro eller færge til Sverige. Derefter motorvej E6 mod nord. Vælg afkørsel 37: Hjärnarp. Følg derefter vej 105 skiltet Förslöv/Torekov gennem Grevie og Västra Karup til Hov. Her fortsættes ad vej 115 mod Båstad. Efter ca. 2 km svinges til højre mod Birgit Nilssons vej og efter 200 meter er man på museet. Der er gratis parkering.

Bemærk: Birgit Nilssons vej er både smal og kurvet. To biler kan kun vanskeligt passere hinanden. Da der ofte også er busser undervejs med grupper opfordres til langsom kørsel.

Familiegravstedet ved Västra Karup kirke med Birgit Nilsson og ægtefællen Bertils grav

Undervejs kan man gøre stop ved Västra Karup kirke og lægge vejen forbi familie-gravstedet og dermed også Birgit Nilssons grav. Der er altid friske blomster på graven.

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 57 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen