Sarajevo på rette kurs efter borgerkrigens rædsler

Af MOGENS HANSEN
Når man går rundt i den bosniske hovedstad Sarajevos hyggelige centrum med gågader, orientalsk basarområde, vestlige butikker, historiske bygninger, cafeer og restauranter, forekommer det ufatteligt, at denne by for kun 20 år siden var smadret og 11.541 mennesker dræbt under en næsten fire år lang belejring, som blev sidste kapitel i den bosniske borgerkrig og de jugoslaviske opløsningskrige.
Sarajevo
Udendørs skak er en populær fritidsfornøjelse for mænd i Sarajevo.

Livet i Sarajevo er igen fredsommelig sameksistens mellem folk af forskellig oprindelse og ikke mindst forskellig religion – flere slags kristne side om side med muslimer og jøder. Turister besøger byen i stigende antal, men den er ikke overrendt.
Dagligdagen for de fastboende ser for besøgende almindelig ud. En veluddannet kvinde i 30’erne, som vi kommer i snak med ved en mindeplade for 43 mennesker, der blev dræbt af en artillerigranat i 1995, siger dog, at der stadig er problemer. Bosnien blev efter krigen i 1990’erne opdelt mellem bosniske muslimer (bosniakker) og kroater på den ene side og bosniske serbere på den anden. Det har ført til stort bureaukrati og forskellig lovgivning, som kvinden mener kunne løses ved, at Bosnien blev medlem af EU. Hun peger også på problemer med stor arbejdsløshed, ringe offentlig social hjælp og sort økonomi.

Sarajevo
Røde pletter af kunstharpiks markerer mange steder, hvor folk i Sarajevo blev dræbt under krigen i 1990’erne.

Sarajevo har en omtumlet historie, som besøgende kan opsøge: Stedet, hvor Første Verdenskrig blev udløst, da ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie blev myrdet. En evig ild, som brænder for de dræbte under Anden Verdenskrig. En række museer, arkitektur fra forskellige tider, kirker, moskeer.
Her vil vi fokusere på to seværdigheder, der fortæller om borgerkrigen i 1990’erne: En udstilling om Srebrenica-massakren og den tunnel under lufthavnen, som trods belejringen skaffede forsyninger ind til Sarajevos beboere.

Massakren i Srebrenica

Udstillingen om Srebrenica, der vises i Galeria 11/07/95, finder man centralt i byen på østsiden af det torv, hvor katedralen ligger. Galleriet har flere skiftende udstillinger, men den om Srebrenica er permanent. Udstillingen er moderne og viser især gennem fotografier, men også videoer og interaktive computer-programmer de hæslige handlinger, der blev udført af den bosnisk-serbiske hær. Der var tale om en massakre, som kostede 8.372 mennesker livet, især muslimske mænd og drenge.
Srebrenica i det nordøstlige Bosnien var erklæret sikkert område af FN og beskyttet af hollandske FN-soldater. Det hindrede ikke, at de bosnisk-serbiske styrker indtog området i begyndelsen af juli 1995. Massakren, der også kaldes folkedrab, begyndte den 11. juli og varede ca. 10 dage. Drenge ned til 14-15 år og mænd i alle aldre blev skilt fra deres familier, ført bort og i grupper eller enkeltvis skudt eller dræbt på anden måde. Kvinder i massevis blev voldtaget, og spædbørn fik skåret halsen over. Ligene, nogle gange også levende ofre, blev kulet ned i massegrave.
Den internationale reaktion kom, da NATO-fly i august- september 1995 gennemførte en bombekampagne mod de bosnisk-serbiske styrker. Den førte til fredsforhandlinger og en permanent fredsslutning i Dayton i USA senere på året.
Sarajevo
Igennem denne trange tunnel, der løb under Sarajevos lufthavn, fik byen forsyninger under belejringen.

Tunnelen, der blev Sarajevos livsnerve

Når man fra bykernen i Sarajevo kører mod tunnel-museet nær lufthavnen, passerer man “Sniper Alley” (snigskytte-strædet), fra hvis høje bygninger bosniske serbere beskød civile, når de var nødt til at gå ud for at skaffe mad. Under den serbiske belejring af Sarajevo, der varede 1.425 dage, blev 225 dræbt, heraf 60 børn, og over 1.000 såret på Sniper Alley, der trods navnet er en bred og lang boulevard.
Sarajevo var under belejringen af de serbiske styrker afskåret fra omverdenen, indtil den bosniske hær i foråret 1993 gravede tunnelen, som forbandt bydelene Dobrinja og Butmir. Derved blev der passage fra Sarajevo til lufthavnsområdet, som var under FN-kontrol. Byen fik igen tilført mad, medicin og militært udstyr, og sårede personer kunne komme ud. Gravearbejdet foregik med hakker og skovle i døgndrift. 1.200 kubikmeter jord og sten blev fjernet. Den færdige tunnel var 500 meter lang, hvoraf 340 meter løb under lufthavnens start- og landingsbane. Højden var omkring halvanden meter og bredden 0,8-1,0 meter.
Sarajevo
Det private hus med tunnel-indgangen er stadig fyldt med skudhuller.

I den tunnel-ende, der ligger længst fra lufthavnen, var indgangen en kælder under et privat hus. Huset står endnu, og her ligger tunnel-museet. Besøgende har kun adgang til 20-25 meter tunnel, men det er nok til at få et indtryk af de klaustrofobiske forhold. Museet viser en film om tunnelen, fotografier, militært udstyr og uniformer m.v. Det kan være lidt svært selv at finde frem til museet, så det anbefales at tage en taxi derud eller købe en guidet tur.

Tekst & fotos:

Thumbnail Mogens Hansen

 

 

 

 

Se Mogens Hansens Profil

Læs alle Mogens Hansens artikler på FerieBlogger

Mogens Hansen

Mogens Hansen, journalist siden 1972. Har skrevet rejseartikler siden 1980. Var i ca. 40 år ansat på dagblade, heraf de sidste 30 år på Jyllands-Posten. Afsluttede det faste fuldtidsarbejde med 3-4 år som rejseredaktør på JP. Forsatte derefter som freelance rejseskribent for Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Vagabond, Turen Går Til, guide.dk, Kristeligt Dagblad og FerieBlogger.dk. Blev kåret som Årets Rejsejournalist 2014 af foreningen Danske Rejsejournalister.

Mogens Hansen has 56 posts and counting. See all posts by Mogens Hansen