Vi sejler med den lille færge Graciosero Uno fra Puerto de Órzola, som har anløbskaj på østsiden af Lanzarotes nordspids. Miniputøen La Graciosa ligger mod vest, men her er Lanzarotes bjergsider stejle og ufremkommelige, så færgen må sejle fra østsiden og rundt om spidsen.
Overset men populær blandt lokale
Vi er taget tidligt afsted fra Club La Santa på Lanzarote for at nå den første færge kl. 8.30 til La Graciosa. Så kan vi nemlig have den lille ø – næsten – for os selv de første timer. Normalt hører vi om syv beboede kanariske øer, men der er faktisk otte – La Graciosa er den ottende. Og selvom øen ikke er kendt på vore breddegrader, kommer her en del turister fra Lanzarote, fortæller vores guide, Bjarke.
Turen med færgen varer 30 minutter og undervejs runder vi en stejl pynt med flotte klipper, der står som mørke silhuetter mod blåt hav med hvide skumtoppe. Havet viser næsten altid en smule tænder heromkring.
Der er godt 300 faste beboere i øens lille havneby, Caleta de Sebo. Den ligger i tangbugten, hvor vi starter med en cafe con leche på en lille cafe ved havnen, hvor de lokale også hænger ud.
Vi er en gruppe på seks personer, fire danskere, en italiener og guiden Bjarke, der egentlig også er dansker, men har boet på Lanzarote siden 1978. Straks vi har forladt den lille by, møder vi ikke andre mennesker. Her er bare hav, nøgne sandbanker – og stilhed. Det meste af La Gracios er nemlig fredet natur. Og her er blot vandrestier og en enkelt grusvej,der er velegnet til de cykler, man kan leje på øen. Eneste biler er et par lokale firhjulstrækkere. Men de kommer ikke vores vej.
Langs stranden mod vulkaner
La Graciosa er, som de øvrige Kanariske øer, en vulkansk ø, og denne er på størrelse med Anholt. Som på den danske ø findes strande med krystalklart vand og et par bjerge. Men hvor Anholts bjerge er grønne bakker, er bjergene på La Graciosa vulkaner. Den største er Montana Pedro Barba på 266 meter. Den smukkeste er Montaña Amarilla – Det Gule Bjerg – og det er der, vi går hen.
Langs Stranden er der 6 km fra Caleta de Sebo til Montaña Amarilla, og det tager vores lille gruppe halvanden time at gå derhen.
Gul vulkan og tyrkisblåt hav
Det gule bjerg er vitterlig gult, og da vi kommer tættere på, kan vi se finurlige formationer og strukturer dannet af den størknede gule, brune og okkerfarvede lava. Et sted er en grotte, som vi når ad en sti på den stejle skrænt. Derfra kan vi se ned på stranden, Playa de Cosina, og det klare tyrkisblå hav, der frister et par stykker fra gruppen til en svømmetur inden frokost. Vi andre nøjes med at sætte os i sandet med vores medbragte sandwich.
Inden vi bevæger os tilbage til færgelejet, danderer vi den en times tid på den stille strand. Ser mod toppen af vulkanen, hvor vi kan øjne et par vandrere, og aftaler, at det er dér vi skal op, næste gang, vi kommer til La Graciosa.
Læs også: Fantastiske strande og en mystisk villa på Fuerteventura
