Helt usædvanligt ejer staten fabrikken sammen med et af verdens største spiritusfirmaer
Af Bent Bernardi Sørensen
Raul drejer sukkerrørspresserens store svinghjul uden at få sved på panden. Museumsgæster, der får lov at prøve, bliver hurtigt forpustede, men Raul har demonstreret den gamle maskine på Museo del Ron Havana Club i årevis, så han kan snakke, imens han drejer.
Museet på Avenida del Puerto 262 i Havanas gamle bydel fortæller en stor del af rommens historie og specielt om Havana Club. Men en væsentlig del af historien forbigås i tavshed.
De syv varianter af Havana Club produceres nu i Santa Cruz del Norte. Firmaet blev etableret af den spanske indvandrer José Arechabala i 1878 og blomstrede op med tusindvis af ansatte på adskillige fabrikker, der fremstillede blandt andet slik, jutesække og adskillige typer alkohol. Desuden havde virksomheden et skibsværft og import af blandt andet whisky.
Forbudstid og revolution
Navnet Havana Club blev indført i 1934, og eksporten til USA var stor, efter at spiritusforbuddet i USA var blevet ophævet året forinden. I den 14 år lange forbudsperiode rejse masser af amerikanere til Cuba, hvor der nærmest var fri bar.
Efter revolutionen i 1959 nationaliserede den cubanske regering destilleriet og firmaet, der fik navnet Cuba Ron SA. Derfor bosatte Arechabala-familien sig først i Spanien og siden i USA. Nogle af den succesrige families medlemmer blev fængslet i Havana.
Den del af historien kender Raul ikke noget til. Siger han.
Strid om navnet
I 2018 solgtes 40 millioner liter Havana Club i 120 lande. Mængden svarer til, at man graver et seks meter dybt hul på et areal som en fodboldbane – og fylder det med rom.
Efterkommere af det oprindelige firmas stiftere solgte i USA den originale opskrift til Bacardi-familien, der også stammer fra Cuba, hvor den fremstillede rom siden 1862 og inden revolutionen havde etableret destilleri i Cataño, Puerto Rico. Her fremstilles nu en rom, der tappes på flasker i Florida, USA. Rommen kaldes Havana Club, men produktionen er ret begrænset, og den sælges udelukkende i USA.
I 1993 indgik Cubas regering en usædvanlig 50:50 joint venture med franske Pernod Ricard under navnet Havana Club International SA for at udbrede rommen over hele verden – bortset fra USA. Havana Club er et af de mest sælgende af det franske firmas 13 mærker. Pernod Richard og Bacardi har i årevis ført retssager om retten til navnet Havana Club.
Raul ved ingenting om striden. Siger han.
Lærerig udstilling
På museet, der ligger i et kolonitidshus, Mansion del Conte de la Mortera, fra 1785, ser man en rekonstruktion af et gammelt destilleri, et lagerrum til tønder, som rommen modnes i, og en sukkerrørsmølle, der tidligere blev trukket af muldyr på raffinaderiet.
Et model af et damplokomotiv hører også hjemme her, for Cuba var det første latinamerikanske land, der benyttede jernbaner til transport af sukker.
I det hele taget er det fascinerende, hvor mange detaljer fra produktionsapparatet, man ser på museet.
Til sidst ender man i underetagen på Havana Club Bar, hvor bartendere blander klassiske cubanske cocktails som Mojito og Daiquiri. De indfødte bestiller Cata Vertical, der er et mix af forskellige Havana Club-årgange.
I anledning af Havanas 480-års jubilæum i 1999 fremstillede fabrikken Havana Club San Cristobal de la Habana af flere rommer, der i gennemsnit er 12 år gamle. Den sælges kun på Havana Club-museet.
Baren har også kreolske madretter, og man kan være heldig, at sangerinden Antia Marquetti og hendes band spiller.
Den cubanske Havana Club har fået et væld af internationale priser – blandt andre den lyse tre-årige, der mest anvendes til cocktails. Den sælges i Cuba for cirka 30 kroner for en hel flaske.
Flagskibet er den syv-årige, der er blandet fra forskellige fade.
Helt eksklusivt findes en Máximo Extra i kun 1000 mundblæste flasker. Prisen er næsten 10.000 kroner.
Raul ved ikke, hvordan den smager. Siger han.
