Hvis du allerede nu planlægger en tur til Nordamerika er Calgary et godt udgangspunkt for ture rundt i de canadiske Rocky Mountains i Vestcanada. Landet er i 11 provinser og tre territorier længst mod nord. Den smukkeste natur finder du i Alberta og Brithis Columbia længst mod vest. Provinsen Alberta anses som den rigeste i landet blandt andet på grund af oliereserverne.

Omgivet af den nordamerikanske prærie ligger millionbyen Calgary cirka 80 km fra foden af de canadiske Rocky Mountains. Byen har i metropol området 1,5 millioner indbyggere og er ung set i dansk perspektiv. Calgary ligger i staten Alberta, der er opkaldt efter prinsesse Louise Caroline Alberta, Dronning Victorias fjerde datter. Victoria var dronning af Canada indtil landet blev selvstændig i 1867. Mange hævder at befolkningen i Calgary er landets rigeste,  selvom du også møder hjemløse i gaderne. Rigdommen skyldes olien samt landbrugsindustrien, som stadig er vigtig for byens ækonomi. I Alberta betaler befolkningen 10 procent i indkomstskat af en indtægt på under 650.000 kr.  og så stiger skatten gradvis. Tjener du brutto 1,5 millioner kr. årligt betaler du 14 procent i indkomstskat.  Momsen er 5 % og selskabsskat er 11 procent. Til gengæld er der ingen støtteordninger til erhvervslivet. Undervisning fra børnehave og til og med 10 klasse er gratis og sundhedsydelser er ligeledes gratis inklusiv hospitals indlæggelse.

Byen grundlagt i 1883

De første europæiske opdagelsesrejsende, der kom til området, – hvor Calgary ligger i dag-   i 1787, var kartografen og pelsjægeren David Thomson og pelsjægeren John Gleen (David Thomson kortlagde igennem hele sit liv hele Canada – verdens næststørste land på over 9 mio. kvadratkilometer). Byen blev faktisk først grundlagt i 1883, da jernbanen østfra kom hertil.   

I midten af 1870-erne lovede den Canadiske premierminister, at regering ville sørge for at der blev bygget en transkontinental jernbane fra Ottawa i øst til Vancouver ved Stillehavet i vest, en strækning på godt 7000 km. Men arbejdet gik trægt og mange steder var der ingen forbindelse mellem de enkelte provinser. Regeringen bad derfor jernbaneingeniøren William Cornelius van Horn, der ganske vist boede i Illinois i USA, om at stå i spidsen for jernbanebyggeriet, som var planlagt til at skulle være afsluttet i 1891. Van Horn havde beskæftiget sig med jernbanebyggeri siden han var 14 år, og han gjorde hurtigt karriere i forskellige jernbanesleskaber og blev direktør for Canadian Pacific Railways. Van Horn ansatte omkring 16.000 kinesiske arbejdere til jobbet og nu gik det hurtigt, – det kostede imidlertid omkring cirka 600 døde ved det farlige arbejde. Den vanskeligste strækning  var den knap 1000 km. stækning fra Calgary og op over Rocky Mountains og videre gennem provinsen British Columbia til Vancouver.  I Banff nationalparken cirka 160 km fra Calgary  skulle byggeriet føres op over passet Kicking Horse i 1600 meters højde lige vest for Lake Louis og det blev en vanskelig opgave, men det lykkedes. Herfra videre gennem det bjergrige landskab en stor del af vejen langs med den store flod Fraser River.                                                                                                                                                    

Det lykkedes for Van Horn at fuldføre hele stækning fra Ottawa til Vancouver på mindre end halvdelen af den planlagte tid, og i 1886 blev de sidste skinner lagt lidt uden for Vancouvers centrum. Den sidste næsten umulige opgave fra Calgary til Vancouver tog kun tre år og Van Horn blev en populær mand.

Pelshandlerne

Calgary er opkaldt efter landsbyen Calgary på den lille skotske ø Mull, og navnet kan spores tilbage fra Vikingetiden og betyder faktisk en kold have. De indfødte havde flere navne for byen blandt andet albuen, som referer til det skarpe sving floderne Bow og Elbow foretager i deres løb igennem Calgary. Andre indfødt kaldte byen med de svajende siv. 1. nations –folket, der levede i området brugte Bow flodens dale til bøffeljagt, hvor flokke af bøfler blevet drevet ud på klipperne i dalene. Her kunne bøflerne letter dræbes med de indfødtes buer og pile .                                                            Efter at de første europæer havde besøgt stedet, kom flere og flere pelshandlere til og købte skind fra de indfødte og solgte dem til gengæld brugsgoder fra Europa. Men europæerne bragte også sygdomme, som kopper, tuberkulose og andre infektionssygdomme med sig. Disse sygdomme kunne de indfødte ikke klare og flere og flere døde.                                                            

I 1869 kom whiskyhandlere til området og whisky kunne de indfødte heller ikke klare. Det førte til at regeringen i Ottawa besluttede at oprette et fort i Calgary med det formål at smide whiskyhandlerne ud af området. Fortet blev etableret i 1871 og bemandet af det nordvestlige beredne politi også kaldet rødfrakkerne. Fortet blev bygget af fyrretræ og granstammer, der kom flydende ad floden Bow fra bjergskovene i Rocky Mountains. En del af fortet blev revet ned allerede i 1882 og en ny kasserne blev opført, da jernbanen kom til byen i 1883. I 2000 blev der opført en kopi af fortet fra 1883, og det er i dag indrettet som museum. Her fortælles i tekst og fotos og redskaber m.v. om 1. nationsfolket og pelsjægerne og de opdagelsesrejsende.

Nyggerne strømmede til byen

Efter jernbanens ankomst –  Canadian Pacific Railway-  begyndte nybyggere fra hele verden at strømme til Calgary for at søge lykken på prærien. Regeringen udstedte lejekontrakter på op til 40.000 ha til landmænd, der betalte en cent per hektar årligt for afgræsning af prærien. Det lokkede mange landmænd øst fra til området. De anlagde mange store kvægfarme og i løbet af en årrække voksede Calgary til at blive centrum for oksekødsindustrien i Canada –  i dag har byen da også øgenavnet kobyen.   Allerede før århundred skiftet samles farmerne til et årligt landbrugsfestival med blandt andet dyrskue og rodeo. Og op i gennem 1900- tallet udviklede det sig til verdens største udendørs show i dag,  -Calgary Stampede – med omkring 1,5 millioner besøgende de  10 dage showet varer i juli måned hvert år . I   begyndelsen af  1900- tallet blev  der første gang fundet olie  i Alberta, men det var først i 1947  at der blev i gangsat en produktion fra de enorme  oliereserver i undergrunden omkring Calgary og det førte til en økonomisk opblomstring.

Til fods gennem byen

I byens centrum kan jeg anbefale en gåtur for at besøge de mange spændende attraktioner, som kan nås til fods, og hvis du blive træt af at gå kan du tage den gratis sporvogn, som kører rundt i centrum. Byens Ikon er Calgary Tover. Start med at ta´ elevatoren til toppen af Calgary Tower, der er 191 meter højt. Tårnet blev indviet i juni 1968 og blev bygget for at fejre byens 100 års jubilæum. Oprindeligt kaldt Husky Tower efter et lokalt olieselskab af samme navn. Tårnet blev omdøbt til Calgary Tower i 1971. Det er designet til at modstå jordskælv og vind på op til 161 km. Efter færdiggørelsen i 1968 var tårnet det højeste struktur af sin type i Nordamerika. På toppen er der et observationsdæk med en fantastisk udsigt over hele byen samt udsigt mod Rocky Mountains. Der findes også en roterende restaurant på toppen. Det tager 45 minutter at roterer 360 grader.  I centrum finder du også den lille Canada Olympic park med Olympic Plaza, hvor der var medalieuddeling hver aften under vinter olympiske lege i 1988. I forbindelse med legende deltog omkring 40.000 frivillige, og alle deres navne er indgraveret i fliser i parken. De frivillige måtte betale 20 dollars pr. styk.  Desuden findes der i parken nogle flotte montre med alle medaljevinderene. Under rundturen i centrum kommer vi forbi det gamle rådhus bygget i røde sandsten, mens de nyere tilbygninger er i glas og beton. Lidt længere nede ad gaden på 6th Avenue står der på fortovet en 12 meter høj hvid skulptur i form af en ung piges hoved ved navn Wonderland. Den skal ifølge kunstneren illustrere ungdommens drømme.! I modsætning til de fleste skulpturer har Wonderland en indgang, der giver besøgende mulighed for at se kunstværket indefra. Pigehovedet er placeret foran The Bow, der er en halvmåneformet skyskraber i Calgary. Det er en banebrydende struktur, der er blevet rangeret som et af de 10 bedste arkitektoniske projekter i verden.                                                   

