Dansk guldalderkunst på tysk museum

Malerier, tegninger og grafiske arbejder af danske guldalder-kunstnere bl.a. ovenstående værk skænket til tysk museum med danske relationer

En velkendt tysk kunstsamler og -mæcen, Christoph Müller, har netop overdraget sin omfattende samling af dansk guldalderkunst til Pommersches Landesmuseum i Greifswald i den østtyske delstat Mecklenburg-Vorpommeren.

Museet bliver dermed indehaver af den største samling af dansk guldalderkunst uden for Danmark.

Den store kunstdonation kan frem til midten af november ses på museet i Greifswald. Derefter vil samlingen formentlig i overvejende grad indgå i kommende tema-udstillinger på museet,ligesom man formentlig kan forestille sig, at dele af samlingen vil kunne udlånes til eksempelvis danske museer, som dermed får mulighed for i kortere perioder at kunne at komplettere eksisterende samlinger af dansk guldalderkunst.

Guldalderkunst til Pommersches Landesmuseum i Greifswald

Der er tale om næsten 400 malerier, grafiske arbejder og tegninger fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Blandt værkerne finder man flere signeret af kunstnere som Eckersberg, Köbke, Lundbye og Skovgaard, men det er tillige en styrke for samlingen, at også flere af de mindre kendte kunstnere relateret til guldalderen, som eksempelvis Janus la Cour (1837-1909), også er rigt repræsenteret i donationen.

Christoph Müller har ved en tidligere lejlighed skænket en omfattende samling af Nederlandsk kunst til kunstmuseet i Schwerin.

Den danske forbindelse

guldalderkunst
En kæmpestor planche ved det pommerske landsmuseum fortæller om Greifswalds historie

Der er en helt konkret baggrund for, at den store samling doneres til netop museet i Greifswald.

Den tyske natur-romantiske maler Caspar David Friedrich er født og opvokset i Greifswald. Han var samtidig med de danske guldaldermalere og har fået sin uddannelse på Kunstakademiet i København. I perioden 1794-1798 modtog han undervisning af bl.a. Andreas Weishaupt, Johannes Wiedewelt og Nicolai Abildgaard.

Friedrich gav ved flere lejligheder udtryk for, at netop opholdet i København, og adgangen til den kongelige afstøbningssamling, var helt afgørende for hans udvikling som kunstner.

Det pommerske landsmuseum i Greifswald har derfor, naturligt nok, en betydelig samling af Friedrich, og den nu tilførte samling af dansk guldalder kommer til at komplettere forståelsen for perioden.

Caspar David Friedrich oplevede i samtiden stor beundring for sine arbejder, og han oplevede i 1930’erne en voksende popularitet, da hans billeder blev sat i forbindelse med nationalsocialismen og misfortolket som nationalistiske. Først i slutningen af 1970’erne genvandt Friedrich sin stilling som et ikon for den tyske romantiske bevægelse, og er i dag anerkendt som en maler af international betydning.

Absalon og klostrene

Klosterruinen Eldena nær Greifswald spiller en betydelig rolle i Caspar David Friededrich natur-romantiske kunst

Men vi skal helt tilbage til den tidlige middelalder for at forstå, hvorfor en dansk kunstsamling finder vej til netop Greiswald.

I den forbindelse spiller biskop Absalon, Københavns grundlægger, en ikke ubetydelig rolle.

Som bekendt slog Absalon i sin tid en handel af med Paven. I stedet for at drage på kortog til Det hellige Land, fik Absalon tilladelse til at føre korstog i lokalområdet. Historien om, hvordan Absalon (og Valdemar) nedkæmpede de vantro Vendere og Obodritter er velkendt.

For at fastholde de nordtyske ”vantro” i den kristne tro, var det naturligvis nødvendigt med markante kristne bastioner, og med det nordsjællandske cistercienserkloster i Esrom som ”moderkloster” igangsatte Absalon store klosterbyggerier i området. Klostret Eldena, få kilometer fra det nuværende Greifswald, blev i kraft af beliggenheden blandt de største, men kendte er fra samme tid klosterbyggerier i Dargun og Bergen på øen Rügen.

Kendere af Caspar David Friedrich kunst vil vide, at netop klosterruinen Eldena har spillet en ganske væsentlig rolle i hans kunst. Ruinen er vedholdende malet ind i hans romantiske tyske landskaber.

Munkene på klostret Eldena startede en omfattende produktion af salt. Salt var datidens guld.Ganske enkelt fordi salt dengang var en nødvendig forudsætning for konservering af fisk, som fra en naturhavn nær klostret blev eksporteret til hele Europa. Havnen eksisterer stadig under navnet Wiek.

Klostret Eldena blev ufatteligt rigt. Og med klostret som omdrejningspunkt blev grunden lagt til en håndværker- og handelsby, Greifswald, som i 1248 fik byrettigheder og som i 1299 havde en størrelse, så byen blev en naturlig del af Hanse-forbundet.

Kunst spiller en betydelig rolle i bybilledet i Greifswald. Her trækkes et historisk perspektiv til byens grundlæggelse.

Op gennem historien har Greifswald formået at fastholde en position. Det var her man i sin tid anlagde universitet, formentlig et af verdens ældste og i hvert fald Tysklands næstældste. Universitetet, der har gode relationer til danske universiteter og som har et dansk-sproget fakultet, er i dag Tysklands mindste med omkring 10.000 studerende.

Et besøg i byen byder på overraskende mange gode oplevelser. Der er gode restauranter, et ungt bar- og cafemiljø og byen tiltrækker især mange turister i julemåneden, hvor der på torvet foran byens ”røde” rådhus er både smukt og intime julemarked. Hertil kommer en efter byens størrelse ganske betydelig hotelkapacitet.

Og når man nu alligevel er der, bør man jo også besøge Caspar David Friedrichs barndomshjem, som er indrettet som museum. Forældrene ernærede sig med sæbeproduktion, og i museet bliver man ikke kun klog på hvordan sæbe fremstilles, men indføres også i Caspar David Friedrich kunstneriske univers.

En hollandsk klapbro er et yndet fotomotiv i Greifswalds havneby Wiek.

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 54 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen