Dubrovnik by Night – en fortryllende oplevelse

Årtusindgamle byer langs Kroatiens skærgård er Unesco-verdensarv

Af Hanne Würtz

Aftenens spot på de smukke, historiske bygninger skaber en eventyrlig stemning med lys og skygger i Dubrovniks gamle bydel, der ligger på en halvø og og siden 1979 har været på Unescos verdensarvliste.
Men henlæg besøget til efteråret eller tidligt forår, inden de årlige 750 krydstogtskibe skaber trængsel i havnen, og krydstogtgæsterne myldrer fra borde og gør det næsten umuligt at bevæge sig rundt i den gamle by specielt i dagtimerne, mens guiderne kæmper for at finde en plet, hvor de kan få ørenlyd.

Det må være lidt af et mareridt for de 500 faste indbyggere inden for bymuren, men betyder gode penge for restauranter, caféer og souvenirbutikker. For turismen er den væsentligste indtægtskilde, og efter at Games of Thrones blev optaget her, er turiststrømmen vokset.

Opførelsen af bymuren begyndte i det 8. århundrede, men tog for alvor fart i det 15. og 16. århundrede, da byen og republikken Dubrovnik var udsat for konstante trusler. Umiddelbart inden for den vestlige indgang er der (mod entré) adgang til en spadseretur på den 1.940 meter lange og 22 meter høje mur, hvorfra der er udsigt over hele bydelen.

Tak fra Richard Løvehjerte

Den 290 meter lange hovedgade Plaza er bemærkelsesværdig bred. Den er belagt med smukke, men glatte fliser, og fra den kan man foretage afstikkere ind i smalle sidegader til museer, rigt udsmykkede kirker, klostre, paladser, beboelser m.v. Forskellige byggestile vidner om regionens omtumlede tilværelse, underlagt ikke kun et, men adskillige fremmede herredømmer.

Til højre for hovedgadens anden ende dominerer Dubrovnik Katedral, som i lighed med store dele af byen blev slemt beskadiget ved et voldsomt jordskælv i april 1667 og senere igen ved bombardementer i 1991.

Det var efter sigende Richard løvehjerte, som i 1192 på vej hjem fra sit korstog led skibbrud ud for Dubrovnik og som tak for sin frelse lod kirken bygge. Ved en renovering i 1981 blev det opdaget, at den var bygget oven på en endnu ældre kirke fra det 7. århundrede.

Split – en levende by

Selv om Split, Kroatiens næststørste by, dateres tilbage til 300-tallet, er der intet museumsagtigt over den gamle bydel, der er vokset op omkring den romerske kejser Diocletians palads for godt 1.700 år siden. Her leves livet fortsat med forretninger, modebutikker, souvenirshops, boliger, restauranter m.v. i de snævre gader, der munder ud i en bred havnepromenade med svajende palmer og et rigt caféliv med udsyn til krydstogtskibe og færger.

Majestætisk fort

Næste mål er Trogir, der ligger strategisk godt placeret på en af de talrige øer i Den kroatiske Skærgård. En mægtig grå klods dukker frem på øens venstre bred helt ud til vandet. Ved første øjekast kan den minde om en betonsilo, fordi man endnu kun ser tårnet og ikke de tilhørende fløje. Ikke smukt, men majestætisk, imponerende. Det er fortet Kamarlengo, som blev bygget af venetianerne i 13.-15. århundrede som en maritim base.

Via broen til Trogir når vi frem til byporten, der samtidig er indgangen til et nonnekloster, og går på opdagelse i de brostensbelagte gader. De er smalle og krogede, butikkerne er små, men velassorterede og spænder fra kunst, souvenirs, mode til dagligvarer; der er torve med udendørs caféer og -restauranter, og kirker, tårne og paladser fylder godt på den 7,5 km² store ø.

Længere nordpå i Dalmatien finder vi Sibenik med St. Jakobs katedral, der blev Unesco-verdensarv i 2000 og er en af Kroatiens mest betydningsfulde bygninger fra 15. og 16. århundrede. Blandt kirkens mange udsmykninger er frisen med 71 skulpturelle ansigter af mænd, kvinder og børn mest bemærkelsesværdig og illustrerer den heldige sammensmeltning af gotik og renæssance.

Fakta: Kroatien er medlem af EU. Prisniveauet er næsten som i Danmark. 1 kuno=1 kr. Betaling med euro eller kort accepteres mange steder.