”Kvinder er personer”

Fra skulpturen fortsætter jeg gåturen og kommer næsten ved siden af Olympic Plaza til en lille plads med fem skulpturer af kvinder ved navn ” Kvinder er personer”. Monument blev skabt i 2000 af kunstneren Barbara Paterson fra Edmonton og er en hyldest til The Famous Fiva – de fem kvinder – som i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet kæmpede for kvindernes rettigheder overalt i samfundet. De fem kvinder var Irene Parlby, Louise McKinney, Nellie McClung, Emily Murphy og Henrietta Muir Edwards, alle fra Alberta.   

Legenden fortæller blandt om Nellie McClung, at mens hun underviste i folkeskolen, havde hun taget to glas med i klassen. Hun var imod alkohol og som lærer var et af hendes mål at forhindre børn i at blive afhængig af alkohol. I det ene glas var der vand og her svømmede en orm rundt. I det andet glas var der alkohol (vodka) og her var ormen død. Nellie spurgte børnene hvad man kunne lære af det. Hertil svarend en af drengene i klassen: Hvis jeg får orm i maven skal jeg drikke vodka. De fem kvinder anlagde en sag ved højesteret i det britiske imperium for at appellere en afgørelse fra 1928 af Canadas højesteret. Denne domstol havde besluttet, at kvinder ikke kunne udnævnes til senatet, fordi de ikke var “kvalificerede personer”. Den 18. oktober 1929 blev beslutningen gjort ulovlig. Skulpturerne har været trykt på bagsiden af Canadas 50 dollarsedlen. Ud over de udendørs seværdigheder i bymidte, findes der en lang række museer blandt andet The glenbow Museum, det største museum i Vestcanada og her kan du få historien om de indfødte 1. nations i Canada gennem mere end 10.000 år.

China Town

Efter jernbanebyggeriet, hvor en del af arbejderne var kinesere, bosatte mange af dem sig i byen hvor der findes et China town, som er den fjerde største i Canada.  Bydelen, der ligger lige syd for Center Street Bridge, langs bredden af Bow River er et centralt knudepunkt for asiatisk kultur, Bydelen er ikke kun hjemsted for en lang restauranter, der serverer fantastiske kinesiske retter, men også vietnamesiske, koreanske, japanske og thailandske retter. Den måske mest ikoniske restaurant i China Town er Silver Dragon , som har serveret autentisk kantonesisk og Szechuan-køkken siden 1966.. Dragon City Mall  er et stort indkøbscenter, der ligger i hjertet af bydelen, ligesom du finder Calgary Chinese Cultural Center  her. I centerets museum kan du se  sjældne kopier af kinesiske artefakter og en permanent udstilling, der  fortæller om kinesernes historie i Calgary og Canada. Selve bygningen er et kulturelt monument med en hovedsal, der kan prale af et 70 fods loft, der er modelleret efter Himlens Tempel i Beijing. Dens indviklede design omfatter malerier af 561 drager og 40 fønixer.

