Livet i Sarajevo er igen fredsommelig sameksistens mellem folk af forskellig oprindelse og ikke mindst forskellig religion – flere slags kristne side om side med muslimer og jøder. Turister besøger byen i stigende antal, men den er ikke overrendt.
Dagligdagen for de fastboende ser for besøgende almindelig ud. En veluddannet kvinde i 30’erne, som vi kommer i snak med ved en mindeplade for 43 mennesker, der blev dræbt af en artillerigranat i 1995, siger dog, at der stadig er problemer. Bosnien blev efter krigen i 1990’erne opdelt mellem bosniske muslimer (bosniakker) og kroater på den ene side og bosniske serbere på den anden. Det har ført til stort bureaukrati og forskellig lovgivning, som kvinden mener kunne løses ved, at Bosnien blev medlem af EU. Hun peger også på problemer med stor arbejdsløshed, ringe offentlig social hjælp og sort økonomi.
Sarajevo har en omtumlet historie, som besøgende kan opsøge: Stedet, hvor Første Verdenskrig blev udløst, da ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie blev myrdet. En evig ild, som brænder for de dræbte under Anden Verdenskrig. En række museer, arkitektur fra forskellige tider, kirker, moskeer.
Her vil vi fokusere på to seværdigheder, der fortæller om borgerkrigen i 1990’erne: En udstilling om Srebrenica-massakren og den tunnel under lufthavnen, som trods belejringen skaffede forsyninger ind til Sarajevos beboere.
Massakren i Srebrenica
Srebrenica i det nordøstlige Bosnien var erklæret sikkert område af FN og beskyttet af hollandske FN-soldater. Det hindrede ikke, at de bosnisk-serbiske styrker indtog området i begyndelsen af juli 1995. Massakren, der også kaldes folkedrab, begyndte den 11. juli og varede ca. 10 dage. Drenge ned til 14-15 år og mænd i alle aldre blev skilt fra deres familier, ført bort og i grupper eller enkeltvis skudt eller dræbt på anden måde. Kvinder i massevis blev voldtaget, og spædbørn fik skåret halsen over. Ligene, nogle gange også levende ofre, blev kulet ned i massegrave.
Den internationale reaktion kom, da NATO-fly i august- september 1995 gennemførte en bombekampagne mod de bosnisk-serbiske styrker. Den førte til fredsforhandlinger og en permanent fredsslutning i Dayton i USA senere på året.
Tunnelen, der blev Sarajevos livsnerve
Sarajevo var under belejringen af de serbiske styrker afskåret fra omverdenen, indtil den bosniske hær i foråret 1993 gravede tunnelen, som forbandt bydelene Dobrinja og Butmir. Derved blev der passage fra Sarajevo til lufthavnsområdet, som var under FN-kontrol. Byen fik igen tilført mad, medicin og militært udstyr, og sårede personer kunne komme ud. Gravearbejdet foregik med hakker og skovle i døgndrift. 1.200 kubikmeter jord og sten blev fjernet. Den færdige tunnel var 500 meter lang, hvoraf 340 meter løb under lufthavnens start- og landingsbane. Højden var omkring halvanden meter og bredden 0,8-1,0 meter.
I den tunnel-ende, der ligger længst fra lufthavnen, var indgangen en kælder under et privat hus. Huset står endnu, og her ligger tunnel-museet. Besøgende har kun adgang til 20-25 meter tunnel, men det er nok til at få et indtryk af de klaustrofobiske forhold. Museet viser en film om tunnelen, fotografier, militært udstyr og uniformer m.v. Det kan være lidt svært selv at finde frem til museet, så det anbefales at tage en taxi derud eller købe en guidet tur.
Tekst & fotos:
