Sønderjylland syd for den grænse ved Kongeåen, som blev resultatet af krigen i 1864, rummer et væld af historier.
Det er historisk interessant, at netop grænselandet – intet er jo bestemt mens dette skrives – får sin særlige plads i den finanslov, som netop nu er under vedtagelse i Folketinget.
Det sker antageligt med baggrund i et folkeligt pres fra Sønderjylland i almindelighed og det sønderjyske museumsvæsen i særdeleshed. Det er nemlig gennem etablering af en historisk app, “verdenskrigens spor” lykkedes at skabe opmærksomhed om grænselandets historie.
Danmark var under første verdenskrig neutral, mens Sønderjylland syd for Kongeåen var en del af det tyske kejserrige. Befolkningen her var derfor direkte inddraget i krigen.
Hen mod 35.000 dansksindede tyskere var indkaldt til krigstjeneste, heraf faldt 6.000. Hvor mange, der vendte hjem efter krigen med mistede lemmer og ar på sjælen, ved man ikke. Til sammenligning: 2.000 danske soldater faldt under krigen i 1864.
Museet på Sønderborg Slot
Første verdenskrig har sin helt egen plads på museet Sønderborg Slot. Udstillingen blev nyindrettet forud for markeringen af 100-året i 2014. Billedkunstneren Cronhammar havde en finger med i spillet ved indretningen af dette museumsafsnit. Ikke mindst en gennemlyst fotomontage i loftet over udstillingen, et fotografi, der viser et folkemøde i Åbenrå forud for afstemningen i 1920, er et markant indslag. Montagen er så flot udført, at man kan genkende hver enkelt person på det store foto.
Udstillingen på slottet viser en lang række relevante genstande fra perioden, herunder breve fra soldater ved fronten til familien, våben, uniformer osv.
Zeppelin-basen i Tønder
Men de spor, første verdenskrig trak i Sønderjylland, skal man ud i terrænet for at finde. Og et af de mest markante finder man i Tønder. Her blev der allerede i 1914 taget skridt til etablering af en luftskibsbase, og inden krigen sluttede var basen i Tønder ganske enkelt verdens største luftskibsbase. Et lille museum fortæller historien, og ude i landskabet finder man fortsat spor efter de kæmpestore hangarer, den største var 242 meter lang, 73 meter bred og 42 meter høj.
Det er netop denne hangar, eller resterne af den, der nu er på vej på finansloven. Der skal bygges en klimaskærm rundt om hangaren, så den kan bevares for eftertiden.
Det var den tyske marines behov for observationsfly over Nordsøen, der førte til etablering af basen. Første luftskib ankom i marts 1915. Det var ikke en zeppeliner, men netop luftskibe bygget på Zeppelinværftet blev efterfølgende det foretrukne luftskib til løsning af opgaverne. Og her spillede det antageligt en rolle, at Hugo Eckener, der senere og efter graf von Zeppelins død blev direktør for Zeppelinværftet, havde ansvaret for uddannelsen af det mandskab, der var udstationeret i Tønder. Hugo Eckeners historie er vellkendt. Som chef for det mest succesrige luftskib, Graf Zeppelin, gennemførte han flere jordomrejser, og det var også ham, der skabte historiens største og mest luksuriøse luftskib, Hindenburg, hvis havari i New York stort set førte til indstillingen af bygning af luftskibe.
Fra basen i Tønder blev bl.a. gennemført bombetogter mod London. Englænderne havde ikke umiddelbart et våben mod luftskibene. Forsøg på nedskydning havde ingen effekt, da kuglerne ganske enkelt passerede direkte gennem luftskibene. Det ændrede sig da man fandt ud af benytte glødende sporprojektiler, og det antændte brinten i luftskibene. Derefter stoppede bombardementerne.
I juli 1918 skrev Tønder sig ind i verdenshistorien, da Zeppelin-basen blev udsat for det første luftangreb foretaget fra et hangarskib. Både de engelske piloters rapporter og rester af bomberne findes på Zeppelin- & Garnisionsmuseum Tønder (www.zeppelin-museum.dk)
Zeppelinerne er dog ikke eneste historiske spor. Den tyske generalstab forlangte i 1916 at grænserne mod Danmark og Holland skulle lukkes før den uindskrænkede ubådskrig kunne komme på tale. Resultatet blev bygningen af verdens bedst bevarede forsvarsstilling fra den første verdenskrig: Sikringsstilling Nord. Forsvarslinien går hele vejen tværs over Sønderjylland. Med omkring 900 bunkers, 33 kanonbatterier og en række forsvarsstillinger med skyttegrave, pigtrådshegn og signalstationer samt anlæg af en militærjernbane var der tale om en nærmest uindtageligt fort.
Sikringsstillingerne var naturligvis karakteriseret ved at kanonerne vendte mod nord, altså i retning mod Danmark. Efter genforeningen i 1920 anså man stillingerne for en risiko og flere anlæg blev bortsprængt. Men sporene er der stadig. I det midterste Sønderjylland ligger fortsat tre mellemsvære og to svære batterier. App’en verdenskrigens spor viser vej til flere af dem, bl.a. på adressen Østergaardsvej 1 i Agerskov.
Flugtruten til Danmark
I 1917 i forbindelse med USA’s indtræden i verdenskrigen, blev våbenføre mænd op til 60 år indkaldt. Flere forsøgte derfor, med risiko for dødsstraf, at flygte til bl.a. Danmark. En kendt flugtrute gik via Foldingbro Kro (nu kendt som Kongeå-Kroen). Kroen ligger på sydsiden af Kongeåen og dermed i Tyskland. Selve grænsestationen var etableret på broen over Kongeåen. Bemandingen var primært ældre soldater uden den store våbentræning.
Som ganske ung journalist havde jeg i 1962 mulighed for at møde en af de aktive ”slusere”, daværende kokkepige på kroen. Jeg skrev en artikel om hende i anledning af hendes 70 års dag. Hun mener selv, at hun medvirkede til at mindst 200 kom i sikkerhed på nordsiden af Kongeåen.
Hvordan hun bar sig ad: Grænsevagterne var yderst modtagelige for et godt måltid mad og en dertil hørende flaske snaps. Søvnen indfandt sig sædvanligvis efter måltidet. Passage over broen kunne ske uden problemer.
Danmarks Radio sender netop nu en serie om søkrigen under første verdenskrig. Første afsnit i DRK den 24. september kl. 21:40 drejer sig primært om Jyllandsslaget. Næste afsnit, i DRK den 2. oktober kl. 21:40, drejer sig om den uindskrænkede ubåds-krig, hvor netop marinens luftskibsbase i Tønder spillede en ret afgørende rolle.
Fotos: Zeppelin-Museum + JHJ