En times kørsel til bjergene

Hvis du vil besøge de majestætiske Rocky Mountains er der kun en times kørsel ad motorvejen til noget af den smukkest natur du kan finde i verden i Nationalparken Banff. Det er Canadas ældste nationalpark etableret 1888.     Calgary ligger som nævnt ved Bow floden, der netop udspringer i et af de høje bjerge i Nationalparken.  Floden løber fra bjergene og øst på gennem Calgary og videre cirka 600 km øst/nordøst inden den løber sammen med forskellige andre floder blandt andet Peace river, Slave river og til sidst Mackenzie river. Hele systemet af disse floder løber ud i Ishavet, og er omkring 4200 km langt fra udspringet. Dette system af floder blev brugt af de mange opdagelsesrejsende, der i perioden fra begyndelsen af 1600- tallet og til begyndelsen af 1900- tallet udforskede og kortlagde Canada.                                                          

Fakta boks 1

Canada republik i 1867

I 1867 vedtog den britiske regering British North American Act (BNA Act). Dermed grundlagdes Dominion of Canada, som omfattede Ontario, Quebec, Nova Scotia og New Brunswick. Senere blev de selvstændige provinser mod vest Manitoba, Saskatchwean, Alberta og British Columbia indlemmet i forbundsstaten. Den 1. juli 1867 betragter canadierne i dag som deres nationaldag. Efter 1. verdenskrig voksede Canadas politiske betydning og økonomiske succes langsomt, men sikkert og i 1931 gik landet frivilligt med i det Britiske Commonwealth.

Vikingerne kom først

De første europæere, der kom til Canada, var vikinger fra Island og Grønland. De bosatte sig på den nordlige del af Newfoundland i det østlige Canada omkring år 1.000 e. Kr. Hvor længe de blev her ved ingen, ej heller om de udforskede landet eller hvorfor de forsvandt. Navnet indianere kan det oprindelige folk i Canada ikke lide og kalder sig 1. nation. I. dag er der omkring 1.4 millioner 1.nations folk.                                                            

I begyndelsen af 1500-tallet øgedes europæernes interesse for Amerika. Spanierne, franskmændene, englænderne og italienerne ville alle have deres del af kagen. I Canada fik franskmændene i første omgang overtaget. En lang række pionerer, eventyrere og opdagelsesrejsende har æren for udforskningen af Canada, og har været med til at skrive landets historie. Her kan blandt andet nævnes Cartier, der blev udsendt af pave Frans i året 1534 hvor han nåede St. Lawrence bugten og gjorde krav på hele området omkring bugten på Frankrigs vegne. Cartier er sandsynligvis den første, der har brugt navnet Canada. Det oprindelige ord er Kanata, Huron-irokeserindianernes ord for by eller lille samfund, og afledningen Canada forekommer i Cartiers dagbog. Navnet blev anvendt om området omkring St Lawrence, og lidt efter lidt blev det den nye nations officielle navn. Han grundlagde Quebec City og kort efter, i 1542, Montreal som en missionsstation. I 1663 blev Canada en fransk provins. På det tidspunkt var der omkring 60.000 franske nybyggere i Canada -en stor del af nutidens fransk canadiere nedstammer fra dem.   De næste 50 år sloges englænderne og franskmændene om magten og territorierne i Nordamerika. Ved freden i Paris 1763 måtte franskmændene overlade Canada til englænderne. Det betød, at mange fransk-canadiere enten blev smidt ud af det østlige Canada eller måtte flygte, og mange slog sig ned i Louisiana ved Den mexicanske Golf. Hele historien om de opdagelsesrejsende og Canadas fødsel og nyere historie kan du høre og se på de to spændende museer i Calgary, Fort Calgary og Glenbov Museum, der specielt fortæller om 1. nations folket.

Canada

40 millioner indbyggere.

Hovedstad: Ottawa 1.2 millioner indbyggere.

Største by: Toronto 5 millioner indbyggere.

Der er daglige fly fra Kastrup til Montreal/Toronto med Air Canada. To gange ugentlig til Montreal og fem gange til Toronto. Flyvetid ca. syv timer. Fra Toronto til Calgary er der knap fire timer med Air Canada. Priser fra 8.000 kr tur/retur.

Hotel cirka kr. 450 ,- pr. nat. Billeje cirka kr. 350,- pr. dag.

FDM Travel, Gislev Rejser, Vitus Rejser og Risskov Rejser har alle ture til Vestcanada.

Republik  9.9 mio. km2

                                            

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 58 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam